Grøn trepart giver flere traner
Når vi med den grønne trepart lægger landbrugsjord om til lavbundsjord, vil tranen få flere vådområder at yngle i. DOF spår, at bestanden kan blive fordoblet til omkring 2.000 ynglepar.

Europas højeste fugl, tranen, spankulerer gode tider i møde de kommende år i det danske landskab. Ikke alene bliver vintrene mildere på grund af klimaændringer, så flere fugle vælger at blive på hjemmefronten i stedet for at trække sydpå, det danske kulturlandskab bliver også vådere og vildere med mere natur til gunst for tranen.
- Hvis der bliver genskabt natur i de mest intensivt dyrkede landsdele, der i dag fremstår som ørkener for mange fuglearter, vil flere tranepar kunne etablere sig i de lavbundsarealer, som ifølge Grøn Trepart skal ud af dyrkning og gøres til våde enge, moser og ådale. Hvis aftalerne i Grøn Trepart føres ud i livet som bebudet de næste fem år, vil den fremgang i Danmarks tranebestand, vi har set de senere årtier, kunne fortsætte, siger Sten Nielsen, der i en årrække har fulgt udviklingen i bestanden. Den danske tranebestand er de senere år skønnet til at tælle et sted mellem, 750 og 900 ynglepar.
Udsigt til måske 2.000 ynglepar
Knud Flensted, der er biolog i DOF BirdLife spår, at tranen i løbet af de næste årtier vil kunne tage endnu et historisk skridt fremad på grund af ekstensiveringen af større landbrugsområder.
- Det er næppe urealistisk, at tranebestanden vil kunne fordobles, så vi vil få en dansk bestand, der nærmer sig 2.000 ynglepar. Tranen er dermed en af de fuglearter, der har haft størst fremgang i Danmark det seneste halve århundrede. I 1980’erne var der formentlig kun et eller måske to par traner, der havde rede i Danmark. Det sætter fremgangen i relief, siger Knud Flensted.
Traner over det ganske land
I disse dage kan man over dele af Danmark høre traner, der trompeterer højlydt som et vidnesbyrd om, at årets ynglesæson er i gang. Skagen-halvøen, de nordjyske vildmoser, Vejlerne, Thy, Vadehavet og Sønderjyllands moser er de områder, hvor flest traner etablerer sig, men tendensen er, at tranen tager flere og flere ’nye’ og hidtil ubenyttede egne i brug.
Den milde vinter fik ekstraordinært mange traner til at blive i Danmark i stedet for at flyve mod Frankrig eller Spanien, der tidligere var artens traditionelle vinterkvarterer.
Blandt andet er der i Vadehavsområdet talt hundredtallige flokke af overvintrende traner. Mange af dem har opholdt sig tæt på yngleområderne, så de tidligt på sæsonen har været i stand til at besætte de bedste pladser.
Historien om tranen kan i den sammenhæng udvikle sig i stil med historien om grågåsen, der holder vinter længere og længere mod nord i stedet for at flyve til Spanien. Tænker man 30-40 år tilbage i tiden, var det meget sjældent at se grågæs om vinteren i Danmark. I dag er der titusinder af grågæs i Danmark om vinteren.
FAKTA OM TRANEN:
Overalt i Europa er tranen i fremgang, og Danmark er så at sige omringet af voksende bestande i nabolandene.
I Tyskland har man i mange år målrettet beskyttet bestanden af traner, der i 2017 med tysk akkuratesse blev opgjort til 10.238 ynglepar.
Sverige havde i 2010 rundt regnet 30.000 ynglepar, men den svenske bestand er ikke opgjort siden. Den er dog voksende.
I 2010 blev det skønnet, at der om sommeren var 100.000 traner i Sverige inklusive de oversomrende, ikke-ynglende fugle.
Frankrig fik sit første par ynglende traner i 100 år i år 2000.
Også Holland og England er blevet tranelande.
I 2018 ynglede 56 par traner i England i en introduceret bestand.
Verdens samlede bestand af traner skønnes at være på rundt regnet 400.000 fugle.
Godt halvdelen af tranerne benytter sig af den vesteuropæiske trækrute til vinterkvarterer i Frankrig og Spanien.
Traner, der yngler i Finland og østpå i Rusland, holder vinter i Nordafrika og Etiopien
Omkring 1850 blev tranen udryddet som ynglefugl i Danmark. Cirka 100 år senere vendte den tilbage, og har nu for alvor bidt sig fast som en dansk fugl.
Uden for yngletiden lever tranerne langt hen ad vejen af levninger fra landbruget i form af spildkorn, kartofler og majs.
I yngletiden og delvist i resten af året består føden af smådyr, padder, småfisk og bær, som tranerne finder på klitheder, i moser og på sumpede enge.
Kontakter
Knud N. FlenstedBiologDansk Ornitologisk Forening (DOF) / BirdLife Danmark
Tlf:21 24 22 75knud.flensted@dof.dkFølg pressemeddelelser fra DOF BirdLife
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DOF BirdLife
Vindenergi og vingesus: EU-kommissær Dan Jørgensen skal på fugletur9.4.2025 14:44:01 CEST | Pressemeddelelse
Bella Center Copenhagen er i denne uge scene for den årlige konference i organisationen WindEurope, der arbejder i vindenergiens tjeneste. DOF BirdLife og BirdLife Europe er fuglenes stemme på konferencen, og vil torsdag morgen gå i spidsen for en tur med vingesus over Kalvebod Fælled. Indbudte gæster vil have en chance for at opleve havørnen bare syv-otte kilometer fra centrum af København.
ØrneTV: Så er der en dunet unge i ørnereden7.4.2025 17:26:20 CEST | Pressemeddelelse
En ny generation har set dagens lys i havørnenes rede på Lolland, hvorfra DOF BirdLife døgnet rundt sender levende billeder i direkte ØrneTV.
Loppegifte til hund og kat kan svække ynglende mejser i redekasser2.4.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Engelsk forskning dokumenterer, at musvitter og blåmejser, der forer deres redekasser med hår fra hunde og katte, bliver eksponeret for en lang række gifte, fordi hunde- og katteejere bruger pesticider mod lopper og blodmider til deres kæledyr.
Traneflokke har sat kursen mod nord18.3.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Mens danske traner trompeterer højlydt, og har indtaget deres ynglepladser for snart at bygge rede og lægge æg, går trækket af højnordiske traner over store dele af det østlige Danmark. De næste uger vil der være udsigt til himmelske syn med tranetræk på klare dage.
Husk hensynet til havfugle, når havets vindmøller skal placeres10.3.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danmark er en stormagt, hvad angår havfugle, der søger føde i lavvandede marine områder. Med et internationalt ansvar for en række havfuglearter følger et ansvar for at finde de rette områder til fremtidens havvindmølleparker, mener DOF BirdLife.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum