Ny kunstudstilling af Christine Overvad Hansen udforsker den psykiske volds faresignaler og deres forveksling med tegn på kærlighed
27.3.2025 08:54:35 CET | Frederiksbergmuseerne | Pressemeddelelse
Med udstillingen No One’s Gonna Love You Like I Do gør billedkunstner Christine Overvad Hansen en tabuiseret samfundsproblematik nærværende. Udstillingen, der åbner i Møstings, undersøger hvordan faresignalerne på psykisk vold fejlagtigt kan forveksles med tegn på kærlighed – både i nære relationer og i samfundet.
Møstings, 12. april - 15. juni 2025. Fernisering fredag 11. april kl. 17-19.

”Ingen vil elske dig, som jeg gør” lyder umiddelbart som en stor og dyb kærlighedserklæring, uskyldig i al sin hengivenhed. Men udsagnet rummer også et anderledes alvorligt perspektiv, for hvis tonen forskubbes bare en lille smule, fremstår det pludselig som en trussel. ”Ingen vil elske dig, som jeg gør.”
Udstillingen No One’s Gonna Love You Like I Do er bygget op omkring denne tvetydighed og undersøger de kulturelle kærlighedsmarkører, der har formet vores ideer om forelskelse og parforhold, og minder os om, hvordan voldens faresignaler fejlagtigt kan tolkes som kærlighed.
I Møstings’ offentlige men intime rammer bliver besøgende ført og forført gennem rum, der bevæger sig fra det dragende til det klaustrofobiske og kontrollerende. Skulpturer med fjervifter og dufte byder velkommen, men stemningen ændrer sig, som man bevæger sig gennem rummene. Skulpturerne er placeret på vægge, ligger på gulvet eller gemmer sig bag gardinerne – som mere eller mindre iøjnefaldende vidnesbyrd om de mekanismer, der er på spil i relationer præget af psykisk vold.
Christine Overvad Hansen forener klassiske billedhuggertraditioner med en performativ tilgang til sine materialer. Hun skubber til forestillingen om skulpturen som et statisk objekt og arbejder i stedet med den som en krop med egen fortælle- og handleevne. Hendes praksis resulterer i sanselige møder mellem bronze og tekstiler, rustfrit stål og keramik, sølv, fjer, garn og aluminium.
Med No One’s Gonna Love You Like I Do fletter ti års kunstnerisk arbejde sig sammen i en udstilling, der blotlægger en alvor og aktivisme i Christine Overvad Hansens praksis. Hun skaber et rum, hvor psykisk vold bliver sanseligt nærværende. Som gæst bliver man ledt gennem Møstings’ fire rum, der tilsammen iscenesætter en spiral af psykologiske mekanismer som forførelse, manipulation, kontrol og psykisk nedbrydelse.
Christine Overvad Hansen behandler emnet med en følelsesmæssig indsigt, som man kun kan have, hvis man selv har oplevet at være i en relation præget af psykisk vold. I sin udstilling giver hun form til den ofte oversete problematik. Ifølge tal fra Danner oplevede 5,2 % af danske kvinder og 3,7 % af danske mænd psykisk partnervold i 2021. Særligt popkulturelle fortællinger er med til at normalisere en romantisering af fx jalousi og i alt fra popsange til tv-serier og film reproduceres og romantiseres adfærdsmønstre, der kan være tegn på psykisk vold. Det er denne forveksling mellem tegnene på psykisk vold og kærlighed, som udstillingen ønsker at adressere.
Udstillingen er kurateret af Nanna Stjernholm Jepsen og realiseres med støtte fra Ny Carlsbergfondet, Statens Kunstfond, Poul Johansen Fonden, Grosserer L.F. Foghts Fond, Den Obelske Familiefond, Statens Værksteder for Kunst, Frederiksberg Kommune og Arbejdernes Landsbank.
I forbindelse med udstillingen udgives et katalog med kurator Nanna Stjernholm Jepsen og Cecilie Harrits som redaktør.
Nøgleord
Kontakter
12. april - 15. juni 2025
Møstings, Andebakkesti 5, 2000 Frederiksberg
Fri entré
www.frederiksbergmuseerne.dk
Siw Aldershvile NielsenKommunikationsansvarligFrederiksbergmuseerne
Tlf:92153576san@frederiksbergmuseerne.dkBilleder
Vedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra Frederiksbergmuseerne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Frederiksbergmuseerne
Ny udstilling undersøger mennesket som naturens materiale i Møstings19.3.2026 08:35:00 CET | Pressemeddelelse
Karim Boumjimar undersøger menneskekroppen som en del af naturens kredsløb i udstillingen BODIES UNDER CONSTRUCTION på Møstings
Marina Abramović Takes Over Copenhagen’s Cisternerne with a Subterranean Immersive Installation16.2.2026 07:35:00 CET | Press release
Abramović lets the voice of Maria Callas guide audiences through iconic moments of death from opera history as Seven Deaths opens in the heart of Copenhagen, from March 14th, 2026.
Marina Abramović dør syv gange i Cisternerne16.2.2026 07:35:00 CET | Pressemeddelelse
Marina Abramović lader Maria Callas’ stemme føre publikum gennem syv dødsøjeblikke fra operahistorien, når kunstudstillingen Seven Deaths åbner i Cisternerne 14. marts.
Fra kilder til køkkenvask, ny Hannah Toticki-udstilling synliggør vandets skjulte infrastruktur på Møstings15.12.2025 09:35:00 CET | Pressemeddelelse
Udstillingen HARD WATER SOFT PIPES udfolder drikkevandets vej gennem land og by, og de mytologiske fortællinger, der knytter sig til vand.
Kunsthallen Møstings præsenterer ny strategi, ny kurator og ambitiøst program for 202611.11.2025 07:07:00 CET | Pressemeddelelse
Med et nyt kuratorisk fokus og program for 2026 tager Møstings næste skridt som platform for innovativ samtidskunst og som en markant aktør i den danske kunstverden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

