Nu går arbejdet med ny kommuneplan i gang
Efter vedtagelse af Planstrategi begynder arbejdet med en revision af kommuneplanen, der vil fokusere på kommunens grønne udtryk, byliv og erhverv.
Den endelige version af ”Planstrategi 2024” er netop vedtaget i kommunalbestyrelsen, og det er startskuddet til, at arbejdet med en revision af kommuneplanen kan gå i gang.
Som en del af planstrategien er det nemlig besluttet, at Kommuneplan 2021 skal revideres. Den nye udgave, som forventes endeligt vedtaget i begyndelsen af 2026, vil især rette søgelyset mod disse emner:
- Levende bymidter med mulighed for offentlige funktioner og sundhedshuse i bymidterne samt en ændret placering af offentlig service, institutioner og kultur-, fritids- og idrætstilbud.
- Grønnere bymiljøer gennem regulering for mindre befæstelse og krav til udpegning af bevaringsværdige træer i lokalplanlægningen.
- Mulighederne for fortætning og justering af anvendelsesmulighederne i erhvervsområder. Her er der behov for en forudgående analyse og en indledende dialog med de relevante erhvervsforeninger m.fl.
- Det grønne udtryk og oplevelsen af det åbne land skal sikres via bedre indpasning af byggeri i det åbne land samt grøn regnvandsopsamling.
Kommuneplan 2025: Proces- og tidsplan
Kommuneplan 2025 tager afsæt i anbefalinger fra Planstrategi 2024, der bygger på borgerinddragelse bl.a. i form af borgersamlinger, høring og et åbent dialogmøde.
Denne forudgående dialog forventes at kunne tjene som grundlag for kommuneplanarbejdet. Derudover vil der i processen blive afholdt dialogmøder med relevante interessenter, der kan kvalificere specifikke emner i kommuneplanen.
Forslag til Kommuneplan 2025 vil blive udsendt i offentlig høring i otte uger. I høringsperioden vil der blive afholdt borgermøde om de hovedemner, der er blevet revideret.
Kommuneplan 2025 forventes endelig vedtaget i primo 2026.
Links
Om Rudersdal Kommune
Rudersdal Kommune er tæt på og meget grønnere - med både bymiljø, arkitekturperler og naturskønne områder. Kommunen ligger med sine godt 57.000 indbyggere der, hvor Københavns forstæder hører op, og Nordsjællands skove, søer og åbne landskaber begynder. Her er grønt, så langt øjet rækker, med ranke kongebøge, gennem dale og bakker – og med malerisk flotte områder langs Furesøen, Sjælsø, Mølleåen og Øresund.
Følg pressemeddelelser fra Rudersdal Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Rudersdal Kommune
Regnskab 2024 bekræfter en økonomi i god form30.4.2025 21:45:32 CEST | Pressemeddelelse
Rudersdal Kommune brugte i 2024 færre penge end budgetteret, har overholdt sin serviceramme og forbedret sin likviditet mere end forudsat. Det viser regnskabet for 2024, der nu er behandlet af kommunalbestyrelsen og sendt til revision. Regnskabet godkendes endeligt i juni måned.
Rudersdal aflyser besparelse på mad til ældre29.4.2025 21:40:53 CEST | Pressemeddelelse
En samlet budgetforligskreds har i dag besluttet at tilbagerulle en årlig besparelse på 7 mio. kr. på maden til kommunens ældre borgere.
Rudersdal indfører foretræde for politiske udvalg15.4.2025 09:13:32 CEST | Pressemeddelelse
Som borger, forening eller virksomhed kan man nu anmode om at få foretræde for et politisk udvalg.
Manglende lokalplan kan give skattepine11.4.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt vurderingssystem vil beskatte boligejere ud fra en mulighed for udstykning af deres grund og bebyggelse, som de reelt ikke har.
Rudersdal presser på for afklaring om gas som varmekilde10.4.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med et brev til Klima-, energi- og forsyningsministeren ønsker Rudersdal at få bekræftet tidshorisont for udfasning af gas til opvarmning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum