Lys kan afsløre kræft på sekunder – danske forskere bag ny teknologi
30.3.2025 09:44:09 CEST | Syddansk Universitet | Pressemeddelelse
Fremtidens kræftdiagnose kan blive hurtigere og mere præcis – takket være et forskerteam ledet af SDU, der kan bruge usynligt lys og kunstig intelligens til at opdage sygdomme, før symptomerne viser sig.

”Vi arbejder på, at en simpel lysstråle kan afsløre kræft, før sygdommen når at sprede sig. Ikke flere uger med ventetid på, at en biopsi bliver analyseret i et laboratorium. Tværtimod vil læger kunne få et svar på få sekunder.”
Sådan lyder det fra professor Sergey I. Bozhevolnyi fra Syddansk Universitet (SDU). Professoren står i spidsen for SDU’s deltagelse i projektet OPTIPATH, der kombinerer optiske metasurfaces, nanoteknologi og kunstig intelligens til at identificere sygdomme som kræft og Alzheimer’s – langt tidligere end de nuværende diagnostiske teknologier tillader.
“Det er en helt ny måde at se kroppen på,” siger Bozhevolnyi, en pioner inden for nanofotonik.
“Ved at analysere, hvordan lys interagerer med vævet, kan vi opdage sygdomme, før de bliver synlige på traditionelle scanninger.”
Lys som diagnoseværktøj
Teknologien bygger på en avanceret forståelse af lys. Lys spredes og absorberes på unikke måder, når det gennembryder biologisk væv. Kræftceller ændrer vævets optiske egenskaber, hvilket betyder, at de reflekterer og polariserer lys anderledes end raske celler.
“Vi måler lysets spredning og polarisation i syv dimensioner,” forklarer Bozhevolnyi. “Det lyder komplekst, men i praksis betyder det, at vi kan opfange ekstremt små ændringer i væv, som kan indikere tidlige stadier af sygdomme.”
Fra laboratoriet til hospitalerne
I dag tager det fra dage til uger at få svar på en kræftbiopsi. Men med OPTIPATH kan resultatet være klart på få sekunder. En prøve fra patienten placeres i en lille enhed, hvor lyset sendes igennem og analyseres ved hjælp af AI.
“Det vil kunne betyde, at en praktiserende læge eller en sygeplejerske kan stille en præcis diagnose uden at sende prøver til et laboratorium,” siger Bozhevolnyi.
Næste skrift, er at få teknologien implementeret i sundhedsvæsen. Et mål, der kun snert kan anes langt ude i horisonten, men Bozhevolnyi er yderst optimistisk i forhold til, at teknologien vil kunne gøre en stor forskel på sigt:
“ Vi har opnået noget, der var utænkeligt for få år siden. Nu handler det om at få teknologien ud i hænderne på dem, der har brug for den. Når en teknologi er god nok, finder den sin vej ind i systemet.”
Faktaboks:
Bozhevolnyi har arbejdet med lys og nanoteknologi i over tre årtier og er en af verdens førende forskere inden for feltet. Læs mere om Bozhevolnyi her.
💡 FAKTA: Hvordan virker OPTIPATH?
✔ Bruger lys til at analysere væv i 3D
✔ Fanger subtile optiske ændringer i syge celler
✔ Integrerer AI for hurtig analyse
✔ Kan reducere diagnosticeringstid fra uger til sekunder
✔ Mål: At gøre teknologien bærbar og tilgængelig globalt
Det er ikke kun i Danmark, at teknologien vækker opmærksomhed. Projektet har sikret millionstøtte fra EU’s EIC Pathfinder-program, som støtter radikalt nye teknologier med potentiale til at ændre verden. OPTIPATH blev udvalgt i konkurrence med over 1.100 andre projekter og var blandt de blot 45, der fik støtte.
Samarbejdspartnere tæller forskningsinstitutioner som SINTEF i Norge, Oslo Universitet, Oulu Universitet i Finland og Aston University i Storbritannien, hvor eksperter i AI hjælper med at forfine algoritmerne. Den danske virksomhed NIL Technology (https://www.nilt.com/) står for kommercialiseringen af projektets resultater.
Vejen til fremtidens diagnoser
OPTIPATH er en udløber af projektet MetaHiLight. Projektets omdrejningspunkt er hyperspektral 7D-billeddannelse, hvor forskerne bruger særlige optiske metasurfaces og MEMS (mikro-elektro-mekaniske systemer) til at skabe en ny generation af medicinske billedscannere.
Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Nyt center for kæmperobotter på Lindø skal flytte grænser for industriproduktion18.6.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 18. juni åbner Center for Large Structure Production (LSP) under Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet på SDU. Det er en donation på 90 millioner kroner fra A.P. Møller Fonden, som har gjort byggeriet muligt. På centret skal forskere, studerende og virksomheder udvikle robotteknologi til produktion af meget store konstruktioner til f.eks. skibe og vindmøller.
Carl Johan Wingren bliver ny institutleder, statsobducent og professor i retsmedicin ved SDU18.6.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Som ny institutleder, statsobducent og professor skal Carl Johan Wingren styrke samspillet mellem drift, forskning og uddannelse og bidrage til den fortsatte udvikling af retsmedicinen ved SDU.
AAU og SDU vil styrke innovation og digital suverænitet med ny platform for spinouts og startups16.6.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny fælles platform skal gøre det lettere at omsætte forskning til virksomheder og samtidig styrke dansk og europæisk innovation og konkurrencekraft gennem en sikker, digitalt suveræn løsning.
Bliv klogere på fodbold-VM gennem forskernes øjne15.6.2026 11:25:57 CEST | Pressemeddelelse
Tre af Syddansk Universitets fodboldeksperter fra Institut for Idræt og Biomekanik bringer dig tættere på de faktorer, som ofte afgør kampe, men som sjældent fylder mest i overskrifterne eller i diskussionerne på vej hjem fra stadion.
SDU-spinout vil gøre solceller til en del af arkitekturen8.6.2026 10:00:44 CEST | Pressemeddelelse
Forskning fra SDU skal nu omsættes til en virksomhed, der udvikler teknologien bag organiske solceller. Målet er at gøre solceller mere attraktive at integrere i bygninger – og samtidig styrke europæisk produktion af grøn energiteknologi.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum