DANCE BALLERINA DANCE
DANCE BALLERINA DANCE A CHRISTMAS ROMANCE med de største stjerner fra DEN KONGELIGE BALLET og CHRIS MINH DOKYS ORKESTER STOR DANMARKSTURNÉ – JULEN 2025

Julestemningen nåede nye højder i 2023, hvor både publikum og anmeldere overgav sig til den charmerende julehistorie Dance Ballerina Dance, danset af de største stjerner fra den Kongelige Ballet og New York City Ballet til tonerne af crooner julehits spillet live af Chris Minh Doky’s All Star Orkester! I 2025 vender Dance Ballerina Dance tilbage og denne gang får holdet selskab af den danske sangerinde Dicte og sangeren Martin Preisler. Det bliver magisk!
’Dance Ballerina Dance’ er en dybt charmerende, sprudlende, dansende og musikalsk omfavnelse af julen. En adgangsbillet til et snedækket og juleudsmykket New York, hvor kærligheden banker på midt i den travle juletid. Croonerklassikerne smyger sig sensuelt om publikum, mens et ægte romantisk juleeventyr er under opsejling.
’Dance Ballerina Dance’ er kærlighedshistorien om den unge succesfulde ballerina Audrey (Holly Dorger) og jazzmusikeren Gene (Ask la Cour) der trods både udfordringer, tvivl og misforståelser finder hinanden. Dog ikke uden lidt magisk hjælp fra hippe, velklædt og karismatiske ’Santa’ (Alban Lendorf), der både spreder julestemning og forelskelse bag kulisserne.
Musikalsk kan publikum glæde sig til udødelige croonerklassikere som: It Had to Be You, Please Come Home for Christmas, White Christmas, Winter Wonderland, The Christmas Song, Baby It Is Cold Outside, My Heart Belongs To Daddy, Have Yourself a Merry Little Christmas og mange flere.
Chris Minh Doky, som står bag idé og manuskript, glæder sig til at folde juleforestillingen ud med julemagi, dans og musik i absolut topklasse.
“Jeg kan ikke forestille mig nogen bedre måde at skabe julestemning på, end ved endnu engang at samle det stærkeste dream-team af dansere og musikere til Dance Ballerina Dance – det bliver magisk!” siger Chris Minh Doky.
Forestillingen er produceret af Live Nation.
DANMARKSTURNÉ:
Teltet på Bakken, Klampenborg - 21. + 22. nov.
Odeon, Odense - 23. nov.
Musikhuset Aarhus - 25. nov.
Værket Randers - 27. nov.
Teltet på Bakken, Klampenborg - 4. + 5. + 6. dec.
Musikhuset Esbjerg - 10. dec.
Musikteatret Holstebro - 11. dec.
Musikkens Hus Aalborg - 12. dec.
Vejle Musikteater - 13. dec.
Østre Gasværk Teater, København - 18. – 21. dec.
Kreativt hold:
Idé og manuskript: Chris Minh Doky
Koreograf: Gregory Dean
Instruktør: Femke Mølbach Slot
Kapelmester: Chris Minh Doky
Producent: Christian Krage - Live Nation
I ‘Dance Ballerina Dance’ medvirker bl.a.:
Alban Lendorf (Santa).
En af dansk ballets største stjerner. Solodanser ved Den Kongelig Ballet samt stjerne-solodanser på American Ballet Theater i New York. Tildelt prisen "Årets mandlige danser" ved Benois De La Danse Galla på Bolsjojteatret i Moskva for sin rolle som Armand Duval i Kameliadamen. Vandt Reumert Prisen for Årets mandlige danser i 2012 og 2014 og blev ’Årets mandlige danser’ i Berlin 2014.
Er især kendt fra sine hovedpartier i Svanesøen, Giselle, Tornerose, Romeo & Julie, Manon, Kameliadamen, Apollo, La Bayadére, Le Corsaire, Sylfiden, Coppelia, Don Quixote, Nøddeknækkeren, Napoli, m.m. på scener verden over. Alban Lendorf er desuden også skuespiller, med større roller i bl.a. Borndals Skyggen i mit øje og Ohlins De standhaftige. For nyligt sås han ligeledes i Det Kongelige Teaters udgave af musicalen Billy Elliot.
Holly Dorger (Audrey).
Født i USA og blev ansat ved den Kongelige Ballet siden 2008. Er en af teatrets største og mest kendte kvindelige solodansere. Højdepunkter i hendes karriere inkluderer: Odile i Svanesøen, titelrolle i Giselle, Alice i Alice i eventyrland. Hovedrolle i Diamanter, hovedrolle i Tema og variationer, hovedrolle i Etudes, Eliza i Konservatoriet, Gamzatti i La Bayadère, Prudence Duvernoy i Kameliadamen og Elskerinden i Manon.
Priser og legater: Ridder af Dannebrogordenen (2016), Balletmester Albert Gaubiers og Poul Waldorffs Fond (2014), Johannes og Ulla Poulsens Fond (2013), Faculty Award established by Mr. & Mrs. Irving Rose (2007/08) og Faculty Award established by Mr. & Mrs. Irving Rose (2006/07).
Ask La Cour (Gene).
Begyndte sin karriere hos den Kongelige Ballet, men flyttede til New York i 2002, hvor han blev solodanser ved New York City Ballet. Som hovedrolleindehaver i alle New York City Ballets største produktioner er han ikke bare en af Danmarks mest kendte og anerkendte balletdansere, men også en vaskeægte verdensstjerne i New York såvel som i ballettens internationale verden.
Billetinfo:
Billetsalget begynder fredag d. 4. april kl. 10.00 via www.ticketmaster.dk – presale begynder via Live Nation onsdag d. 2. april.
Mastercard giver dig særlig adgang til presale billetter. Køb dine billetter til Dance Ballerina Dance. Presale starter 3. april kl.10, og slutter 4. april kl.9, kun med dit Mastercard. Tjek priceless.com/entertainment for detaljer.
For pressehenvendelser i forbindelse med ’Dance Ballerina Dance’ kontakt venligst:
Jan Wagner – jan.wagner@heartball.dk – 22 28 32 51
Nøgleord
Kontakter
For pressehenvendelser i forbindelse med ’Dance Ballerina Dance’ kontakt venligst:
Jan Wagner – jan.wagner@heartball.dk – 22 28 32 51
Billeder
Links
Følg pressemeddelelser fra Live Nation Denmark ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Live Nation Denmark ApS
Elektro-pionererne K R A F T W E R K kommer til Danmark31.3.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
ELEKTRO-PIONERERNE K R A F T W E R K ANNONCERER EUROPÆISK TURNÉ KRAFTWERK ‘MULTIMEDIA TOUR 2025’ I K.B. HALLEN 24. NOVEMBER 2025
Enter Shikari i Pumpehuset 202526.3.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Enter Shikari har siden 2003 revolutioneret post-hardcore, rock og elektronisk musik, og vender tilbage til Pumpehuset i København den 19. oktober 2025!
Det populære popband, BIG TIME RUSH kendt fra Nickelodeon-serien af samme navn, kommer til Danmark25.3.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
BIG TIME RUSH ‘IN REAL LIFE WORLDWIDE’ I ROYAL ARENA D. 22. DECEMBER 2025
Samantha Fish i Pumpehuset 202525.3.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Oplev Samantha Fish i Pumpehuset 4. juni 2025, hvor hun bringer sin rå, energiske blues og uforlignelige scene-tilstedeværelse til scenen!
Cameron Whitcomb i Store VEGA 202524.3.2025 17:00:00 CET | Pressemeddelelse
Oplev Cameron Whitcomb når han deler rørende fortællinger gennem sine country-hits som bl.a. ”Rocking Chair”, ”Medusa” og ”Quitter” i Store VEGA 26. august 2025!
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum