3F foreslår et bedre og mere effektivt entreprenørstop (rettet i underrubrik)
Det er et godt skridt i den rigtige retning, men der brug for endnu skrappere regler mod social dumping og arbejdskriminalitet, siger 3F’s forbundssekretærer Lene Krabbe Dahl og Søren Heisel.

Det skal være slut med byggepladser, hvor virksomheder gang på gang overtræder arbejdsmiljøloven. Sådan lød det fra regeringen i slutningen af 2024, da den fremsatte et nyt lovforslag om entreprenørstop.
Entreprenørstoppet skal give Arbejdstilsynet mulighed for at lukke ned for al arbejde for entreprenører og underentreprenører på en byggeplads, hvis der gentagne gange bliver begået alvorlige overtrædelser af arbejdsmiljøreglerne.
På torsdag den 27. marts skal forslaget til 3. behandling i Folketinget, og som udgangspunkt er fagforbundet 3F godt tilfreds med, at der nu sættes ind mod social dumping og dårligt arbejdsmiljø.
- Men det burde være endnu skrappere end, det, politikerne har kunnet blive enige om, siger 3F’s forbundssekretær Lene Krabbe Dahl.
3F har derfor udarbejdet tre gode forslag til et bedre entreprenørstop, som man håber, politikerne vil tage med i den endelige udformning af lovforslaget.
For det første bør entreprenørstoppet gælde for andet end arbejdsmiljø. Det kan for eksempel være manglende anmeldelse i RUT-registeret, underbetaling af udenlandsk arbejdskraft samt brud på regler om opholds- og arbejdstilladelse eller skattelovgivningen.
- Politikerne vil gerne have, at entreprenørstoppet skal modvirke social dumping. Men det kan entreprenørstoppet ikke. I lovforslaget kan entreprenørstoppet kun udløses, hvis der sker brud på reglerne om arbejdsmiljø. Entreprenørstoppet kan ikke udløses, hvis myndighederne opdager social dumping eller arbejdskriminalitet, som vi har set mange tilfælde af de senere år, og som blev solidt dokumenteret i flere TV-dokumentarudsendelser sidste år. Det må politikerne gøre bedre, hvis de for alvor vil social dumping til livs, siger Søren Heisel.
For det andet skal Arbejdstilsynet meget hurtigere kunne give påbud om entreprenørstop end der er lagt op til i lovforslaget. Allerede efter få tilfælde af farligt arbejde skal hammeren falde gennem et påbud om entreprenørstop. I regeringens forslag er vejen til et entreprenørstop alt for lang, fordi Arbejdstilsynet skal give rigtig mange straks-påbud, før der kan gives et påbud om entreprenørstop.
- Hammeren skal falde med det samme, når der afsløres fusk, snyd og farligt arbejde. Det nytter ikke noget at skulle vente dag efter dag på en afgørelse. Så er ulykkerne sket og snyderne forduftet over alle bjerge. Det skal være en reel sanktionsmulighed at give et påbud om entreprenørstop og ikke kun en teoretisk mulighed, tilføjer Lene Krabbe Dahl.
For det tredje skal proceduren for påbud forenkles. I regeringens forslag er ordningen meget administrativ tung og indeholder detailregulering i et usædvanligt højt omfang. Proceduren gør det praktisk talt umuligt at komme frem til et påbud om entreprenørstop.
- Arbejdsgiverne taler tit om for meget administrativt bøvl. I dette forslag kan der med fordel luges gevaldigt ud i de administrative byrder, så det bliver mere effektivt og enkelt at gå til, siger Søren Heisel.
Nøgleord
Følg pressemeddelelser fra 3F
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra 3F
Henning Overgaard genvalgt som forbundsformand for 3F30.9.2025 18:05:30 CEST | Pressemeddelelse
3F kongressen gav genvalg til forbundsledelsen ved fagforbundets kongres i Aalborg.
Tivoli Hotel kåret som Årets Arbejdsplads30.9.2025 14:20:39 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag blev Tivoli Hotel i København kåret som Årets Arbejdsplads 2025 af 3F. Det er 33. gang, at prisen uddeles.
3F formand: Vi er blevet snydt i 20 år27.9.2025 16:47:10 CEST | Pressemeddelelse
Da 3F’s formand Henning Overgaard åbnede 3F’s syvende kongres, skete det med et angreb på de politikere, han mener, er løbet fra de løfter, de gav, da de vedtog at hæve pensionsalderen.
Medie-invitation til 3F's kongres 27.9-2.10 i Aalborg5.9.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Til medierne, redaktionen I inviteres hermed til at overvære 3F’s 7. ordinære kongres og delegeretmøde i perioden 27. september til 2. oktober i Aalborg Kongres & Kultur Center
3F: Regeringen giver tiltrængt hjælp – men skuffer på pension og fødevarer29.8.2025 11:49:39 CEST | Pressemeddelelse
3F roser regeringens finanslovsforslag for at have lavere elafgift og bedre vilkår for børnefamilier, men kritiserer manglende momslettelser på fødevarer og en udebleven styrkelse af Tidlig pension.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum