Region Midtjylland sætter turbo på udvikling af kulturelle sundhedstilbud
27.3.2025 12:50:36 CET | Region Midtjylland | Pressemeddelelse
Region Midtjylland lancerer ny pulje til sundhedsfremmende kulturprojekter og udvikler den første politik for området.

Kultur skal spille en endnu større rolle i udviklingen af fremtidens sundhedsvæsen.
Det mener regionsrådet i Region Midtjylland, som nu udvikler den første politik for sundhed og kultur. Samtidig åbner regionen for den hidtil største pulje til kulturtilbud, der fremmer sundheden.
Der er i alt otte mio. kr. til uddeling i 2025 til større og velafprøvede projekter, der skal udvikles i et samarbejde mellem kulturaktører og sundhedsvæsenet i Region Midtjylland.
- Vi har oplevet en enorm succes med vores mangeårige satsning på sundhed og kultur, som er underbygget af solid forskning og har opbakning både fra borgere og sundhedspersonale. Vi får i disse år markant større viden om nye veje til mental trivsel og sundhed, og her har kulturlivet særligt vist sig at være en hjælp i vores sundhedsvæsen. Nu skal vi sikre, at det kan fortsætte i fremtiden, og jeg håber, vi kan hjælpe med at udbrede det til hele landet, siger Anders Kühnau (S), regionsrådsformand i Region Midtjylland.
Politik skal sætte retning for fremtiden
Region Midtjylland har de seneste ti år haft fokus på at udvikle og udbrede kulturtilbud, som kan styrke borgernes sundhed og trivsel.
Regionen har blandt andet støttet udbredelsen af lungekor i de 19 midtjyske kommuner, læsegruppetilbud til stressramte på biblioteker, musikalske besøgsvenner til socialt udsatte borgere, museumstilbud til demente og en lang række kulturtilbud på hospitaler, socialområdet og i psykiatrien.
Region Midtjylland vil med den nye pulje sikre, at en række af de mest vellykkede koncepter kan udbredes og forankres yderligere i regionen.
Parallelt med puljen arbejder Region Midtjylland på at skabe den første regionale politik for sundhed og kultur, der skal sætte retningen for sundhedsvæsnets samarbejde med kultursektoren i fremtiden, fortæller Bent B. Graversen (V), formand for regionens Udvalg for Regional Udvikling:
- Man kan sige, at vi har haft en lang og grundig testfase af indsatser inden for sundhed og kultur her i regionen i samarbejde med både kommuner, forskere, sundhedsaktører og kulturliv. Vi står derfor rigtig stærkt, og med den nye politik vil vi for alvor sætte handling bag ordene. For vi ved, at de her kulturinitiativer virker. De er billige at implementere og kan gøre en markant forskel for vores sundhed, trivsel og livskvalitet – både med og uden sygdom, siger han.
Fakta om puljen til sundhed og kultur:
- Puljen har til formål at styrke og forankre eksisterende initiativer i krydsfeltet mellem sundhed og kultur og henvender sig til projekter, der ønsker at videreudvikle deres metoder og tilbud.
- Der kan søges støtte til projekter med en varighed på op til tre år, og der skal søges om minimum 1 mio. kr. ud af den samlede pulje på otte mio. kr. i 2025, med krav om minimum 25 procent medfinansiering af det samlede budget.
- Ansøgere skal være kulturinstitutioner, foreninger, offentlige organisationer eller vidensinstitutioner, og projektet skal udvikles i samarbejde mellem aktører fra både kultur- og sundhedssektoren i Region Midtjylland.
- Puljen støtter projekter, der bygger videre på eksisterende tilbud, involverer bredt samarbejde på tværs af sektorer, arbejder med bæredygtige forretningsmodeller og aktiv videndeling samt bidrager til social, miljømæssig og/eller økonomisk bæredygtighed.
- Puljen erstatter den tidligere regionale kulturudviklingspulje og er en del af Region Midtjyllands strategi frem mod 2027, hvor regionens kulturopgaver i deres nuværende form ophører som følge af sundhedsreformen.
- Fristen for at indsende projektidéer til forhåndsgodkendelse er 5. maj 2025 kl. 23.59, og den endelige ansøgningsfrist er 6. juni 2025 kl. 23.59.
Kontakter
Anders Kühnau (S)Regionsrådsformand i Region MidtjyllandKontakt via pressevagten tlf. 7841 0666
Formand for Danske Regioner
Bent B. Graversen (V)Formand, Udvalg for Regional Udvikling og medlem af Udvalg for Lighed i Sundhed
Tlf:2020 3059bent.graversen@rr.rm.dklink.rm.dk/BentBGraversenHenrik LodbergKontorchefRegional Udvikling, Region Midtjylland
Kultur og Uddannelse
Billeder
Links
Om Region Midtjylland
Region Midtjylland er en politisk styret, administrativ enhed, der har tre hovedopgaver inden for velfærd og udvikling: Sundhed og hospitaler, specialiserede tilbud til socialt udsatte og handicappede.
Regional Udvikling søger gennem konkrete regionale opgaver, ekspertiser og partnerskaber at skabe gode, fremtidssikrede løsninger og sikre, at Region Midtjylland er en attraktiv og bæredygtig region for alle.
Følg pressemeddelelser fra Region Midtjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Midtjylland
Ny målrettet indsats skal få flere unge til at vælge samkørsel25.6.2026 09:34:24 CEST | Pressemeddelelse
Region Midtjylland har bevilliget fire millioner kroner til at indsatsen for at få unge til køre sammen, der hvor der ikke går bus til uddannelserne.
Fremtidens ungdomsuddannelser tager form i Region Midtjylland25.6.2026 09:05:48 CEST | Pressemeddelelse
Region Midtjylland har sammen med ungdomsuddannelserne taget de første vigtige skridt mod etablering af et nyt uddannelseslandskab i regionen.
Sådan vil regionsrådet styrke psykiatrien i Region Midtjylland24.6.2026 17:01:12 CEST | Pressemeddelelse
Overbelægning, lange ventetider og pressede rammer i psykiatrien kræver handling. Regionsrådet har derfor vedtaget en målrettet plan, der markerer en af de største samlede indsatser for psykiatrien i Region Midtjylland i flere år.
Region Midtjylland samler specialiseret rehabilitering i nyt regionalt tilbud24.6.2026 14:24:48 CEST | Pressemeddelelse
Fra nytår får bl.a. borgere med svær, erhvervet hjerneskade adgang til et mere ensartet og specialiseret tilbud i Region Midtjylland. Regionsrådet har besluttet at etablere tre døgnenheder, matrikelløse forløb og en fælles regional visitation – forankret i et af landets førende neurorehabiliteringsmiljøer. Opgaven overgår fra kommunerne til regionen som led i Sundhedsreformen.
Lægefaglig direktør på Aarhus Universitetshospital går på pension22.6.2026 12:31:03 CEST | Pressemeddelelse
Lægefaglig direktør Michael Braüner Schmidt fratræder sin stilling på Aarhus Universitetshospital. Der sker efter, at der er indgået en gensidig fratrædelsesaftale.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

