3F anbefaler et klart ja til OK25
Afstemningen om OK25-aftalerne sættes i gang i dag
Et overvældende flertal i hovedbestyrelsen i 3F anbefaler medlemmerne at stemme ja ved den urafstemning, der sættes i gang nu i eftermiddag og afsluttes 8. april.
Ønskerne fra 3F’s medlemmer op til OK25-forhandlingerne er afspejlet i gode forlig på både normallønsområdet og minimallønsområdet med bl.a. større indbetalinger til fritvalg/særlig opsparing og pensionsopsparing, forbedringer i mindsteløns-satserne og et løft i reallønnen i overenskomstperioden. Dertil kommer øget fleksibilitet for medlemmerne ved anvendelsen af fritvalg/særlig opsparing, der kan give en bedre balance mellem arbejdsliv og fritid.
3F’s hovedbestyrelse finder resultatet af OK25-forhandlingerne tilfredsstillende, og forbundsformand Henning Overgaard siger om OK25:
- Det er et kæmpe arbejde, vores forhandlere, forhandlingsudvalg og tillidsrepræsentanter har udført omkring OK25. Der er lagt et stort engagement i at sikre vores medlemmer fortsat fair løn- og arbejdsforhold i de kommende år og mere moderne overenskomster, som imødekommer medlemmernes ønsker om mere fleksibilitet. En bedre balance mellem arbejds- og privatlivet er også vigtig for vores medlemmer.
- Samtidig giver aftalerne på flere måder opbakning til den danske arbejdsmarkedsmodel og de ansvarlige parter bag branchernes overenskomster.
- Resultatet er rigtig flot, og det er vi med få undtagelser helt enige om i 3F’s hovedbestyrelse. Jeg vil derfor varmt anbefale vores medlemmer, at de stemmer ja ved den urafstemning, der nu sættes i gang.
- Afstemningen om resultatet af overenskomstforhandlingerne er kernen i en ægte og demokratisk fagforenings indsats for medlemmerne. De har indsendt bunker af ønsker, forhandlingsudvalgene har prioriteret, og forhandlerne har kæmpet i lang tid – og i nogle tilfælde døgndrift - for at få medlemmernes ønsker gennemført. Nu har medlemmerne mulighed for at tage stilling til, om de er tilfredse med resultatet. Sådan fungerer det i en rigtig fagforening, og det er jeg hamrende stolt af, siger Henning Overgaard.
Kontakter
For yderligere information, kontakt 3F's pressetelefon på 88 92 88 92.
Følg pressemeddelelser fra 3F
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra 3F
Henning Overgaard genvalgt som forbundsformand for 3F30.9.2025 18:05:30 CEST | Pressemeddelelse
3F kongressen gav genvalg til forbundsledelsen ved fagforbundets kongres i Aalborg.
Tivoli Hotel kåret som Årets Arbejdsplads30.9.2025 14:20:39 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag blev Tivoli Hotel i København kåret som Årets Arbejdsplads 2025 af 3F. Det er 33. gang, at prisen uddeles.
3F formand: Vi er blevet snydt i 20 år27.9.2025 16:47:10 CEST | Pressemeddelelse
Da 3F’s formand Henning Overgaard åbnede 3F’s syvende kongres, skete det med et angreb på de politikere, han mener, er løbet fra de løfter, de gav, da de vedtog at hæve pensionsalderen.
Medie-invitation til 3F's kongres 27.9-2.10 i Aalborg5.9.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Til medierne, redaktionen I inviteres hermed til at overvære 3F’s 7. ordinære kongres og delegeretmøde i perioden 27. september til 2. oktober i Aalborg Kongres & Kultur Center
3F: Regeringen giver tiltrængt hjælp – men skuffer på pension og fødevarer29.8.2025 11:49:39 CEST | Pressemeddelelse
3F roser regeringens finanslovsforslag for at have lavere elafgift og bedre vilkår for børnefamilier, men kritiserer manglende momslettelser på fødevarer og en udebleven styrkelse af Tidlig pension.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum