Nu går arbejdet med ny kommuneplan i gang
26.3.2025 08:06:28 CET | Rudersdal Kommune | Pressemeddelelse
Efter vedtagelse af Planstrategi begynder arbejdet med en revision af kommuneplanen, der vil fokusere på kommunens grønne udtryk, byliv og erhverv.
Den endelige version af ”Planstrategi 2024” er netop vedtaget i kommunalbestyrelsen, og det er startskuddet til, at arbejdet med en revision af kommuneplanen kan gå i gang.
Som en del af planstrategien er det nemlig besluttet, at Kommuneplan 2021 skal revideres. Den nye udgave, som forventes endeligt vedtaget i begyndelsen af 2026, vil især rette søgelyset mod disse emner:
- Levende bymidter med mulighed for offentlige funktioner og sundhedshuse i bymidterne samt en ændret placering af offentlig service, institutioner og kultur-, fritids- og idrætstilbud.
- Grønnere bymiljøer gennem regulering for mindre befæstelse og krav til udpegning af bevaringsværdige træer i lokalplanlægningen.
- Mulighederne for fortætning og justering af anvendelsesmulighederne i erhvervsområder. Her er der behov for en forudgående analyse og en indledende dialog med de relevante erhvervsforeninger m.fl.
- Det grønne udtryk og oplevelsen af det åbne land skal sikres via bedre indpasning af byggeri i det åbne land samt grøn regnvandsopsamling.
Kommuneplan 2025: Proces- og tidsplan
Kommuneplan 2025 tager afsæt i anbefalinger fra Planstrategi 2024, der bygger på borgerinddragelse bl.a. i form af borgersamlinger, høring og et åbent dialogmøde.
Denne forudgående dialog forventes at kunne tjene som grundlag for kommuneplanarbejdet. Derudover vil der i processen blive afholdt dialogmøder med relevante interessenter, der kan kvalificere specifikke emner i kommuneplanen.
Forslag til Kommuneplan 2025 vil blive udsendt i offentlig høring i otte uger. I høringsperioden vil der blive afholdt borgermøde om de hovedemner, der er blevet revideret.
Kommuneplan 2025 forventes endelig vedtaget i primo 2026.
Links
Om Rudersdal Kommune
Rudersdal Kommune er tæt på og meget grønnere - med både bymiljø, arkitekturperler og naturskønne områder. Kommunen ligger med sine godt 57.000 indbyggere der, hvor Københavns forstæder hører op, og Nordsjællands skove, søer og åbne landskaber begynder. Her er grønt, så langt øjet rækker, med ranke kongebøge, gennem dale og bakker – og med malerisk flotte områder langs Furesøen, Sjælsø, Mølleåen og Øresund.
Følg pressemeddelelser fra Rudersdal Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Rudersdal Kommune
Nye iPad‑skabe skal balancere skærmbrug26.3.2026 13:46:34 CET | Pressemeddelelse
Når Rudersdals skoleelever snart lader iPad’en blive på skolen, får de mere skærmfri fritid – og lærerne får lettere ved at bruge teknologien målrettet i undervisningen. Det er målet med de nye iPad‑skabe, som inden længe rulles ud på kommunens skoler.
Tak til Rudersdal for at flot valg25.3.2026 07:14:30 CET | Pressemeddelelse
Rudersdals borgere mødte talstærkt op ved dette folketingsvalg, hvor 89,4 % gik til valgurnerne og afleverede deres kryds.
Særudstilling udforsker embedsmanden og heksedommeren Matthias Moth23.3.2026 08:30:04 CET | Pressemeddelelse
Rudersdal Museer tager i en ny særudstilling på Mothsgården i Søllerød udgangspunkt i stedets tidligere ejer Matthias Moth. Moth var både medicinsk uddannet, højesteretsdommer ved de sidste store trolddomssager, oversætter af Ovids ”Metamorfoserne” og manden bag Danmarks første ordbog. Mens forestillinger om ond magi var almindelige i 1600-tallet, så bidrog Moth og hans højesteretskolleger til et opgør med troen på trolddom.
Rudersdal Kommune forventer en befolkningstilvækst og flere børn frem mod 203819.3.2026 12:22:03 CET | Pressemeddelelse
Rudersdal Kommune står over for en befolkningsvækst de kommende 12 år. En ny befolkningsprognose for perioden 2026‑2038 viser, at antallet af Rudersdal borgere forventes at stige med omkring 750 borgere.
Rudersdal går med i front i landsdækkende kvalitetsløft af daginstitutionerne12.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Seks børnehuse deltager i programmet ”Alle Børns Dagtilbud”, hvor langsom pædagogik skal skabe bedre rammer for børnene.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum