Erhvervslivets bidrag sikrer at forskningsmål bliver indfriet

Det ser igen ud til, at det er erhvervslivets bidrag til den hjemlige forskning og udvikling, der er medvirkende til, at Danmark kommer i mål med egne ambitioner på området. Den viser den seneste opgørelse fra Danmarks Statistik.

Den samlede hjemlige forskning i 2023 nåede op på 3,05 procent af bnp, og dermed er målsætningen nået. Erhvervslivet stod for 1,9 procent, mens den offentlige sektors bidrag lød på 1,15 procent, hvilket ifølge formand for Ingeniørforeningen, IDA Laura Klitgaard, er gode nyheder for begge sektorer, men hun efterlyser et mere ambitiøst mål.

”Barcelona-målsætningen om at bruge 3 procent af bnp på forskning og udvikling blev lavet tilbage i 2002. En ting er, at det tydeligvis har været svært at ramme den procentsats. Noget andet er, at tingene har ændret sig voldsomt siden. Statsministeren har jo ret, når hun siger, at Europa skal investere mere i teknologi, forsvar og grøn omstilling for at sikre arbejdspladser og vækst, men ord er ikke nok, hvis vi skal måle os med USA og Kina,” siger hun.

Der er i Danmark og EU førsteklasses forskningsmiljøer og videnstunge virksomheder, som godt kan være med fremme i det teknologiske kapløb, men det kræver øgede investeringer, hvis vi skal opnå en større grad af uafhængighed, mener Laura Klitgaard.

”Den ene officielle rapport efter den anden konkluderer akkurat det samme. Vi er bagud, og skal vi på den lange bane opnå uafhængighed, kalder det på investeringer. Forsk, forsk, forsk burde udmeldingen lyde,” siger IDA’s formand.

IDA har sammen med en række andre organisationer – foreslået, at regeringen sætter et nyt, ambitiøst forskningsmål - Copenhagen Target - under det kommende danske EU-formandskab.

”Det er tid til at hæve barren. Derfor skal investeringerne i forskning og udvikling i EU hæves til 4 procent af BNP inden 2035, med en fordelingsnøgle hvor 2/3 af midlerne skal komme fra det private erhvervsliv. Sker der ikke noget, vil vi tabe pusten,” siger Laura Klitgaard.