EIFO finansierer endnu en vindmøllepark i Taiwan
EIFO yder en projektfinansieringsgaranti på EUR 150 mio. (DKK 1,119 mia.) til vindmølleparken Fengmiao I i Taiwan. Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) står via sin flagskibsfond CI V bag projektet, der får en kapacitet på 495 MW. Vestas leverer møllerne.

Det er et projekt med et markant dansk islæt, som EIFO er med til at finansiere gennem sin projektfinansieringsgaranti til opførelsen af vindmølleparken Fengmiao I ud for kysten ved Taichung i Taiwan.
Vestas leverer 33 V236-15MW turbiner til parken, og Semco Maritime deltager i et joint venture om parkens offshore substation.
"Denne finansieringsaftale harmonerer rigtig godt med EIFOs strategi om at støtte effektive grønne energiprojekter og styrke dansk eksport. Vi er glade for igen at være med til at finansiere en vindmøllepark i Taiwan, hvor danske aktører som Vestas og Semco Maritime spiller en nøglerolle," siger CCO i EIFO, Peter Boeskov.
Det gælder også for Semco Maritime.
”Vi er glade for at bringe vores kompetencer i spil og bidrage til det spændende Fengmiao-projekt og den fortsatte udvikling af offshore vind-industrien i Taiwan. Samtidig glæder vi os til at knytte stærkere bånd til EIFO, Copenhagen Infrastructure Partners og Vestas samt øvrige gode partnere, som vi ser frem til samarbejdet med," siger Frank Holm, Senior Vice President, COO Renewables, Semco Maritime.
Vestas leverer møller igen
Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) står bag Fengmiao I-projektet, som har sikret sig en samlet projektfinansiering på cirka NTD 103 mia. (DKK 21,2 mia.). Finansieringen kommer fra 27 internationale og taiwanske banker, hvoraf en del vil blive garanteret af fire eksportkreditinstitutter (ECA'er), herunder EIFO.
CIP har indgået elkøbsaftaler med seks store virksomheder i Taiwan, der vil aftage den elektricitet, som Fengmiao I producerer.
Fengmiao I er CIP’s tredje vindmølleprojekt i Taiwan og følger opførelsen af de to parker Changfang & Xidao og Zhongneng, hvor Vestas også har leveret møller.
"Vi er meget glade for at udvide vores mangeårige samarbejde med EIFO, og dette projekt understreger, hvordan de kan spille en nøglerolle i at fremme den globale grønne omstilling. Vi ser frem til at levere innovative løsninger inden for vedvarende energi og støtte Taiwans ambitiøse mål for vedvarende energi," siger Purvin Patel, præsident for Vestas' APAC-region.
Finansieringen af Fengmiao I kommer kort tid efter, at EIFO i december annoncerede en finansiering på cirka 1 mia. kr. til Ørsteds nyeste offshore vindprojekt i Taiwan, Greater Changhua 4.
I alt har EIFO været involveret i finansiering af mere end 30 pct. af den samlede installerede havvindskapacitet i verden (Kina fraregnet).
Den nye finansiering understreger EIFOs fortsatte engagement i at støtte danske aktører i den grønne omstilling globalt.
”Som en af verdens mest erfarne finansielle partnere inden for vindfinansiering er vores mål at fremme den grønne omstilling. Denne finansiering afspejler vores fortsatte engagement i at støtte danske aktører i den globale omstilling til bæredygtig energi,” siger Peter Boeskov.
Kontakter
Jeppe Maagaard HolmPressekonsulent
Tlf:23 61 10 19jemh@eifo.dkOm EIFO - Danmarks Eksport- og Investeringsfond
EIFO er Danmarks nationale erhvervsfremmende bank og officielle eksportkreditinstitut i én og samme finansielle institution.
Med et samlet engagement på over DKK 150 milliarder og aktiviteter i mere end 100 lande tilbyder EIFO finansielle løsninger til danske virksomheder og deres globale partnere, ligesom vi investerer i startups og fonde.
Vi arbejder for at åbne døre for global forretning, skubbe på den grønne omstilling, løfte innovative teknologier og bidrage til Danmarks sikkerhed.
Med risikovillig finansiering baner vi vejen for dem, der tør tænke større.
Læs mere på www.eifo.dk
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Eksport- og Investeringsfond
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Eksport- og Investeringsfond
EIFO stiller garanti på 4,5 mia. kr. til East Anglia Three havvindmøllepark6.8.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
EIFO stiller en projektfinansieringsgaranti på 4,45 mia. kr. til det største havvindmølleprojekt i et årti. Finansieringen understreger EIFO’s rolle i at facilitere den grønne omstilling og dansk eksport. Siemens Gamesa, Cadeler og NKT er leverandører.
EIFO and Citi extend €756 million multiborrower and multicurrency financing to Enel25.7.2025 16:43:29 CEST | Pressemeddelelse
Joint press release, 25 July 2025 The Enel Group, an Italian multinational power company, signed an agreement aimed at granting multicurrency facilities from Citi and Denmark’s Export and Investment Fund (EIFO), for up to 756 million euros. The agreement is based on the Group’s global business relationship with Danish suppliers and is aimed at meeting the financial needs related to the Enel Group’s sustainable investments.
EIFO og Novo Nordisk Fonden køber verdens kraftigste kvantecomputer for at sikre nordisk adgang til kritisk teknologi17.7.2025 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
EIFO og Novo Nordisk Fonden skyder knap 600 mio. kr. i etableringen af en ny, nordisk kvantesatsning QuNorth. Ambitionen er at gøre Danmark og Norden verdensledende på kvanteområdet. Ingen af de nordiske lande råder i dag over den nyeste generation af kvantecomputere, og derfor vil QuNorth indkøbe verdens kraftigste kommercielle kvantecomputer. OBS: Fortrolig og klausuleret til 17. juli 2025, kl. 11:00 CET
Ny analyse: Life science-markedet står foran investeringsboom10.7.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Investeringer i danske Life Science-startups er tredoblet siden 2019, men sektoren har langt fra nået toppen. Det vurderer EIFO i en ny analyse af det danske life science-marked. Danmark kan blive europæisk epicenter, vurderer managing director Mads Lacoppidan.
Crowdfunding-markedet skrumpede 45 pct. i 20249.7.2025 10:58:46 CEST | Pressemeddelelse
2024 bød på endnu et år med tilbagegang på det danske crowdfunding-marked. Det er især lavere aktivitet inden for real estate- og egenkapital-crowdfunding, der trækker ned. Nye regler kan ændre billedet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum