10.000 flere børn og unge skal finde vej ind i københavnske idrætsforeninger
Københavns Kommune er gået sammen med Danmarks Idrætsforbund og DGI Storkøbenhavn om en ny aftale med et ambitiøst mål frem mod 2028.

Når spillerne i håndboldklubben Amager SK løber på banen lørdag formiddag i Sundbyøsterhal, er det ikke til en helt almindelig håndboldtræning. Spillerne er nemlig alle under tre år og har i overvejende grad deres forældre med på banen.
Håndboldklubben har de seneste år oplevet stor interesse for træningstilbuddet ”Trilletrolle håndbold”, hvor de alleryngste kan blive introduceret for boldspil gennem motoriske lege og sjove boldaktiviteter.
Faktisk er antallet af foreningens 0-6-årige medlemmer steget fra 25 i 2020 til knap 600 i 2024.
Den slags udvikling skal der mere af i fremtiden.
Der skal nemlig 10.000 flere børn og unge ind i de københavnske idrætsforeninger frem mod 2028.
Det er det klare og ambitiøse mål for en ny aftale, som Københavns Kommune, Danmarks Idrætsforbund og DGI Storkøbenhavn har underskrevet.
Kultur- og fritidsborgmester i Københavns Kommune, Mia Nyegaard (RV) udtaler:
”Det er vigtigt at få flere børn og unge til at tage aktiv del i foreningslivet, for det er sunde fællesskaber, hvor de både kan bruge kroppen aktivt, opbygge selvtillid og skabe nye venskaber. København har et bredt og mangfoldigt udbud af idrætsforeninger, som gør et stort arbejde med at udvikle sig og tænke nyt. Derfor tør vi godt være ambitiøse og sætte store mål, når det gælder om at få endnu flere børn og unge til at være aktive.”
Aftalen bygger videre på gode erfaringer fra en lignende indsats i perioden 2020-2024, hvor antallet af børn og unge i de københavnske idrætsforeninger steg med mere end 13.000.
Formand for Danmarks Idrætsforbund, Hans Natorp udtaler:
” Vi er virkelig glade for, at København vil fortsætte samarbejdet for, at flere børn får glæde af idrættens stærke fællesskaber. Det er vigtigt, at landets største og mest børnerige kommune går forrest med både en ambitiøs målsætning og er villig til at prioritere resurserne, så vi sammen kan understøtte de lokale idrætsforeninger bedst muligt. Vi har de seneste fire år vist, at vi kan skabe resultater sammen, og det ser vi frem til at fortsætte og udbygge.”
Forperson fra DGI Storkøbenhavn, Peder Nedergaard udtaler:
”Indsatserne i 10.000-samarbejdet har bekræftet, at lokalt engagerede idrætsforeninger er et vigtigt fundament for et levende og aktivt lokalsamfund. Det er her, børn og unge får lyst til at være med, og her de voksne som frivillige kan skabe positive forandringer, der styrker bydelens sammenhold.”
Mange indsatser - ét fælles mål
Det er ikke en let opgave, de tre parter nu har givet hinanden. For der findes ikke én simpel metode for at sikre, at flere børn og unge er en del af foreningslivet i København. Hver forening er unik og har forskellige behov for hjælp og støtte.
10.000-indsatsen vil derfor bestå af flere løbende projekter og initiativer, hvoraf mange af dem bygger på gode erfaringer og metoder fra andre af kommunens foreninger, der er lykkedes med at tiltrække nye medlemmer.
Indsatserne tæller blandt andet:
- Særlige udviklingsforløb for interesserede idrætsforeninger, hvor en konsulent fra Københavns Kommune følger foreningerne over en periode og støtter foreningen i at sætte mål og retning for udviklingen.
- Støtte til at udvikle attraktive idrætsmiljøer med fokus på trivsel og glæde.
- Dialog med foreningerne om, hvordan man bedst muligt arbejder med ansatte i sin forening.
- Styrkelse af samarbejdet mellem idrætsforeningerne og skole, KKFO’er og daginstitutioner.
- Foreningsbesøg med fokus på, hvordan foreningerne kan anvende digitale løsninger i deres arbejde.
- Dialog med interesserede foreninger om, hvordan man kan igangsætte eller videreudvikle en indsats, der kan styrke foreningens arbejde med piger
- Inspiration til, hvordan man som forening kan skabe idrætstilbud, der appellerer til unge i storbyen.
- Indsatsen Aktive fællesskaber i nye bydele, hvor Københavns Kommune og DGI samarbejder om at skabe lokalt forankrede fritidstilbud for børn og unge omkring tre nye skoler.
- Foreningsrettede aktiviteter, såsom workshops, konferencer, trænerudvikling, m.m.
Nøgleord
Kontakter
Pressekontakt Kultur- og Fritidsforvaltningen(modtager ikke SMS)
Tlf:3366 2345Om Kultur- og Fritidsforvaltningen
Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommunes fornemmeste opgave er at samarbejde med københavnerne om at skabe en by, der lever og udvikler sig.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen
Rekordmange badegæster i havnen denne sommer15.9.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Københavns Havn er for alvor blevet byens blå rekreative rum, hvor københavnere og besøgende mødes om vand, leg og afslapning. Antallet af besøgende på havnens badefaciliteter er steget markant i år, og sommeren 2025 ser ud til at blive det hidtil mest besøgte år.
Rekordmange internationale borgere forventes til velkomstarrangement i København12.9.2025 15:04:15 CEST | Pressemeddelelse
Når International Citizen Days løber af stablen i Øksnehallen den 19.-20 september, vil over 5.000 nye københavnske borgere blive præsenteret for byens tilbud indenfor job, bolig, kultur, fritid og demokratisk deltagelse.
"Vinter i København" skal styrke erhvervs- og kulturlivet4.9.2025 14:59:00 CEST | Pressemeddelelse
Med 10,5 millioner kroner ønsker København at give mere liv og kultur i årets mørke vintermåneder.
Ny spil- og filmfond skal styrke København som kreativt centrum i Europa4.9.2025 14:30:54 CEST | Pressemeddelelse
Fonden skal understøtte film-, spil- og mixed media brancherne for skabe arbejdspladser, tiltrække og uddanne nye talenter samt sikre branchernes intellectual properties.
Politikere sender over 800 millioner kroner til kultur- og fritidsområdet i København4.9.2025 10:45:20 CEST | Pressemeddelelse
En mere levende by i vintermånederne, styrkelse af de københavnske biblioteker og en ny film- og mediefond. Det er nogle af de initiativer, som partierne bag Københavns Kommunes budget for 2026 har fundet penge til.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum