Når hunden får noget på tværs
Har du mistanke om, at din hund har slugt en sok, en sten eller noget legetøj? Det er ikke ualmindeligt, at hunde spiser ting, de ikke burde - og det sker desværre ofte, at de ting sætter sig fast på deres vej igennem kroppen. Den situation kan ende med at være livstruende, især hvis spiserøret eller tarmene bliver beskadiget. Hør chefdyrlæge forklare, hvorfor det er så vigtigt at søge hjælp med det samme.

Dyreforsikringsselskabet Agria har gradvist over mange år opbygget en af verdens største skadesdatabaser for kæledyr. Databasen viser, at hvert år er der tusindvis af hunde, der må til dyrlægen, fordi et fremmedlegeme har sat sig fast i mave-tarmkanalen.
Hvis du har mistanke om, at din hund har slugt en genstand, den ikke burde, og den viser symptomer på mavebesvær, er det vigtigt, at du hurtigt kontakter en dyrlæge for at få vurderet, om der er behov for røntgen, ultralyd eller evt. operation.
- Afhængigt af hvad hunden har indtaget, hvad genstanden består af og om den har skarpe kanter samt hvor stor genstanden er, er der forskellige fremgangsmåder man kan vælge imellem, f.eks. at få hunden til at kaste op, at lade genstanden passere eller en tarmoperation, hvor genstanden fjernes kirurgisk, forklarer Mogens Brix koldkjær.
Dyrlægebehandling kan være en stressende oplevelse for hunden, specielt hvis narkose og operation er påkrævet, men det er desuden en dyr procedure for kæledyrsejeren. Ifølge Agrias skadestatistik koster behandling for et fremmedlegeme mellem 15.000 og 60.000 kr., afhængigt af den behandlende klinik og af eventuelle komplikationer som følge af fremmedlegemet.
Hundesikkert hjem
Skadeforebyggende råd til hundeejere er at hundesikre hjemmet ved at sørge for at fjerne små, fristende genstande og placere dem uden for rækkevidde af nysgerrige hundenæser. Hold altid øje med din hund, når den leger med sit legetøj, fjern ødelagt legetøj eller afbidte stumper. Du kan desuden reducere risikoen for problemer med fremmedlegemer, hvis du træner hunden til ikke at samle ting op eller at spise ting fra jorden under gåturen.
- Erfarne dyrlæger har opereret mange overraskende genstande ud af hundes fra mave-tarmsystem. Hvis hunden er den nysgerrige type, som gerne smager på hele verden, er det alt lige fra legetøj til underbukser, sokker, majskolber eller sten, siger Mogens Brix Koldkjær.
Alle typer hunde kan komme til at spise noget, de ikke burde, men på grund af deres adfærd og natur kan nogle hunde være mere tilbøjelige til at sluge upassende genstande: Legesyge og nysgerrige hvalpe og unge hunde er altid i risikogruppen, ligesom retriever- og andre jagthunde, der gerne bærer på ting, samt terrier-racer og brugshunde oftere får problemer med fremmedlegemer.
Vær opmærksom på disse symptomer
Hvis du har mistanke om, at din hund har spist noget, den ikke burde, skal du være opmærksom på følgende symptomer:
- Opkastning
- Nedsat appetit eller slet ingen appetit
- Mavesmerter
- Diarré eller forstoppelse
- Synkebesvær, der kan opstå, hvis genstanden sidder fast i halsen
- Dehydrering.
Kontakt Agria Vet Guide eller din dyrlæge, hvis din hund udviser ovenstående symptomer.
Foto: Hvert år er der tusindvis af hunde, der må til dyrlægen, fordi et fremmedlegeme har sat sig fast i mave-tarmkanalen. Det kan både være dyrt og meget smertefuldt for hunden.
Nøgleord
Kontakter
Anne OrholtKommunikationsrådgiverOrholt Media
Tlf:2897 1907anne@orholt.dkLotte EversMarketingchefAgria Dyreforsikring
Tlf:2878 3270lotte.evers@agria.dkBilleder

Links
Om Agria Dyreforsikring
Agria Dyreforsikring er specialist i dyreforsikringer gennem mere end 130 år og skal, med specialistkundskab og engagement, udvikle og sælge tryghed for dyr og mennesker. Agria Dyreforsikring i Danmark tilbyder fleksible forsikringer til heste, hunde, katte og andre smådyr som for eksempel gnavere, miniature grise, reptiler og racefugle. De fleste af virksomhedens medarbejdere er selv dyreejere, og sammen med dyreejerorganisationer og dyrlæger er Agria med til at udvikle dyrehold, dyrehelbred og bidrager til veterinærmedicinsk forskning. Agria Dyreforsikring er en filial af Försäkringsaktiebolaget Agria (publ) (Agria Djurförsäkring). Ud over Danmark har Agria også virksomhed i Sverige, Norge, Finland, Tyskland, Frankrig, Irland og England.
Følg pressemeddelelser fra Agria Dyreforsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Agria Dyreforsikring
Hundedage med hedeslag, hugorme og hot spots13.6.2025 08:24:05 CEST | Pressemeddelelse
Fra insektstik og hugormebid til algeforgiftning og vandhale – se listen over de 10 hyppigste årsager til, hvorfor vores hunde må til dyrlægen i sommersæsonen, og få tip til, hvordan du bedst passer på din firbenede ven.
Rekordstor opbakning til hunde-velgørenhed27.5.2025 16:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I weekenden blev Agria Hundegåtur, en del af verdens største digitale hunde-velgørenhedsevent, afholdt i Danmark. For 8. år i træk satte arrangementet deltagerrekord, hvilket resulterede i en rekordstor donation til Dyreværnets arbejde med hjemløse hunde.
”Dyr er ikke ting – de er familie”27.5.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye data fra Agria Dyreforsikring dokumenterer et markant følelsesmæssigt og kulturelt skifte i danskernes forhold til deres kæledyr. Alligevel sidestilles dyr fortsat med "ting" i dansk lovgivning – en juridisk virkelighed, der er ude af trit med befolkningens syn på dyr som sansende og uundværlige familiemedlemmer.
5 procent af danske heste holdes alene trods lovkrav22.5.2025 12:36:45 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse blandt danske hesteejere viser, at størstedelen lever op til dyrevelfærdsloven og lader deres heste have selskab af andre. 5 procent siger dog bestemt nej til selskab på folden og angiver mangel på passende selskab som årsag.
Faldende fødselsrate: Yngre danskere vælger kæledyr frem for børn19.5.2025 09:20:34 CEST | Pressemeddelelse
I en tid hvor fødselsraten i Danmark falder, viser en ny undersøgelse fra Agria, at 56 procent af de 18-39-årige kæledyrsejere mener, at hund og kat helt eller til en vis grad kan være et alternativ til at få børn.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum