Det Kgl. Bibliotek

Det Kgl. Biblioteks DR-Arkiv lanceres mandag 31.3.25 kl. 10:00

Del

Lancering af Det Kgl. Biblioteks DR-arkiv: Adgang til op mod én million udsendelser – og flere på vej!

Lancering af Det Kgl. Biblioteks DR-arkiv. Arkivet vil give alle danskere mulighed for at dykke ned i op mod en million radio- og tv-udsendelser fra 2006 og til 2024
Lancering af Det Kgl. Biblioteks DR-arkiv. Arkivet vil give alle danskere mulighed for at dykke ned i op mod en million radio- og tv-udsendelser fra 2006 og til 2024

Det Kgl. Bibliotek er stolte af, at vi nu kan åbne Det Kgl. Biblioteks DR-arkiv. Arkivet vil give alle danskere mulighed for at dykke ned i op mod en million radio- og tv-udsendelser fra 2006 og til 2024, og det er kun begyndelsen, snart følger flere udsendelser.

Det er en kerneopgave for Det Kgl. Bibliotek at dele kulturarven med borgerne, så de kan dykke ned i vores fælles historie ​– for ved at kende fortiden, forstår man bedre samtiden. Lanceringen af Det Kgl. Biblioteks DR-arkiv ligger i direkte forlængelse af denne opgave.

Bente Skovgaard Kristensen, direktør for Det Kgl. Bibliotek, udtaler: "Åbningen af Det Kgl. Biblioteks DR-arkiv er et vigtigt skridt i at åbne den danske mediehistorie og give danskerne mulighed for at genopleve, fordybe sig i og forstå vores fælles kulturarv.”

Det Kgl. Biblioteks DR-arkiv er skabt til at orientere sig i dansk mediehistorie. Arkivet er tilgængeligt for alle borgere, som kan søge i det store udvalg af udsendelser hjemmefra. Med åbningen af DR-arkivet kan man nu udforske udsendelser, der ikke har været almindeligt tilgængelige, siden de først blev udsendt.

Det Kgl. Bibliotek fortsætter efter lanceringen af arkivet med at gøre flere udsendelser tilgængelige. Det drejer sig først og fremmest om ældre udsendelser, som ligger i ubearbejdede sendefladeoptagelser helt tilbage fra 1931, men også om nye udsendelser fra DR’s kanaler, som efter en ”hold back” periode, der er aftalt med rettighedshaverne, vil blive en del af arkivet. Biblioteket arbejder også videre med at forbedre søgeoplevelsen i tæt samarbejde med vores brugere.

Det Kgl. Biblioteks DR-arkiv er et resultat af medieforliget 2023-2026, der blev indgået af regeringen, SF, Enhedslisten, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti. Aftalen gav det Det Kgl. Bibliotek mulighed for i samarbejde med rettighedshaverne og DR at stille en søgbar udgave af DR’s arkiv til rådighed for borgerne. Der er afsat i alt 110 mio. kr. til formålet.

For at få adgang til DR-arkivet, besøg venligst: https://www.kb.dk/find-materiale/dr-arkivet/

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Lancering af Det Kgl. Biblioteks DR-arkiv. Arkivet vil give alle danskere mulighed for at dykke ned i op mod en million radio- og tv-udsendelser fra 2006 og til 2024
Lancering af Det Kgl. Biblioteks DR-arkiv. Arkivet vil give alle danskere mulighed for at dykke ned i op mod en million radio- og tv-udsendelser fra 2006 og til 2024
Download

Om Det Kgl. Bibliotek:

Det Kgl. Bibliotek er Danmarks nationalbibliotek og universitetsbibliotek for universiteterne i København, Aarhus, Roskilde og Aalborg. Biblioteket har som nationalbibliotek til opgave at indsamle, bevare og formidle dansk kulturarv.

https://www.kb.dk/

Generelt om Det Kgl. Biblioteks DR-arkiv

  • Arkivet lancerer med ca. 995.000 udsendelser – og mange flere kommer til
  • Indholdet dækker i første omgang perioden 2006-2024 – men ældre udsendelser vil løbende komme til
  • Arkivet tilgås via Det Kgl. Biblioteks hjemmeside
  • Arkivet kan tilgås hjemmefra uden login
  • Arkivet er designet med input fra bibliotekets brugerpanel
  • I 2025-2026 vil arkivet løbende blive udvidet med ældre og nyere indhold samt optimerede søgemuligheder

Kulturarv i bevaring

  • DR-arkivet bygger på Det Kgl. Biblioteks høstning af den danske sendeflade samt udsendelser overdraget fra DR’s mediearkiv
  • Når en udsendelse er tilgængelig i DR-arkivet, er den forinden blevet opmærket og lagt i bevaring i det Kgl. Biblioteks bit-bevaringssystem

Hvad kan man finde?

  • Arkivet dækker DR’s flow tv og radio-kanaler. I første omgang perioden 2006-2024
  • Rigtig mange af udsendelserne i DR-arkivet er genudsendelser, og det er en god nyhed. Det betyder nemlig, at du kan finde genudsendelser af udsendelser fra for eksempel 1970’erne og 1980’erne, allerede når vi lancerer

Hvad kan man ikke finde?

  • Nye udsendelser er begrænset af holdback på hhv. 30 dage, 6 år og 10 år - alt efter udsendelsestype – men de kommer i arkivet, når holdback perioden er ovre
  • Der er udsendelser, som det ikke er muligt at få rettigheder til at lægge i arkivet, som for eksempel udenlandske filmproduktioner og sportstransmissioner
  • Før 1987 blev udsendelser ikke systematisk gemt, derfor blev en del bånd desværre overspillet med andre udsendelser. De findes derfor ikke længere

Følg pressemeddelelser fra Det Kgl. Bibliotek

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Det Kgl. Bibliotek

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye