Tidl. formand for Dyreværnet Mogens Klausen udnævnt til æresmedlem af foreningen

Mogens Klausen kender Dyreværnet bedre end de fleste. Han blev nemlig medlem af bestyrelsen tilbage i 1973, hvor han, i forlængelse af sin uddannelse til advokat på et advokatkontor i København, hurtigt blev involveret i dyreværnssager.

”Da min daværende chef gik bort, overtog hans søn kontoret, men han var skatteretsekspert, så det blev mig, der overtog dyreværnssagerne. Og så kom jeg hurtigt ind i bestyrelsen hos Dyreværnet. Det var jeg glad for, for her kunne jeg både byde ind med noget fagligt – og med hjertet, da jeg også havde ’dyreværnet’ indeni mig,” fortæller Mogens Klausen under et besøg i hans hjem i marts.

Med det mener han, at han allerede som barn fattede stor sympati med dyrene. Det var en oplevelse på Færøerne i forbindelse med grindehvaljagt og den efterfølgende masse-slagtning, der satte sig dybt og vakte dyrevennen i ham.

Fra lokal til landsdækkende dyreværnsforening

Mogens Klausen har meget historik med sig og kan f.eks. berette, at Dyreværnet oprindeligt blev oprettet som Foreningen til Værn for Værgeløse Dyr (1898), og at fokusset dengang ensidigt var på hunde.

”Der rendte en masse herreløse hunde rundt i København i slutningen af 1800-tallet, og de blev hvert år skudt på ’hundenes dag.’ Det var på den baggrund, at Foreningen til Værn for Værgeløse Dyr opstod. Man ville gerne redde så mange af de herreløse hunde som muligt, fortæller Mogens Klausen.”

Han beretter videre, at Dyreværnet i høj grad stadig havde karakter af at være en lokal forening forankret i Storkøbenhavn, da han kom til i 1973 – små tyve år efter at Dyreværnet var flyttet ind på Islevdalvej i Rødovre, hvor man for første gang kunne etablere et større internat.

Her var opgaven hurtigst muligt at udskifte de gamle gartneri-bygninger, som foreningen havde overtaget på grunden. For de var slidte og egnede sig faktisk ikke som dyreinternatsbygninger. Løsningen blev nogle midlertidige staldbygninger, som dog højst ville kunne holde i ti år. Samtidig blev den villa, der stadig findes på grunden, og som i mange år var hjem for internatlederen, bygget.

”Men altså allerede efter ti år, stod vi igen og måtte prioritere at investere i nye bygninger. Udfordringen for dyreværnsforeninger med internatdrift er jo de faste udgifter, og 1980’erne var en svær periode, så det blev først aktuelt i 1996-97. I mellemtiden var jeg blevet bestyrelsesformand, så jeg rettede henvendelse til arkitekt Niels Norus, som heldigvis synes, at det var spændende at tegne et internat. De nye bygninger stod færdige lige omkring årtusindskiftet, men byggeriet var ikke helt uproblematisk, og det blev en del dyrere end beregnet pga. forurenet jord fra den gamle gartneridrift tilbage i 1930’erne. Det var et hårdt økonomisk slag, men vi kom igennem det,” fortæller Mogens Klausen.

Opgaven med at etablere de rette forhold til dyrene tog i mange år fokus fra den ellers planlagte udvikling fra lokal til nationalt dækkende dyreværnsforening.

”Det var faktisk hele tiden meningen, at vi skulle udvikle os i en mere national retning, men det tog altså noget tid, før vi kunne udvide fokusset. Og rejsen derhen var ikke ligetil,” fortæller Mogens Klausen og nævner bl.a. urealiserede planer om en fusion med Husdyrenes Vel på Fyn og et mangeårigt samarbejde med Kattens Værn, som eksempler på spadestik på vej i en mere national retning.

I dag er Dyreværnet landsdækkende med udrykning i hele Danmark, internater i både Rødovre og Kolding og Frynseklinikkerne målrettet socialt udsatte, der kører fast i Jylland, på Sjælland, Fyn, Lolland-Falster, Bornholm og Samsø. Og Mogens Klausen er meget tilfreds med udviklingen, som har betydet en udvidelse med rednings- og behandlingstilbud til alle kæledyr i Danmark:

”Det betyder jo også, at jeg i dag kan notere mig, at det i høj grad er mennesker fra hele landet, der gerne vil tilgodese dyreværnet med støtte og arv, og det glæder mig.”

Der gik også engang en struds rundt på internatet…

I Mogens Klausens tid som aktivt bestyrelsesmedlem og formand har Dyreværnet stille og roligt taget den form, det har i dag – med fokus på hunde, katte, kaniner og andre smådyr, og som landsdækkende dyreværn.

Undervejs har der dog også været et par undtagelser, for i Dyreværnet ligger det i blodet, at vi hjælper dyr i nød og af og til finder på en nødløsning, mens vi arbejder på at finde det gode hjem:

”En dag gik der pludselig en struds rundt inde på matriklen, og vi havde også engang en sæl, der svømmede rundt i et bassin i gården,” fortæller Mogens Klausen med et smil.  

”Ja, og så var der hankatten, som patruljerede på internattaget og holdt alle uvedkommende væk. Hvis man stak en hånd op, så fik man et dask. Da han døde, blev han kremeret, og hans aske blev spredt ud på hans elskede tag, det er da meget sødt ikke.”

Altid med dyrene i hjertet

Sideløbende med sine poster i Dyreværnet har Mogens Klausen drevet selvstændig advokatvirksomhed, indtil han deponerede sin advokatbestalling i 2017. Mogens Klausen arbejder dog fortsat som jurist – både i privat regi og for Dyreværnet.

Hans liv har været præget af aktivitet, krævende arbejde og lange arbejdstider, og derfor har der heller ikke rigtig været plads til kæledyr i husstanden, forklarer han:

”Det har krævet meget gennem årene, og derfor sagde jeg også farvel til posten som bestyrelsesformand i Dyreværnet i 2001. Men jeg er fortsat som juridisk rådgiver, og det agter jeg at blive ved med. Jeg er stadig frisk, og jeg har nu bistået Dyreværnet med arv, testamente og dødsboer i mere end 50 år.”

Ud over sit arbejde for Dyreværnet er Mogens medlem af bestyrelsen i Dyrenes Dags Komité og Dansk Hunderegister, ligesom han fortsat administrerer flere fonde, der har til formål at støtte dyreværnsaktiviteter.

”Jeg har altid haft dyreværnsinteressen inde i kroppen, det har betydet rigtig meget for mig, og derfor betyder det også meget for mig med denne udnævnelse.” På spørgsmålet om han nogensinde skal på pension, kommer svaret resolut: ”Det skal jeg ikke.”

Om Mogens Klausen

Født på Rømø i 1945. Familien flyttede dog meget rundt, bl.a. til Grønland og Færøerne, før han kom til Sjælland på kostskole i Rungsted. Bor i dag i Gentofte med sin hustru, Karen.

CV

• Cand.jur. fra Københavns Universitet 1971
• Advokatfuldmægtig 1971, udnævnt til advokat i 1974
• Selvstændig advokat fra 1982-2017
• Medlem af bestyrelsen i Dyreværnet fra 1973-2001. Formand for bestyrelsen fra 1990-2001
• Medlem af bestyrelsen for Dyrenes Dags Komité fra 1983
• Medlem af bestyrelsen i Dansk Hunderegister fra 1995