ADP fejrer 25-års jubilæum: En milepæl for effektiv havnedrift og konsolidering
27.3.2025 11:30:54 CET | ADP A/S | Pressemeddelelse
ADP markerer sit 25-års jubilæum og fejrer et kvart århundredes effektiv havnedrift. Virksomhedens DNA fra år 2000 lever videre i en organisation, der har udviklet sig med markedet med fokus på at understøtte den danske import og eksport.

Det har været en bemærkelsesværdig rejse for ADP siden 27. marts 2000. Fra begyndelsen har organisationen været etableret med en DNA om at konsolidere havne, få stordriftsfordele og dermed udnytte havnenes kompetencer i synergier med hinanden. Udvikling og effektivisering har været en drivkraft, og dermed er det lykkedes ADP at tilpasse sig til både samfunds- og markedsudviklingen.
– Jeg er utrolig stolt af at stå i spidsen for en organisation, der har bevist sin agilitet og relevans i en globaliseret verden siden 2000. ADP har været på en tilpasningsrejse for konstant at understøtte Danmarks position som en handelsnation. Det har bl.a. gjort sig gældende med etablering af Taulov Dry Port, udvikling af havnene og dannelse af ADP Energy Infrastructure, siger Rune D. Rasmussen, CEO, ADP og fortsætter:
– Senest har vi i samarbejde med Thisted Kommune konsolideret Hanstholm Havn, og det er i direkte sammenhæng med den vision, der var bag etableringen af ADP i år 2000. Det er helt generelt en udviklingsrejse, som vi kommer til at kigge mere ind i hos ADP, og som kan bidrage med at udvikle den danske havnesektor i en stærkere retning i forhold til den internationale konkurrence.
Medarbejdere er fundamentet for ADP’s succes
ADP’s medarbejderstab er vokset stødt i de sidste 25 år, men det er ikke kun væksten, der gør virksomheden stærk. Foruden en stor gruppe af medarbejdere med lang anciennitet, der er med til at præge virksomhedens udvikling, har ADP også tiltrukket, udviklet og fastholdt talent.
– ADP ville ikke være, hvor vi er i dag uden vores fleksible og omstillingsparate medarbejdere. Vi har en del medarbejdere med lang anciennitet, der har bidraget til et stærkt fællesskab samtidig med, at ADP har tiltrukket nye talenter i kraft med, at arbejdsopgaverne har ændret karakter i sammenhæng med den udvikling, som organisationen har været i. Medarbejderne har været og er en uundværlig del af vores succes og fortsatte udvikling, afslutter Rune D. Rasmussen, CEO, ADP.
Faktaboks:
Den 27. marts 2000 blev Associated Danish Ports A/S etableret med et delt ejerskab af Nyborg Kommune og Fredericia Kommune. Aktierne blev fordelt mellem de to kommuner i forhold til størrelsen på de to havne. Derfor blev fordelingen af aktier således, at Fredericia Kommune fik 90 procent af aktierne, mens Nyborg fik 10 procent.
Kontakter
Mads Bisp AgersnapPublic Affairs- og KommunikationschefADP A/S
Tlf:29692088mba@adp-as.dkBilleder

Links
Om ADP
ADP A/S ejer og driver Fredericia Havn og Nyborg Havn samt varetager driften af Middelfart Trafikhavn. Havnene har en unik central beliggenhed og er med deres internationale standarder vigtige knudepunkter for samhandel og opretholdelse af forsyningskæderne i produktions Danmark. Fredericia Havn står over for en stor havneudvidelse, der omfatter en moderne og fossilfri container- og RO/RO-terminal, som vil understøtte ADP’s fokus på udvikling til væksten i klimavenlige transportformer.
ADP og pensionsselskabet PFA udvikler i joint-venture Taulov Dry Port som et multimodalt transport- og logistikcenter i Taulov med en central beliggenhed tæt på havn, motorvej og jernbane. Taulov Dry Port er blevet et foregangsprojekt, hvor ADP har vist omverdenen mulighederne i at tænke alternativt inden for transportsektoren med kobling af havn, jernbane og vej som et bidrag til at få flyttet den tunge godstransport over på mere miljørigtige transportformer.
I videreudviklingen af et grønt transportknudepunkt vil Fredericia Havn i fremtiden blive en vigtig havn for Danmarks grønne omstilling. Beliggenheden centralt i Danmarks største transport- og logistikknudepunkt betyder, at der inden længe vil være et stort potentiale af aftagere af grønne brændstoffer til den tunge transport.
ADP har derfor etableret datterselskabet ADP Energy Infrastructure A/S for at styrke sine markedsorienterede indsatser i udvikling af central infrastruktur til fremtidens storskala CCS og PtX-brændstoffer.
Følg pressemeddelelser fra ADP A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ADP A/S
Taulov Dry Port har taget det første spadestik til det fjerde generiske byggeri11.5.2026 16:33:37 CEST | Pressemeddelelse
Med spadestikket på 'Generisk 4' viser Taulov Dry Port, at efterspørgslen på moderne lager- og logistikfaciliteter i Taulov fortsat er høj.
ADP og Grenaa Havn går sammen i et strategisk samarbejde7.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
ADP og Grenaa Havn tager nu første skridt mod et strategisk samarbejde, der bygger på komplementære styrker, en fælles strategisk retning og et kommercielt potentiale. Målet er at undersøge mulighederne for fælles løsninger inden for vind, offshore og bulk – og dermed gøre det mere enkelt for kunderne at få adgang til flere dybvandshavne og fælles servicering.
Kim Langkjær Fuglsang udnævnt som ny CEO i Taulov Dry Port6.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter syv år i spidsen videregiver Jesper Gemmer stafetten som CEO i Taulov Dry Port. Bestyrelsen har udpeget Kim Langkjær Fuglsang – senest ejendomschef i Salling Group – til at lede den fortsatte udvikling af Taulov Dry Port.
ADP leverede rekordresultat med vækst i omsætning og indtjening i 202529.4.2026 12:06:21 CEST | Pressemeddelelse
I 2025 leverede ADP det bedste regnskab i koncernens historie med vækst i både omsætning og indtjening på tværs af aktiviteterne. Udviklingen var drevet af øget volumen, høj kapacitetsudnyttelse og en stabil operationel drift og markerede samtidig begyndelsen på en ny udviklingsfase med ny medejer.
ADP løfter aktivitet, omsætning og indtjening i første kvartal af 202616.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Selvom de endelige tal for 2025 først bliver offentliggjort på ADP’s generalforsamling den 29. april, viser første kvartal af 2026 en betydelig stigning i aktivitet på tværs af ADP sammenlignet med første kvartal i 2025. Herunder har Hanstholm Havn oplevet et markant løft i omsætningen og aktivitetsniveauet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum