Aktiv demonstration i aften mod amerikanske provokationer: Kom og vis din støtte til Grønland!
28.3.2025 16:34:03 CET | Europabevægelsen | Pressemeddelelse
På fredag den 28. marts kl. 18.00 samles vi foran Grønlands Repræsentation i København for at vise vores støtte til Grønland og det grønlandske folk. Mens den amerikanske vicepræsident, JD Vance, besøger Grønland sammen med højtstående medlemmer af Trumps administration, sender vi et klart budskab: Grønland kan hverken købes eller tages med magt!

Grønlands regering har allerede afvist Trumps ambitioner, men presset fra USA vokser. Derfor er det vigtigt, at vi, på tværs af politiske skel, står sammen og viser vores støtte til Grønland, og det grønlandske folks ret til at bestemme deres egen fremtid.
"Dette handler ikke kun om Grønland. Det handler om demokrati og suverænitet. Når en stormagt forsøger at lægge pres på en mindre nation, må vi reagere. Vi må vise, at Grønland ikke står alene," siger Jens-Kristian Lütken, landsformand for Europabevægelsen.
Han forsætter: "Det er nu, vi skal stå sammen. Det gælder ikke kun i Danmark og Grønland, men i hele den Europæiske Union. Vi må sige fra med konkret handling. Hvis det grønlandske folk ønsker det, skal vi i vi være parate til at tage dem ind i EU hurtigt og effektivt. Vi kan tage inspiration fra Ålandsøerne, der har en særlig status i EU, og vi må være åbne for at finde en model, der fungerer for Grønland så de kan optages efter en eventuel folkeafstemning."
Arrangementet afholdes fredag den 28. marts kl. 18.00 foran Grønlands Repræsentation, Strandgade 91, Christianshavn. Her samles vi for at vise vores støtte til Grønlands ret til selvbestemmelse og sende et klart signal om, at deres fremtid skal bestemmes af dem selv. Der vil være taler fra centrale aktører. Arrangementet er tværpolitisk og åbent for alle, der ønsker at sende et stærkt signal om solidaritet med Grønland.
Mød op og vær med til at vise at danskerne vi står sammen i støtten til Grønland!
Ved nærmere infomation eller yderligere kommentarer kan Jens-Kristian kontaktes på: 30 91 98 00
Kontakter
Jens-Kristian LütkenFormandEuropabevægelsen
Tlf:+45 30 91 98 00Jens-Kristian_Lutken@kk.dkMikael FreitagPresseansvarligEuropabevægelsen
Tlf:+ 45 52 66 73 10mfp@europabevaegelsen.dkOm Europabevægelsen
Fælles udfordringer kræver fælles løsninger. Europabevægelsen ønsker et tæt europæisk samarbejde.
Følg pressemeddelelser fra Europabevægelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Europabevægelsen
Europabevægelsen: Ungarn har brug for hjælp til gen-demokratisering12.4.2026 21:36:48 CEST | Pressemeddelelse
Oppositionen vinder valget i Ungarn og dermed kommer enden på Victor Orbans 16 år autoritære styre. Der venter en stor opgave for landets nye regering
Europabevægelsens formand efter besøg i Budapest: Orbans forestående nederlag har betydning langt udover Ungarns grænser12.4.2026 08:50:44 CEST | Pressemeddelelse
Efter 16 år ved magten peger meningsmålingerne i retning af at Victor Orban ikke får en femte periode som enerådig leder af Ungarn. Fidesz står til at tabe til den nye politiske bevægelse Tisza. Europabevægelsens formand Jens-Kristian Lütken er netop vendt hjem fra Ungarn efter en række møder med Europabevægelsens samarbejdspartnere i landet.
Europabevægelsens formand i Budapest før afgørende valg i Ungarn11.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Europabevægelsens formand Jens-Kristian Lütken opholder sig lørdag i Budapest forud for det ungarske parlamentsvalg søndag. Valget følges tæt i hele Europa, fordi resultatet kan få betydning for EU’s sammenhold og evnen til at træffe fælles beslutninger.
Europabevægelsen: Partier - husk det, I har lovet Europa - tag ansvar i regeringsforhandlingerne9.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
”Europa fylder mere end længe. Alligevel risikerer europapolitikken at drukne i de nationale forhandlinger. Partierne bør huske det, de har lovet om at tage ansvar i Europa - og sikre en klar politisk forankring,” siger Jens-Kristian Lütken, formand for Europabevægelsen.
Unge overtager Christiansborg og forhandler EU’s fremtid5.3.2026 11:30:38 CET | Pressemeddelelse
På lørdag samles omkring 150 unge fra hele landet på Christiansborg til Ungdommens EU-topmøde, hvor de i to dage træder ind i rollerne som EU-ministre, medlemmer af Europa-Parlamentet og journalister.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum