føtex og Bilka tilpasser sig kundernes ændrede alkoholvaner med nyt sortiment
28.3.2025 11:14:36 CET | Salling Group | Pressemeddelelse
Bilka og føtex er til for kunderne, og som direkte respons på livsstilsændringer og nye behov introducerer føtex og Bilka nu et stort sortiment af vinflasker i halv størrelse samt flere alkoholfrie alternativer.

føtex og Bilka er klar med nye varer målrettet de mange kunder med nye og ændrede vinpræferencer eller som ønsker at ændre deres alkoholforbrug.
Scenarierne hvor du ønsker et glas rødvin til aftensmaden, men din partner eller ven ønsker et glas hvidvin eller at I begge har lyst til et enkelt glas vin, men ikke en hel flaske, er der nok mange, der kan nikke genkendende til. For at afhjælpe de scenarier og imødekomme kundernes ændrede alkoholvaner lancerer føtex og Bilka nu et stort sortiment af vinflasker i halv størrelse, så kunderne fremover nemmere kan vælge vin efter egne præferencer eller tilvælge endnu flere alkoholfrie alternativer. Kategoridirektør i Salling Group, Rasmus Nielsen Kusk, glæder sig til præsentere det nye udvalg for føtex og Bilkas kunder.
- Vi forsøger at følge tidens tendenser, og vi ønsker altid at være relevante for vores kunder, og derfor er det naturligt for os at tilbyde et helt nyt sortiment af vinflasker i halv størrelse. Vi kan se, at kundernes vinpræferencer ændrer sig, og der er eksempelvis en strømning fra rødvin mod hvidvin, og for at gøre det nemmere at træffe det personlige valg, tilbyder vi derfor et nyt sortiment af halve vinflasker, siger kategoridirektøren.
Og kunderne kan være helt trygge ved, at udvalget er stort og bredt blandt de vinflasker, der nu kan erhverves i flere størrelser, forsikrer Rasmus Nielsen Kusk.
- Det er et flot udvalg, vi fra næste uge kommer til at præsentere i føtex og senere på året i Bilka. Vi har sikret os et stort udvalg af vores eksisterende sortiment plus nye flasker, der bliver ekstra interessante, fordi det bliver nemmere for hver enkelt kunde at vælge favoritvinen, og samtidig er prisen lavere grundet den halve størrelse, siger Rasmus Nielsen Kusk.
Flere steder i verden er vinbranchen i krise, primært fordi de yngre generationer drikker mindre vin end deres forældre og bedsteforældre. Samme tendens kan ses i Danmark, hvor antallet af liter vin pr. indbygger er faldende i forhold til tidligere år.
- Vi kan se at danskernes alkoholforbrug er faldende og flere af vores kunder søger mod en livsstil, hvor det er mere udbredt at drikke lidt mindre alkohol, og derfor er det naturligvis vores opgave at tilbyde et nyt og bredt sortiment, der henvender sig til dem, fortæller Rasmus Nielsen Kusk.
Efterspørgslen på alkoholfrie alternativer stiger markant
2024 blev året, hvor kunderne historisk har købt flest alkoholfrie alternativer, og modsat tidligere har salget ligget højt hele året, og ikke kun i de traditionelle perioder som påske og jul samt alkoholfri januar.
Kvaliteten af alkoholfrie alternativer har været i en rivende udvikling de seneste år, og der kommer flere og flere kvalitetsproducenter på banen. I Bilka og føtex arbejdes der løbende på at afsætte mere plads til det alkoholfrie varesortiment, der udover en forbedring og udvidelse af sortimentet inden for alkoholfri vin, også vil præsentere kunderne for andre alkoholfrie alternativer.
- Vi udvider sortimentet af alkoholfrie alternativer med produkter som eksempelvis Sparkling Tea, en Mojito Mocktail samt Limoncello, der alle er skabt for at imødekomme den stigende efterspørgsel på alkoholfrie alternativer. Når kunderne efterspørger nye varer, er det vores ansvar at tilbyde et godt og bredt udvalg, og derfor er der nu afsat og prioriteret flere hyldemeter til vores nye varesortiment, siger Rasmus Nielsen Kusk.
Vinflaskerne i halv størrelse og de alkoholfrie alternativer lander på hylderne i føtex i næste uge, mens Bilka har hele sortimentet klar til august.
Kontakter
Group CommunicationSalling Group
Tlf:8778 5002press@sallinggroup.comOm Salling Group
Med kæder som føtex, Bilka, Netto, Salling stormagasiner og BR arbejder vi i Salling Group for at gøre hverdagen bedre gennem gode indkøbsoplevelser, muligheder for job i hele landet og lettere vej til en ansvarlig livsstil. Knap 59.000 dedikerede kolleger i Tyskland, Polen og Danmark servicerer hver uge 12 millioner kunder.
Fordi vi er 100% ejet af Salling Fondene, går en del af vores overskud tilbage til samfundet. Siden 2012 har Salling Fondene doneret mere end 2,1 mia. kroner til uddannelse, kultur, sport, socialt arbejde og andre gode formål.
Følg pressemeddelelser fra Salling Group
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Salling Group
Salling Group indgår banebrydende samarbejde med Google2.7.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Efterhånden som såkaldte AI-agenter vinder frem, vil kunder fremover endnu nemmere kunne søge, finde og købe varer. Salling Group har ambition om at være den første danske detailkoncern til at tage del i den nye satsning på ‘agentic commerce’ i samarbejde med Googles AI univers, Gemini.
Første beredskabsbutikker i Salling Group klar til strømnedbrud30.6.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Tre af Salling Groups kommende beredskabsbutikker er nu forsynet med nye og større anlæg til nødstrøm og kan fortsætte driften, hvis den almindelige strømforsyning svigter.
Tusindvis af blodtryk målt under indkøbsturen: Hver ottende havde forhøjede værdier2.6.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 13.500 borgere har i det seneste halvandet år fået målt deres blodtryk i en af Salling Groups butikker. For cirka 13 procents vedkommende har det vist sig at være for højt.
Haraldsgård vil løfte Hobro: føtex bliver central aktør1.6.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med en stærk lejer på plads i form af føtex kan udviklingen af et af Hobros største byudviklingsprojekter nu igangsættes. Haraldsgård bliver et markant løft for både bymidten og det samlede handelsliv – med moderne boliger, nye erhverv og forbedrede parkeringsmuligheder.
Sponsorater skal sikre ligestilling i dansk fodbold26.5.2026 06:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Børn og unge skal have lige muligheder for at spille, trives og udvikle sig i fodboldfællesskaber. Uanset køn. Det er ambitionen bag et nyt initiativ, som DBU og Salling Group står bag, hvor sponsorater bliver koblet direkte op på ligestilling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum