Godt nyt for iværksættere – i dag åbner succesfuld støtteordning til patenter

Del

Den populære patentvoucherordning, målrettet små og mellemstore virksomheder, fortsætter, og styrkes som led i Iværksætteraftalen fra juni 2024.

Det er ingen aprilsnar. Fra i dag kan små og mellemstore virksomheder endnu en gang søge om offentlig tilskud til at realisere ønsket om at søge patent på deres idé og dermed stå stærkere over for konkurrenterne.

Den populære patentvoucherordning åbner nemlig den 1. april 2025. Ordningen giver små og mellemstore virksomheder økonomisk støtte på op til 75 procent af omkostningerne til et patentansøgningsforløb. Virksomheder kan få op til 75.000 kroner.

Som er del af Iværksætteraftalen fra sidste år bliver ordningen styrket med en pulje på 5 mio. kr. årligt fra 2025 til og med 2028.

Erhvervsminister Morten Bødskov siger:

”Hverdagen skal være lettere for danske iværksættere – især i den spæde start. Unødvendige krav og bøvl kvæler gåpåmodet og bremser idéer og vækst. Iværksætteri kræver kapital og med tilskud til patent bliver det lettere i opstarten, hvor midlerne kan være små. Vi fjerner en barriere for rigtig mange iværksættere, og sikrer, at endnu flere får beskyttet deres idéer. Det baner vejen for, at danske virksomheder kan stå stærkere i den globale konkurrence til gavn for vækst og arbejdspladser.”

Ansøgning til patentvoucherordningen er åben fra klokken 09.00-14.00 på følgende link: https://www.dkpto.dk/kampagner/ip-handlingsplan/patentvoucher

Patentvoucheren blev lanceret i efteråret 2021, og har givet små virksomheder mulighed for at beskytte deres opfindelser i den skrøbelige fase, hvor virksomheder skaleres, men hvor kapitalen er stærkt begrænset.

Flere hundrede små og mellemstore virksomheder inden for især green tech og life science har i perioden 2021-2024 modtaget tilskud under patentvoucherordningen - størstedelen af disse er mikrovirksomheder med færre end 10 ansatte.

Undersøgelser viser, at værditilvæksten i iværksættervirksomheder, som har taget patent, er væsentlig højere end i virksomheder uden patenter.

Iværksætteraftalen blev indgået af regeringen og et flertal bestående af Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti.

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet

Presseinvitation: Regeringen inviterer til lancering af anbefalinger fra vækstteam for Det Blå Danmark25.3.2025 09:04:55 CET | Pressemeddelelse

I en verden præget af geopolitiske spændinger, handelsbarrierer og pres på forsyningskæder er Det Blå Danmarks førerposition udfordret. Den internationale konkurrence er skærpet markant, hvor andre lande investerer milliardsummer i den grønne omstilling af skibsfarten. Samtidig skal der investeres massivt i nye teknologier, brændstoffer og infrastruktur for at leve op til det globalt aftalte mål om, at den internationale skibsfart skal være klimaneutral omkring 2050. Derfor nedsatte regeringen sidste år et vækstteam for Det Blå Danmark, som skulle udarbejde anbefalinger til, hvordan Danmark fastholder sin globale førerposition som søfartsnation og udnytter de muligheder, der følger af den grønne omstilling af skibsfarten. Onsdag den 26. marts 2025 modtager regeringen vækstteamets anbefalinger, som skal danne grundlag for et nyt udspil for Det Blå Danmark. Pressen inviteres med til overdragelsen med erhvervsminister Morten Bødskov. Der vil være mulighed for bilaterale interviews med erh

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye