VisBlue

VisBlue ansætter ny CEO

Del

Det er med stor glæde, at vi nu kan præsentere Martin Gordon Andersen som ny CEO i VisBlue med virkning fra d. 1. april 2025. Martin Gordon Andersen kommer fra en stilling som Salgsdirektør i EnergiData.

Martin Gordon Andersen, ny CEO i VisBlue
Martin Gordon Andersen, ny CEO i VisBlue

Martin Gordon Andersen kommer med solid erfaring fra energisektoren og har en stærk kommerciel profil med dokumenterede resultater inden for strategisk salg, ledelse og vækst. Han tiltræder rollen som CEO med et klart mål om at bygge videre på det stærke fundament, der er skabt gennem VisBlues første 10 år og accelerere skalering og markedsmodning af den banebrydende flowbatteriteknologi.

Martin kommer fra en stilling som salgsdirektør hos EnergiData, hvor han har været en strategisk nøglefigur i forretningsudviklingen. Her har han blandt andet stået i spidsen for at on boarde 14 nye kommuner på blot 2 år og været med til at vinde en Børsen Gazellepris i 2024; én bedrift, som han tidligere har præsteret hele fire gange hos EnergySolution, i dag en del af NRGi.

”VisBlue har et produkt med et enormt potentiale til at løse den grønne omstillings lagringsudfordring og er desuden en organisation med dyb teknisk viden og pionerånd. Jeg ser frem til at kombinere det teknologiske fundament med en kommerciel skalering, så vi kan gøre flowbatterier til en endnu stærkere drivkraft i fremtidens energilandskab.”

Martin Gordon Andersen, ny CEO i VisBlue.

Bestyrelsesformand Ole Lysgård Madsen udtaler:

”Vi er glade for at kunne præsentere Martin Gordon Andersen som VisBlues nye CEO. Vi mener, at han er den rette profil til at lede VisBlue videre til næste fase. Martin bringer erfaring med kommerciel ledelse, stærke resultater og ikke mindst evnen til at skabe vækst og retning. Vi ser frem til samarbejdet.”

Vi byder Martin varmt velkommen til VisBlue og glæder os til at tage næste skridt sammen med vores kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Martin Gordon Andersen, ny CEO i VisBlue
Martin Gordon Andersen, ny CEO i VisBlue
Download

Om VisBlue

Vi er omstillingens grønne batteriproducent.

Vi udvikler, producerer, installerer og servicerer flowbatterier til lagring af energi fra vedvarende energikilder som sol, vind og vand og/eller fra elnettet.

Ved at lagre energien til senere hjælper vi vores kunder - private (B2B) og offentlige (B2G) virksomheder og institutioner - med at balancere deres energiforbrug i en bæredygtig retning både økonomisk, socialt og klimamæssigt.

Vores mission er drevet af en klar vision om at bidrage til en verden i balance. Oversat til daglig tale betyder det, at vi, med vores teknologier, ønsker at bidrage til et ansvarligt, effektivt og fleksibelt brug af jordens ressourcer. Det gælder både den energi, vi producer, såvel de batterier, hvori energien skal lagres, så den er tilgængelig, når vi har brug for den.

Derfor har vi valgt at specialisere os i den vandbaserede teknologi vanadium redox flow (VRF), hvis CO2-aftryk er én tredjedel af de gængse batterityper i markedet.

Med sine fordele som cirkularitet, sikkerhed, holdbarhed og skalérbarhed er flowbatterier et oplagt valg blandt kommuner, industri, boligforeninger og privatejede virksomheder, hvis årlige energiforbrug overstiger 40.000 kWh.  

https://www.visblue.dk/

Følg pressemeddelelser fra VisBlue

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra VisBlue

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye