Grøn trepart giver flere traner

Del

Når vi med den grønne trepart lægger landbrugsjord om til lavbundsjord, vil tranen få flere vådområder at yngle i. DOF spår, at bestanden kan blive fordoblet til omkring 2.000 ynglepar.

Tranen er en af de fuglearter, der har haft størst fremgang i Danmark det seneste halve århundrede. Foto: Jan Skriver.
Tranen er en af de fuglearter, der har haft størst fremgang i Danmark det seneste halve århundrede. Foto: Jan Skriver.

Europas højeste fugl, tranen, spankulerer gode tider i møde de kommende år i det danske landskab. Ikke alene bliver vintrene mildere på grund af klimaændringer, så flere fugle vælger at blive på hjemmefronten i stedet for at trække sydpå, det danske kulturlandskab bliver også vådere og vildere med mere natur til gunst for tranen.

- Hvis der bliver genskabt natur i de mest intensivt dyrkede landsdele, der i dag fremstår som ørkener for mange fuglearter, vil flere tranepar kunne etablere sig i de lavbundsarealer, som ifølge Grøn Trepart skal ud af dyrkning og gøres til våde enge, moser og ådale. Hvis aftalerne i Grøn Trepart føres ud i livet som bebudet de næste fem år, vil den fremgang i Danmarks tranebestand, vi har set de senere årtier, kunne fortsætte, siger Sten Nielsen, der i en årrække har fulgt udviklingen i bestanden. Den danske tranebestand er de senere år skønnet til at tælle et sted mellem, 750 og 900 ynglepar.

Udsigt til måske 2.000 ynglepar

Knud Flensted, der er biolog i DOF BirdLife spår, at tranen i løbet af de næste årtier vil kunne tage endnu et historisk skridt fremad på grund af ekstensiveringen af større landbrugsområder.

- Det er næppe urealistisk, at tranebestanden vil kunne fordobles, så vi vil få en dansk bestand, der nærmer sig 2.000 ynglepar. Tranen er dermed en af de fuglearter, der har haft størst fremgang i Danmark det seneste halve århundrede. I 1980’erne var der formentlig kun et eller måske to par traner, der havde rede i Danmark. Det sætter fremgangen i relief, siger Knud Flensted.

Traner over det ganske land

I disse dage kan man over dele af Danmark høre traner, der trompeterer højlydt som et vidnesbyrd om, at årets ynglesæson er i gang. Skagen-halvøen, de nordjyske vildmoser, Vejlerne, Thy, Vadehavet og Sønderjyllands moser er de områder, hvor flest traner etablerer sig, men tendensen er, at tranen tager flere og flere ’nye’ og hidtil ubenyttede egne i brug.

Den milde vinter fik ekstraordinært mange traner til at blive i Danmark i stedet for at flyve mod Frankrig eller Spanien, der tidligere var artens traditionelle vinterkvarterer.

Blandt andet er der i Vadehavsområdet talt hundredtallige flokke af overvintrende traner. Mange af dem har opholdt sig tæt på yngleområderne, så de tidligt på sæsonen har været i stand til at besætte de bedste pladser.

Historien om tranen kan i den sammenhæng udvikle sig i stil med historien om grågåsen, der holder vinter længere og længere mod nord i stedet for at flyve til Spanien. Tænker man 30-40 år tilbage i tiden, var det meget sjældent at se grågæs om vinteren i Danmark. I dag er der titusinder af grågæs i Danmark om vinteren.

FAKTA OM TRANEN:

Overalt i Europa er tranen i fremgang, og Danmark er så at sige omringet af voksende bestande i nabolandene.

I Tyskland har man i mange år målrettet beskyttet bestanden af traner, der i 2017 med tysk akkuratesse blev opgjort til 10.238 ynglepar.

Sverige havde i 2010 rundt regnet 30.000 ynglepar, men den svenske bestand er ikke opgjort siden. Den er dog voksende.

I 2010 blev det skønnet, at der om sommeren var 100.000 traner i Sverige inklusive de oversomrende, ikke-ynglende fugle.

Frankrig fik sit første par ynglende traner i 100 år i år 2000.

Også Holland og England er blevet tranelande.

I 2018 ynglede 56 par traner i England i en introduceret bestand.

Verdens samlede bestand af traner skønnes at være på rundt regnet 400.000 fugle.

Godt halvdelen af tranerne benytter sig af den vesteuropæiske trækrute til vinterkvarterer i Frankrig og Spanien.

Traner, der yngler i Finland og østpå i Rusland, holder vinter i Nordafrika og Etiopien

Omkring 1850 blev tranen udryddet som ynglefugl i Danmark. Cirka 100 år senere vendte den tilbage, og har nu for alvor bidt sig fast som en dansk fugl.

Uden for yngletiden lever tranerne langt hen ad vejen af levninger fra landbruget i form af spildkorn, kartofler og majs.

I yngletiden og delvist i resten af året består føden af smådyr, padder, småfisk og bær, som tranerne finder på klitheder, i moser og på sumpede enge.

Klik her og læs mere om Tranen på Danmarks fugle

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra DOF BirdLife

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DOF BirdLife

Vildmark i Thy kan blive til industrikvarter med vindmøller højere end Eiffeltårnet og Power-to-X-anlæg25.2.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse

Planer om at udvide Østerild Testcenter med risiko for store vindmøller med Power-to-X-anlæg i naturbeskyttede klitheder og vådområder truer fredede fugle, orkideer og sommerfugle. Unikke naturværdier er i fare i en tid, hvor kampen for biodiversitet bør have højeste prioritet, mener DOF BirdLife. Brug landbrugsjord i stedet for sjælden natur til test af vindmøller og Power-to-X-anlæg, der kræver stort forbrug af ferskvand.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye