OK og Coop når ambitiøst mål: Ladestandere ved 500 butikker
14.4.2025 09:05:17 CEST | OK | Pressemeddelelse
Landets elbilister kan nu oplade bilen ved mere end 500 Coop-butikker og brugsforeninger. Dermed er et af OK’s mange ambitiøse mål på ladeområdet nået, lyder det fra energiselskabet

Over halvdelen af landets Coop-butikker og brugsforeninger har nu mindst én ladestander, hvor bilisten kan fylde elbilen med strøm.
Det er resultatet af en ambitiøs aftale, som Energiselskabet OK og Coop indgik i slutningen af 2021. Målet var at styrke ladeinfrastrukturen for elbiler ved at opsætte ladestandere ved 500 Coop-butikker og brugsforeninger, og dette mål er nu indfriet.
Ladestanderne er fordelt over hele landet, og OK’s CEO, Michael Løve, glæder sig over, at det – uanset hvor man bor - er blevet nemmere at være elbilsejer.
Målrettet indsats
”Vi arbejder målrettet på at gøre opladning nemt og tilgængeligt for elbilister i både små og store byer over hele landet. Det kræver en stærk offentlig ladeinfrastruktur, og her spiller ladestanderne ved Coop-butikkerne og brugsforeningerne en vigtig rolle. De er sammen med vores ladeparker og ladestandere i det offentlige rum med til at gøre det nemt at være elbilsejer i Danmark,” siger Michael Løve.
Coops CEO, Thor Skov Jørgensen, er glad for den milepæl, Coop og OK sammen har nået, og ser initiativet som et konkret eksempel på Coops DNA.
”Bæredygtighed er en central del af vores særkende i Coop. Derfor har det været naturligt for os sammen med OK at gå forrest for at gøre det nemmere for danskerne at køre grønt og mindre klimabelastende, også uden for de store byer. Med dette initiativ udnytter vi vores store tilstedeværelse i lokalområder i hele landet – som en mulighed både for miljøet og for vores kunder,” siger Thor Skov Jørgensen.
Mange elbiler kræver stærk infrastruktur
Udviklingen er gået hurtigt de seneste år. For mens elbilerne ikke fyldte meget på vejene, da initiativet blev søsat, er billedet et helt andet i dag. Seneste tal fra marts viser, at ca. 80 procent af alle nyregistrerede private biler denne måned var elbiler.
Faktisk er der nu over 384.000 elbiler i Danmark – og tallet stiger hver måned. Derfor er der behov for en stærk ladeinfrastruktur.
OK har tusindvis af offentlige ladepunkter over hele landet – og mange flere er på vej i år.
Nøgleord
Kontakter
Kristoffer WeibelKommunikationskonsulent
krwe@ok.dk- OK er et bredt funderet energiselskab for private og erhverv. På hylderne er alt fra brændstof og ladestandere til grøn el og varmepumper.
- OK er desuden en af de største elleverandører i Danmark
- OK a.m.b.a. er et dansk andelsselskab og tæller udover moderselskabet OK datterselskaber som Kamstrup, EnergiData, OK Energiteknik og GodEnergi.
- OK omfatter mere end 685 tankstationer, mere end 265 vaskehaller samt mere end 80 Truck Diesel stationer, og OK er således Danmarks største tankstationskæde.
Følg pressemeddelelser fra OK
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra OK
Priserne stiger: Sådan sparer du tusindvis af kroner på brændstof18.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Prisen på benzin og diesel er steget en hel del på kort tid. Men du kan faktisk spare mange penge på brændstof ved at følge nogle relativt simple råd. Det er endda muligt at nedsætte brændstofforbruget med helt op til 25 procent.
Trods uro og stigende energipriser: I morgen er strømmen gratis i flere timer11.3.2026 13:51:58 CET | Pressemeddelelse
Krig i Mellemøsten har sendt energipriserne i vejret. Både olie, gas og strøm er blevet dyrere. Alligevel får danske elkunder i morgen glæde af årets første timer med gratis strøm. Det er hele 22 uger siden, at strømmen senest var gratis.
Hjælp kræftramte børn ved at oplade bilen fredag5.3.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
OK har gennem en årrække støttet Børnecancerfonden. Som en del af Fodboldtrøjefredag fredag den 6. marts sender OK ekstra støtte afsted til kræftramte børn for hver elbil, der lader på OK’s offentlige ladestandere hele fredag.
Nu er strømmen igen billigst om dagen – og snart også gratis5.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Vinteren er ovre, og solen er for alvor brudt igennem. Solceller producerer derfor nu en større del af vores strøm. Det presser elprisen ned i de solrige middagstimer, som nu igen er billigere end nætterne. Om få uger forventes årets første timer med gratis strøm.
Uro i Mellemøsten betyder også højere elpris2.3.2026 11:40:24 CET | Pressemeddelelse
Krigsudbruddet i Mellemøsten i weekenden gør det ikke kun dyrere at tanke bilen. Det gør det også dyrere at være elkunde i Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum