Nikolaj Kunsthal

Vedholdende investering i fremtidens samtidskunst

Del

Med støtte fra Det Obelske Familiefond åbnede Nikolaj Kunsthal i begyndelsen af 2022 et projektrum med fokus på at fremhæve den helt nye samtidskunst. Ifølge Nikolaj Kunsthal er det en gave at arbejde med de helt nye kunstnere og kuratorer. På vej ind i en ny tre-årig Platform-periode gør Nikolaj Kunsthal status og deler nogle tanker og refleksioner, der knytter sig til ønsket om at fastholde og investere i fremtidens samtidskunst.

Le Gay Voyage, Ville Laurinkoski x Fafaya Mogensen, 2025. Nikolaj Kunsthal, Platform.
Le Gay Voyage, Ville Laurinkoski x Fafaya Mogensen, 2025. Nikolaj Kunsthal, Platform. Mads Holm

36 kunstnere og kuratorer har siden februar 2022 været involveret i 18 udstillinger i Nikolaj Kunsthals projektrum Platform, der har til formål at præsentere den nye samtidskunst. Mere end 222.700 gæster har siden åbningen for tre år siden haft adgang til en mangfoldig vifte af udstillinger, der tilsammen viser den enorme idérigdom, variation og kvalitet, der findes på den københavnske samtidskunstscene.  
 
Den vigtige kontakt  
Hvis man kigger i Kunstakademiets seneste dimittendundersøgelse, kan man finde incitamenter til netop initiativer som Platform, der styrker kontakten mellem kunstnere/kuratorer og kunstens institutioner. Fra den seneste dimittendundersøgelse i 2021, året inden Platforms åbning, kan man erfare, at respondenterne generelt giver udtryk for, at de savner grundig introduktion til og forberedelse til arbejdslivet som professionel billedkunstner i forhold til håndtering af bl.a. kontakt til museer/institutioner/gallerier (jvf. Kunstakademiets dimittendundersøgelse, 2021). 
 
Helene Nyborg Bay, der er er kunstnerisk leder i Nikolaj Kunsthal, supplerer:  
”Fra vores kvalitative evaluering af projektet kan vi udlede, at ingen af de deltagende kunstnere og kuratorer ville have været foruden deres medvirken i Platform, og de fleste er overbeviste om, at Platform har styrket deres position i udstillingslandskabet”.   

من أنا Who am I? Lina Hashim x Anne Zychalak Stolten, 2023. Nikolaj Kunsthal, Platform Mads Holm

De lærerige diskussioner 
Målet med Platform er at synliggøre nyuddannede kunstnere og kuratorers arbejde samt give dem professionel erfaring i en institutionel udstillingskontekst. For at understøtte synligheden er der i forbindelse med alle Platform-udstillinger – udover kampagner på sociale medier – også iværksat PR-initiativer. Presseomtalerne vidner om interesse for både Platform som udstillingskoncept og de enkelte kunstneres udstillinger og praksis. Således har der bl.a. været anmeldelser, omtaler, anbefalinger og interviews med de medvirkende kunstnere og kuratorer i eksempelvis Dagbladet Information, Art Matter, Politiken, Kunstkritikk, Magasinet Kunst, Soundvenue og Femina. 
 
Kunstnere og kuratorer har løbende udført evalueringer i form af kvalitative spørgeskemaer. I besvarelserne findes generelt en tilfredshed med Platform som koncept og udstillingsrum, men deltagerne har også – især i løbet af projektets første leveår – udtrykt ønsker om optimering på en række områder: 
 
De involverede kunstnere og kuratorer er generelt enige om vigtigheden af et udstillingsrum som Platform. Imidlertid peger både kunstnere og kuratorer på den økonomiske ramme som den største udfordring. Som et forsøg på at optimere den tildelte økonomiske ramme er der således bl.a. blevet indført et ekstra fast beløb til transport af værker og prioriteret et øget timeantal på assistance fra Nikolaj Kunsthals tekniske personale. Desuden er udstillingsdokumentation også blevet opprioriteret. Helene Nyborg Bay supplerer:  
 
”Med Platform forsøger vi at bruge de tildelte midler, så vi får mest ud af dem. Vi har i den forbindelse lyttet til de ønsker, kunstnerne og kuratorerne løbende har fremsat, og har justeret der, hvor det har været muligt. De forskellige forventninger og erfaringsmæssige ståsteder har givet anledning til værdifulde samtaler undervejs. Her har vi bl.a. diskuteret og reflekteret over forskellige praksisser og måder at gøre tingene på. De samtaler har vi lært en masse af".

Amalgamation No. 7, Ruby Mariama Laura Andersen Ndoye & Aysha Amin, 2022. Nikolaj Kunsthal, Platform. Mads Holm

Helene Nyborg Bay fortsætter:  
”Det har generelt været enormt lærerigt at udvikle og realisere projektrummet Platform. Alle kulturbranchernes institutioner er på forskelligvis optaget af at være relevante for de unge målgrupper. Jeg tror, at nøglen til relevans bl.a. går gennem en fortsat investering over tid. Vi tilstræber, at Platform skal være et kontinuerligt, systematisk og tilbagevendende projekt, der bidrager til at give nye unge kunstnere og kuratorer samarbejds- og udstillingserfaring samt adgang til et professionelt netværk og ikke mindst publikum, som de kan bygge videre på”.    
 
Agnete Braad, der er områdechef for kunst i Det Obelske Familiefond, supplerer: 
”Udstillingsrummet Platform i Nikolaj Kunsthal er et positivt eksempel på, hvad det kan betyde for en kunstinstitution at byde de unge samtidskunstnere inden for gennem nye kuratoriske samarbejder. I fondet er vi optagede af, at de kunstneriske institutioner afprøver nye greb og udvikler institutionen til glæde for publikum, og derfor har vi støttet projektet i kunsthallen”.   

Platform 2022-2024. Eksempler på deltagende kunstnere og kuratorer:

  • Mette Riise, som var en af de allerførste kunstnere til at udstille i Platform i 2022, har deltaget i tv-programmet Kunstnerkolonien på DR i 2023, haft soloudstilling samt deltaget i gruppeudstilling og talks siden sin udstilling i Platform. 
  • Mai Dengsøe har, siden hun kuraterede den første udstilling i Platform 2022, været kunstnerisk leder på Gl. Holtegaard og er aktuelt kurator på kunsthallen Gammel Strand. 
  • Lina Hashim, som udstillede i Platform i 2023, er udvalgt til at udføre en offentlig udsmykning til Rådhuspladsen og Borups Plads i 2025.  
  • Ruby Mariama var en del af Platform 2022-programmet som kunstner og har siden deltaget i den store gruppeudstilling Super High End Underground i Nikolaj Kunsthal i 2024.  
  • Emilie Imán og kuratoren Anouska Kobus, som udstillede sammen i Platform i 2024, har fået fondsmidler til at skabe en publikation med udgangspunkt i deres udstillings tematikker og vil fortsætte deres samarbejde fremtidigt.  

Læs mere om projektet Platform her. 

Like "Decorating A Christmas Tree  er titlen på en kommende Platform-udstilling skabt af Gustav Hooge Poulsen i samarbejde med kurator Frederik Rørmann Saxton. Der er fernisering torsdag d. 3. april kl. 16-19. Fri entré. Mads Holm

Hestesko fra Det Obelske Familiefond
Platform kører – med et samlet tilskud på 1.600.000 kr. fra Det Obelske Familiefond – videre i perioden 2025-2027. Bag Platforms årlige program står en komité af fire kunstprofessionelle aktører fra det københavnske kunstmiljø. De skal med deres respektive erfaring og indsigt sikre en skarp og fremadskuende udvælgelse af Platforms program. I den nye periode fra 2025-2027 består den eksterne fagkomité af Esben Weile Kjær (kunstner), Ilethia Sharp (kurator, gallerist), Ida Kvetny (kunstner) og Magnus Kaslov (kurator).  

Læs mere om ny bevilling for perioden 2025-2027.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Barndommens gade, Benjamin A. H. Harpsøe x Anna Clarisse Holck Wæhrens, 2024. Nikolaj Kunsthal, Platform.
Barndommens gade, Benjamin A. H. Harpsøe x Anna Clarisse Holck Wæhrens, 2024. Nikolaj Kunsthal, Platform.
Mads Holm
Download
Sacred Internet in Climatime, Samara Sallam x Kate Sterchi, 2023. Nikolaj Kunsthal, Platform.
Sacred Internet in Climatime, Samara Sallam x Kate Sterchi, 2023. Nikolaj Kunsthal, Platform.
Mads Holm
Download
Between walls, Astrid Sonne x Ilethia Sharp, 2022. Nikolaj Kunsthal, Platform.
Between walls, Astrid Sonne x Ilethia Sharp, 2022. Nikolaj Kunsthal, Platform.
Mads Holm
Download
Amalgamation No. 7, Ruby Mariama Laura Andersen Ndoye & Aysha Amin, 2022. Nikolaj Kunsthal, Platform.
Amalgamation No. 7, Ruby Mariama Laura Andersen Ndoye & Aysha Amin, 2022. Nikolaj Kunsthal, Platform.
Mads Holm
Download
Le Gay Voyage, Ville Laurinkoski x Fafaya Mogensen, 2025. Nikolaj Kunsthal, Platform.
Le Gay Voyage, Ville Laurinkoski x Fafaya Mogensen, 2025. Nikolaj Kunsthal, Platform.
Mads Holm
Download
Like Decorating A Christmas Tree , Gustav Hooge Poulsen x Frederik Rørmann Saxton, 2025. Nikolaj Kunsthal, Platform.
Like Decorating A Christmas Tree , Gustav Hooge Poulsen x Frederik Rørmann Saxton, 2025. Nikolaj Kunsthal, Platform.
Mads Holm
Download

Om Platform

Siden 2022 har Nikolaj Kunsthal – med støtte fra Det Obelske Familiefond – drevet et 
udstillingsrum dedikeret til samarbejder mellem nye unge kunstnere og kuratorer. Under overskriften Platform præsenterer Nikolaj Kunsthal seks årlige udstillinger – der er udvalgt med assistance fra en ekstern fagkomité. Platform har i sine første tre leveår budt på et mangfoldigt miks af medier, genrer og udtryk frembragt af 36 forskellige kunstnere og kuratorer, herunder Mai Dengsøe, Mette Riise, Ruby Mariama, Clara Busch, Lina Hashim, Aysha Amin, Simin Stine Ramezanali, Marie Vinther, Nanna Saplana. 

Om Nikolaj Kunsthal

Nikolaj Kunsthal præsenterer især dansk samtidskunst i unikke historiske omgivelser midt i København. Kunsthallen er beliggende i den gamle Sankt Nikolaj Kirke, der kan dateres tilbage til 1200-tallet. Den smukke arkitektur indgår i samspil med skiftende udstillinger, senest af bl.a. Shane Brox, Mikkel Carl, Radar Contemporary, Ditte Ejlerskov og Nikoline Liv Andersen. Nikolaj Kunsthal har sit fokus på Københavns samtidskunstscene og er optaget af kunstmøder på tværs af genrer, medier og formater. Kunsthallen præsenterer også løbende koncerter, performances, omvisninger, middage, talks og ikke mindst det nye udstillingsrum Platform, der er dedikeret til unge kunstnere og kuratorer. 

Følg pressemeddelelser fra Nikolaj Kunsthal

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Nikolaj Kunsthal

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye