Hvordan bruger sønderjyderne kulturlivet?
28.3.2025 10:00:00 CET | Aabenraa Kommune | Pressemeddelelse
For første gang kortlægger Kulturens Analyseinstitut kulturforbruget i fire kommuner på én gang. Hele Sønderjylland kommer under luppen, når Haderslev, Sønderborg, Tønder og Aabenraa kommuner beder borgerne om hjælp til at gøre sig klogere på kulturen.
Hvad betyder noget for sønderjydernes kulturforbrug? Hvad sætter de pris på, og hvor langt vil de køre? Disse, og en stribe andre spørgsmål, håber initiativtagerne, at rigtig mange sønderjyder vil bruge 10-15 minutter på at svare på. Hold øje med din e-boks, lyder opfordringen. Omkring en fjerdedel af sønderjyderne kan nemlig se frem til at få et spørgeskema direkte i deres digitale postkasse.
- Kommunerne er en helt central rammesætter og aktør i landets kulturliv. Derfor er det afgørende at have et dybt kendskab til udbud, efterspørgsel, brug, frivilligt engagement og hvem aktørerne er bag kunst og kultur i en kommune, forklarer Esben Danielsen, der er direktør for Kulturens Analyseinstitut og fortsætter:
- De profiler, vi har udarbejdet for danske kommuner, har allerede givet kommunale politikere et stærkt fundament at foretage prioriteringer og beslutninger ud fra. Det er første gang, vi arbejder for fire kommuner på én gang, og ser specifikt på hvilke behov der kan opfyldes i landsdelen, og hvilke man vælger at rejse efter. Grebet styrker vores fælles arbejdsværktøj i den kommunale udvikling på tværs af hele landet.
René Andersen, der er formand for Kultur- og Fritidsudvalget i Tønder Kommune, siger:
- Vi taler meget om kultur, når vi taler bosætning, trivsel og branding, så selvfølgelig ønsker vi alle et større kendskab til borgernes oplevelser og brug af kulturlivet. Og så bliver det jo spændende at se, om sønderjyderne ligner resten af Danmark, og om vi skiller os ud på nogle punkter.
Også i Sønderborg Kommune venter man spændt på analysens resultat:
Vi oplever et stærkt og levende kulturliv, der samler os, skaber fællesskaber og byder på oplevelser i verdensklasse. Men rammer vi plet? Og hvordan kan vi løfte kulturen endnu højere, så Sønderjylland bliver et endnu mere attraktivt sted at bo, studere og slå rødder? Det er de spørgsmål, vi brænder for at få svar på. Og med denne kulturprofilanalyse håber vi, at vi vil få en værdifuld indsigt, så vi kan udvikle og løfte kulturen til nye højder, siger Christel Leiendecker, der er formand for Udvalget for Kultur, Idræt og Medborgerskab i Sønderborg Kommune.
Formændene for de sønderjyske kulturudvalg mødes i det Sønderjyske Kulturkoordinationsudvalg. Her er man bevidste om, at der er en række ting sønderjyderne deles om:
- Der er kun én Tønderfestival, ét Alsion, én Kløften Festival og én Frøslevlejr. Vi deler Museum Sønderjylland og står sammen i det dansk-tyske kultursamarbejde hen over grænsen. Er der noget af det, vi skal udvikle yderligere, og som vi skal have mere af? spørger Kjeld Thrane, der er formand for Kultur- og Fritidsudvalget i Haderslev Kommune.
Netop udviklings- og samarbejdspotentialerne vil rapporten gøre os klogere på, når den dykker ned i landsdelens styrker, svagheder, muligheder og trusler. Formand for Kultur- og Fritidsudvalget i Aabenraa Kommune, Signe Bekker Dhiman, er nysgerrig efter at få styrket evidensen for kulturens betydning:
- Kulturlivet er vigtigt for et stærkt hverdagsliv, der binder de enkelte kommuners borgere – og sønderjyderne på tværs – sammen. Ud over hverdagen har vi også brug for stjernestunder. Jeg glæder mig til at få det store engagement og de mange aktiviteter frem i lyset, for vi glemmer somme tider, at kulturen løfter kommunale dagsordner som trivsel, bosætning og branding.
