Nyt aktivitetshus på vej til borgere med demens og deres pårørende
27.3.2025 13:16:08 CET | Assens Kommune | Pressemeddelelse
Tirsdag den 1. april skal Social- og Ældreudvalget træffe beslutning om placeringen af et nyt Aktivitetshus på Dærupvej 5 i Glamsbjerg. Aktivitetshuset er en samling og nyudvikling af de nuværende tre daghjem, der rummer de visiterede tilbud til mennesker med demens og demenslignende sygdomme.

Nikker udvalget ja på tirsdagens udvalgsmøde, vil det nye Aktivitetshus flytte ind i bygningen ved siden af Aktivcentret, som tilbyder frivillige sociale og sundhedsfremmende aktiviteter.
Aktivitetshuset i Glamsbjerg vil kunne rumme cirka 50 visiterede pladser til mennesker med demens mod de nuværende 26 - og dertil 10 fleksible pladser i weekenden. Huset udvider dermed åbningstiderne fra 4 dage om ugen til 7 dage om ugen.
”I Social- og Ældreudvalget har vi en ambition om at styrke indsatsen for mennesker med demens og deres pårørende. Derfor er visionen at forene gode faglige og frivillige kræfter i Aktivitetshuset. Placeringen i Glamsbjerg er attraktiv, fordi der netop her er gode muligheder for at udvikle og understøtte samarbejdet mellem kommune, civil- og lokalsamfund og andre relevante samarbejdspartnere”, siger formand for Social- og Ældreudvalget, Poul-Erik Svendsen.
Den foreslåede placering rummer i alt 800 kvm, som efter en renovering skal danne rammen om små, trygge enheder for de visiterede borgere - samt et åbent og indbydende mødested for pårørende. Visiterede borgere vil få mulighed for en kørselsordning mellem deres bopæl og Aktivitetshuset med fokus på optimal ruteplanlægning og nem og tilgængelig transport til huset.
Udenomsarealerne og den nærliggende natur giver derudover mulighed for at udvikle udelivsaktiviteter i tæt samarbejde med borgere, pårørende og frivillige aktører.
”Aktivitetshuset, vil lige som alle vores plejehjem, være funderet i EDEN-filosofien, hvor vi tager udgangspunkt i den enkelte families behov, håb og ressourcer. Tilbuddet skal understøttes af faglært personale med viden om demens. Ligesom demenskonsulenter og forebyggelseskonsulenter også vil have deres gang i huset. Når vi samler alle kræfter i Aktivitetshuset, giver det nogle fantastiske muligheder for vidensdeling og koordinering, så vi kan skabe sammenhængende og meningsfulde forløb for den enkelte borger og deres pårørende”, udtaler chef for Ældre og Forebyggelse, Lotte Lenius.
Hvis Social- og Ældreudvalget nikker ja til placeringen, kan arbejdet med at udvikle Aktivitetshuset gå i gang. Borgere, pårørende, frivillige og lokale vil blive inviteret med i udviklingen, så stedet kan tilpasses deres behov og ønsker.
I budgetaftalen for 2025-2028 er der afsat i alt kr. 4,5 mio. til den fysiske etablering af huset.
Kontakter
Poul-Erik SvendsenFormand for Social og ÆldreudvalgetAssens Kommune
Tlf:29 20 12 00Lotte LeniusChef, Ældre og Forebyggelse
Tlf:21 15 48 81lohal@assens.dkBilleder
Om Assens Kommune
I vores fællesskab er der hjerterum, albuerum og højt til loftet. Vi har plads både til dem, der bidrager til fællesskabet og til dem, der har brug for det. Hos os lever det gode nærdemokrati og aktive medborgerskab.
Følg pressemeddelelser fra Assens Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Assens Kommune
Budgetaftale 2027 - 2023 indgået i Assens Kommune17.9.2026 21:06:17 CEST | Pressemeddelelse
Et enigt Byråd bestående af Venstre, Socialdemokratiet, SF, Konservative, Danmarks Demokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Enhedslisten og Radikale Venstre står bag aftalen.
Idéaften skal bane vejen for nyt navn til sti på den gamle bane17.9.2026 08:32:05 CEST | Pressemeddelelse
Assens Kommune inviterer til idéaften, hvor borgere og andre interesserede kan byde ind med forslag til navnet på den nye sti på den gamle bane.
Sundheds- og Ældreudvalget sætter kursen for de kommende tre år10.9.2026 09:12:26 CEST | Pressemeddelelse
Sundheds- og Ældreudvalget i Assens Kommune har netop godkendt sine nye strategiske fokusområder for de kommende tre år. Fokusområderne tager udgangspunkt i at løse en række konkrete udfordringer - blandt andet i forhold til rekruttering og mental trivsel.
Jordløse Lokalråd får 250.000 kroner til lokal klimahandling9.9.2026 07:48:06 CEST | Pressemeddelelse
Miljø- og Teknikudvalget i Assens Kommune har netop besluttet, at Klimapuljen på 250.000 kroner skal gå til Jordløse Lokalråd.
Nu går opførelsen af børne- og ungehjemmet i Verninge i gang2.9.2026 11:58:21 CEST | Pressemeddelelse
Lokal entreprenør skal omdanne den bygning, som skal blive til Assens Kommunes første børne- og ungehjem Kildevangen. Et hjem med rolige omgivelser og et omsorgsfuldt miljø, som understøtter børnenes trivsel og udvikling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

