Ny undersøgelse: Brugte reservedele giver massiv CO2-besparelse
26.3.2025 10:06:28 CET | Autoparts24 ApS | Pressemeddelelse
Det er ikke kun omkostningerne, der bliver holdt nede, når der bliver benyttet brugte reservedele ved bilreparationer. De grønne reparationer er samtidig en stor gevinst for klimaet. Det viser en ny omfattende undersøgelse, som British Association for Vehicle Recycling og Allianz står bag.

Brugte reservedele er ikke kun billigere, de er også markant bedre for klimaet.
Sådan lyder konklusionen i en ny stor undersøgelse, som British Association for Vehicle Recycling har udarbejdet for det tyske forsikringsselskab, Allianz.
Den omfattende undersøgelse har taget udgangspunkt i 33 forskellige punkter ved en skadesbehandling og udregnet CO2 udledningen ved hver enkelt trin lige fra afhentningen af en skadet bil til monteringen af reservedele.
I forhold til CO2 udledningen ved monteringen af reservedele har undersøgelsen taget udgangspunkt i en dør til en Volkswagen ID.3, og her står det klart, at den laveste udledning sker, hvis man er i stand til at reparere døren.
Hvis det ikke er muligt at reparere døren, vil en montering af en brugt bildør eller en anden istandsat reservedel øge udledningen af CO2 med mellem 19 og 44 procent.
Her er den primære årsag til udledningen, at døren skal males og hærdes.
Vælger man derimod at benytte sig af en ny dør, vil udledningen af drivhusgasser stige med mere end 112 procent.
I undersøgelsen bliver det understreget, at der er tale om komplekse beregninger, men at der ikke er tvivl om, at nye dele er årsag til langt større udledninger end reparationer og brugte dele.
Samtidig bliver særligt døre, bagklap og motorhjelme udpeget som dele, hvor gevinsten er særlig god for miljøet ved at reparere eller bruge brugte dele.
Konklusionen lægger sig i forlængelse af en lignende tidligere svensk undersøgelse og er bestilt af Allianz, der sidste år satte øgede krav om brug af brugte reservedele ved skadesreparationer for at få nedbragt omkostningerne i forbindelse med skadesbehandlinger.
Om Autoparts24
Autoparts24 er dansk og en af Europas største onlinemarkedspladser for salg af brugte originale reservedele. Over 100 udvalgte autoophuggere over hele Europa sørger for, at vi altid har mere end fire millioner unikke reservedele på lager, der bliver leveret til private og professionelle på få dage. Til glæde for miljøet og økonomien.
Følg pressemeddelelser fra Autoparts24 ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Autoparts24 ApS
Rekordmange tyske bøder sendt til inddrivelse i Danmark23.6.2026 09:05:34 CEST | Pressemeddelelse
Tyske myndigheder er for alvor begyndt at komme efter danske bilister, der ignorerer bøder, de har modtaget i Tyskland. I 2025 blev et rekordhøjt antal ubetalte bøder nemlig sendt fra Tyskland til Danmark, så Gældsstyrelsen kunne inddrive pengene på vegne af Tyskland. Det viser nye tal, som Autoparts24 har fået udleveret af Bundesamt für Justiz.
Salget af reservedele til elbiler tredoblet på få år11.6.2026 10:27:39 CEST | Pressemeddelelse
De seneste år er der sket en voldsom stigning i efterspørgslen af reservedele til elbiler, hvilket har ført til en tredobling af salget alene i Danmark hos Autoparts24. En del af forklaringen skal findes i det stigende antal elbiler på vejene, men også de meget høje priser på nye dele spiller en væsentlig rolle.
Autoparts24 runder 100 samarbejdspartnere21.5.2026 13:22:44 CEST | Pressemeddelelse
Efter en række aftaler med nye leverandører i særligt Belgien og Holland, har Autoparts24 nu rundet over 100 samarbejdspartnere. Der har været et stort fokus på kvalitet hos de nye leverandører, der skal være med til at øge den positive udvikling i salget, der har været i Frankrig, Tyskland og Benelux de seneste år.
Se listen: Her er bilerne, der oftest dumper til syn15.4.2026 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Ud af de godt 1.2 millioner biler, der blev synet i 2025, blev der på mere end hver tiende bil fundet så alvorlige fejl og mangler, at bilen skulle til omsyn. Og her var en række bilmærker og modeller særligt problematiske. Det viser ny data fra Færdselsstyrelsen, som Autoparts24 har analyseret.
Her er bilerne, der er billigst at reparere17.2.2026 08:49:11 CET | Pressemeddelelse
For rigtig mange danskere spiller økonomien en af de vigtigste roller, når der skal købes bil. Men mange overser udgifterne til værkstedet, hvor der er store prisforskelle på de enkelte bilmærker. Det viser en ny analyse, som Autoparts24 har lavet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum