Region H oplever flere episoder med vold og trusler mod medarbejdere
Region Hovedstaden er i gang med en kortlægning og gennemgang af bygninger og matrikler på de somatiske hospitaler for at se, om der er steder, hvor man kan øge trygheden og sikkerheden på hospitalerne. Regionsrådsformand Lars Gaardhøj (S) ser med alvor på stigning af episoder med vold og trusler mod medarbejderne.
De seneste to år er der sket i stigning i antallet af episoder med trusler og vold mod medarbejderne. Det viser en opgørelse over antallet af arbejdsskader og interne registreringer af tilfælde af vold eller trusler mod medarbejderne i Region Hovedstaden.
”Tallene illustrerer, at der er udfordringer med vold på vores arbejdspladser, og vi skal fortsat have fokus på at forebygge og håndtere vold og trusler. For som medarbejder skal man kunne gå på arbejde og føle sig tryg,” siger regionsrådsformand Lars Gaardhøj (S) og tilføjer:
”Det, som vi også hører fra medarbejderne på hospitalerne og i Akutberedskabet, er, at det generelt er mere alvorlige episoder end tidligere, og at medarbejderne i højere grad bliver påvirket af episoderne.”
Regionen følger området med vold og trusler tæt, og på hospitalerne og i Akutberedskabet er der fokus på, at episoderne bliver anmeldt eller registreret internt.
”Vi oplever lige nu en stigning, men det er samtidig vigtigt at slå fast, at det generelt er en lille andel af de tusindvis af borgere, som besøger hospitalerne hver måned, som er udadreagerende. Det er desuden vigtigt at tilføje, at vi ikke entydigt kan sige, om stigningen skyldes flere episoder, eller at hospitalerne og Akutberedskabet er blevet bedre til at anmelde og registrere tilfælde af vold og trusler,” siger han.
Regionen satte i begyndelsen af året et arbejde i gang med at gennemgå bygninger og matrikler på de somatiske hospitaler for at se, om der er steder, hvor man kan øge trygheden og sikkerheden på hospitalerne.
”Hvis vi skal sætte ind med flere tiltag på området, skal vi vide, hvor der er behov for et løft. Derfor undersøger vi nu vores bygninger og matrikler nærmere, ” siger han.
Arbejdsgruppen skal se nærmere på bl.a. på flugtveje, låse, adgangsforhold og kameraovervågning. Denne kortlægning er klar til sommer.
Der er allerede et stort fokus på forebyggelse af vold og trusler mod medarbejdere i psykiatrien. Der er blandt andet lavet en handleplan for styrket sikkerhed og tryghed i psykiatrien, og i august 2024 blev der igangsat en gennemgang af bygninger og matrikler for at se, hvor sikkerheden kan øges.
Der er flere tiltag til at håndtere og forebygge vold på hospitalerne, herunder i psykiatrien, og i virksomhederne. Det er alt fra undervisning i konflikthåndtering, action cards og tydelig kommunikation med patienter til fysisk indretning af arbejdspladsen med flugtveje og alarmeringssystemer.
Som medarbejder er det desuden muligt at udelade efternavn på sit Id-kort, og fra april i år kan medarbejdernes navne blive sløret midlertidigt i MinSundhed og MinSP over for truende eller voldelige patienter.
Kontakter
Region Hovedstadens presseRegion Hovedstaden
Tlf:70209588presse@regionh.dkFølg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Region H går foran i udviklingen af ny ungdomsuddannelse6.6.2025 09:37:20 CEST | Pressemeddelelse
Region Hovedstaden samler med et nyt projekt en række uddannelsesinstitutioner på tværs for at forberede undervisere og institutioner på den kommende EPX-uddannelse.
Budgetoverskridelser og forsinkelser på Nyt Hospital Nordsjælland5.6.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Forretningsudvalget i Region Hovedstaden bliver tirsdag 10. juni orienteret om, at budgettet for Nyt Hospital Nordsjælland forventes at skride med op til 1 mia. kr. primært som følge af prisstigninger i byggemarkedet og stigende lønninger. Samtidig er indflytningen udskudt fra årsskiftet 2027 til sensommeren 2027.
Operationer af knæ og hofter skal samles og effektiviseres5.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Region Hovedstaden samler planlagte operationer i knæ og hofter i Center for Elektiv Ortopædkirurgi på Gentofte Hospital. Kirurgen følger patienten til Gentofte og opererer sammen med rutinerede teams
Historisk stor bevilling til dansk forskning i underbelyst hjertesygdom, der udgør en global sundhedsudfordring4.6.2025 06:55:00 CEST | Pressemeddelelse
Det landsdækkende forskningsprojekt CAPTURE skal bane vejen for en bedre forståelse af en særlig form for hjertesygdom kaldet hjertesvigt med bevaret pumpefunktion (HFpEF). CAPTURE skal udvikle nye metoder og gøre os klogere på sygdommen og behandlingsmulighederne. Projektet realiseres med en bevilling på 473 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden. Det er fondens hidtil største bevilling til et klinisk forskningsprojekt.
Alle borgere i regionen skal have ens og lige adgang til behandling af neurologiske sygdomme3.6.2025 15:53:49 CEST | Pressemeddelelse
Ændringer af neurologien i Region Hovedstaden sendes i offentlig høring med frist efter sommerferien. Målet er, at alle patienter skal have adgang til behandling på det lokale akuthospital.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum