Vigtig reform af professionsuddannelserne vil løfte kvaliteten

Regeringen og Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Alternativet har onsdag indgået en aftale om en reform af de professions- og erhvervsrettede uddannelser. Aftalen afsætter bl.a. næsten 2 mia. kr. årligt til at løfte kvaliteten på uddannelserne. 

”Vi har brug for, at flere unge har lyst til at uddanne sig og arbejde inden for de spændende velfærdsfag. Derfor er jeg også glad for, at uddannelserne nu får et betydeligt økonomisk løft, så vi kan løfte kvaliteten hele vejen rundt. Og så vi dermed forhåbentlig kan få skabt nogle uddannelser, som appellerer til flere unge,” siger Christina Krzyrosiak Hansen, formand for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg.

Hun peger på, at KL i det videre arbejde vil have fokus på at styrke koblingen mellem uddannelserne, praktikken og den hverdag, der møder de færdiguddannede.

”Det er rigtig vigtigt, at man ikke som studerende eller nyuddannet står med en oplevelse af, at der er et meget stor gab mellem det, der foregår på studiet, og den virkelig man møder i praktikken eller det første job. Derfor har vi en stor opgave i at sikre, at der er en tættere kobling mellem uddannelserne og den spændende og meningsfulde hverdag, de studerende møder i kommunerne. Det er en god start, at praktikken nu styrkes, og vi ser frem til at drøfte kommunernes praktikopgave nærmere med regeringen,” siger KL-udvalgsformanden.

Vigtig investering i pædagoguddannelsen

Som en del af reformen er de overordnede rammer for en ny pædagoguddannelse også fastlagt. Det betyder bl.a., at der investeres i et markant kvalitetsløft af uddannelsen.

”Pædagogfaget er et meningsfuldt og meget vigtigt fag. Og flere skal have lyst til at arbejde i det. Derfor er jeg glad for, at uddannelsen nu styrkes med bl.a. flere timer, muligheder for mindre hold og mere øvelsesbaseret undervisning. Det er også rigtig vigtigt, at de specialpædagogiske kompetencer nu bliver styrket gennem hele uddannelsen, da det er kompetencer, som vi har mere og mere brug for på alle områder,” siger Christina Krzyrosiak Hansen.

Den politiske aftale forkorter perioden på studiet, inden de pædagogstuderende skal vælge retning. KL lægger vægt på, at det ikke fører til, at fleksibiliteten i uddannelsen mindskes, eller at man slækker på ambitionerne for de specialpædagogiske kompetencer for alle pædagoger.

”Der er brug for, at alle pædagoger har nogle fælles, grundlæggende pædagogiske og specialpædagogiske kompetencer, uanset om de skal arbejde på dagtilbudsområdet, skole- og fritidsområdet eller det sociale område. Derfor ser vi frem til at drøfte, hvordan vi sikrer denne stærke fælles grundfaglighed i den nye pædagoguddannelse,” siger udvalgsformanden.

Ny spændende velfærdsuddannelse på vej

Aftalen åbner desuden for, at professionshøjskolerne kan udbyde en ny velfærdsuddannelse til professionsmaster, der er målrettet arbejdet i den borgernære velfærdssektor. 
 
“Det er meget spændende med en ny uddannelse til professionsmaster. Vi deler ambitionen om, at en professionsmaster kan være med til at styrke kvaliteten, den faglige udvikling og fastholde flere medarbejdere bl.a. på børne- og ungeområdet. Men pengene skal selvfølgelig følge med. Ellers må forudsætningen være, at den erstatter en anden efteruddannelse,” siger Christina Krzyrosiak Hansen.