Fakta:
Kulturprofilen for de fire sønderjyske kommuner forventes færdig og publiceret i sommeren 2025.
Profilen er bestilt af Sønderjysk Kulturkoordinationsudvalg, der er et forum for de fire sønderjyske kulturudvalgsformænd.
Kulturens Analyseinstitut er et nyt, nationalt uafhængigt analyseinstitut, der har til formål at skabe bedre viden for beslutningstagere i og omkring kunst og kultur i Danmark.
Udover spørgeskemaerne består data af træk på databaser, billetsalg, støtteordninger m.m.
Metoden er allerede prøvekørt på flere kommuner, som har fået tegnet deres kulturprofil.
Ca. 25% af de sønderjyske borgere vil få analysen via e-boks.
Alle i Aabenraa Kommune kan deltage ved at gå ind på www.aabenraa.dk/oplev
Kontakter
Chefanalytiker Kulturens Analyseinstitut, Gitte Thulstrup, tlf.: 48 88 02 24; e-mail: gitte@kulturanalyser.dk
Rådgiver Aabenraa Kommune, Charlotte Helt Brunsgaard, tlf.: 23 81 55 34; e-mail: chb@aabenraa.dk
Kommunikationskonsulent Aabenraa Kommune, Kasper Stoof, tlf.: 73 76 72 90; e-mail: ksje@aabenraa.dk
BETINGELSER FOR BRUG AF BILLEDMATERIALE: * Rettigheden til anvendelse af medfølgende billedmateriale er udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende nyhed og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge. * Anvendelse skal altid ske med angivelse af hele den oplyste billedbyline.
Følg pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Aabenraa Kommune øver beredskab og lancerer beredskabshjemmeside14.9.2026 09:29:11 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 140 ledere i Aabenraa Kommune har i fredags gennemført en stor beredskabsøvelse sammen med Styrelsen for Samfundssikkerhed. Samtidig går Aabenraa Kommune i luften med en ny del af hjemmesiden, som er henvendt til borgernes forberedelse og rustning til eventuelle beredskabshændelser.
Aabenraa Kommune går tilbage i Dansk Industris erhvervsundersøgelse2.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Industris årlige erhvervsvenlighedsundersøgelse blandt landets kommuner placerer Aabenraa Kommune som nummer 42. Det er et fald på 23 pladser fra sidste års måling. På især Infrastruktur og Energi går Aabenraa Kommune dog frem, lige som der også er positive besvarelser på de mere objektive og statistiske indikatorer af undersøgelsen.
Budget 2027: Fokus på driften1.9.2026 11:29:23 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag 1. september præsenterede og underskrev repræsentanter fra et enigt Byråd budgetforliget for Budget 2027. Budgettet viderefører de seneste års investeringer i fremtidens velfærd, lige som det understøtter Aabenraa Kommunes kommuneplanstrategi Det Gode Liv 2039.
Aabenraa Kommune blandt de bedste på dagtilbud27.8.2026 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En landsdækkende undersøgelse foretaget af Økonomi- og Indenrigsministeriet, Børne-, Ældre- og Boligministeriet og Kommunernes Landsforening placerer Aabenraa Kommune som nummer 14 hvad angår forældres generelle tilfredshed med dagtilbuddene i kommunen. Undersøgelsen viser en høj grad af tilfredshed med trivsel og tryghed.
Klimadagen 2026 med lopper og klimapris10.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Aabenraa Kommunes Klimadag finder i år sted 3. oktober i Arena Aabenraa. Her vil der være loppemarked hvor unge sælger deres brugte tøj, mens der også skal kåres en vinder af Klimaprisen 2026. Det er fjerde gang, at kommunen arrangerer Klimadagen og uddeler Klimaprisen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum