Grøn trepart giver flere traner
Når vi med den grønne trepart lægger landbrugsjord om til lavbundsjord, vil tranen få flere vådområder at yngle i. DOF spår, at bestanden kan blive fordoblet til omkring 2.000 ynglepar.

Europas højeste fugl, tranen, spankulerer gode tider i møde de kommende år i det danske landskab. Ikke alene bliver vintrene mildere på grund af klimaændringer, så flere fugle vælger at blive på hjemmefronten i stedet for at trække sydpå, det danske kulturlandskab bliver også vådere og vildere med mere natur til gunst for tranen.
- Hvis der bliver genskabt natur i de mest intensivt dyrkede landsdele, der i dag fremstår som ørkener for mange fuglearter, vil flere tranepar kunne etablere sig i de lavbundsarealer, som ifølge Grøn Trepart skal ud af dyrkning og gøres til våde enge, moser og ådale. Hvis aftalerne i Grøn Trepart føres ud i livet som bebudet de næste fem år, vil den fremgang i Danmarks tranebestand, vi har set de senere årtier, kunne fortsætte, siger Sten Nielsen, der i en årrække har fulgt udviklingen i bestanden. Den danske tranebestand er de senere år skønnet til at tælle et sted mellem, 750 og 900 ynglepar.
Udsigt til måske 2.000 ynglepar
Knud Flensted, der er biolog i DOF BirdLife spår, at tranen i løbet af de næste årtier vil kunne tage endnu et historisk skridt fremad på grund af ekstensiveringen af større landbrugsområder.
- Det er næppe urealistisk, at tranebestanden vil kunne fordobles, så vi vil få en dansk bestand, der nærmer sig 2.000 ynglepar. Tranen er dermed en af de fuglearter, der har haft størst fremgang i Danmark det seneste halve århundrede. I 1980’erne var der formentlig kun et eller måske to par traner, der havde rede i Danmark. Det sætter fremgangen i relief, siger Knud Flensted.
Traner over det ganske land
I disse dage kan man over dele af Danmark høre traner, der trompeterer højlydt som et vidnesbyrd om, at årets ynglesæson er i gang. Skagen-halvøen, de nordjyske vildmoser, Vejlerne, Thy, Vadehavet og Sønderjyllands moser er de områder, hvor flest traner etablerer sig, men tendensen er, at tranen tager flere og flere ’nye’ og hidtil ubenyttede egne i brug.
Den milde vinter fik ekstraordinært mange traner til at blive i Danmark i stedet for at flyve mod Frankrig eller Spanien, der tidligere var artens traditionelle vinterkvarterer.
Blandt andet er der i Vadehavsområdet talt hundredtallige flokke af overvintrende traner. Mange af dem har opholdt sig tæt på yngleområderne, så de tidligt på sæsonen har været i stand til at besætte de bedste pladser.
Historien om tranen kan i den sammenhæng udvikle sig i stil med historien om grågåsen, der holder vinter længere og længere mod nord i stedet for at flyve til Spanien. Tænker man 30-40 år tilbage i tiden, var det meget sjældent at se grågæs om vinteren i Danmark. I dag er der titusinder af grågæs i Danmark om vinteren.
FAKTA OM TRANEN:
Overalt i Europa er tranen i fremgang, og Danmark er så at sige omringet af voksende bestande i nabolandene.
I Tyskland har man i mange år målrettet beskyttet bestanden af traner, der i 2017 med tysk akkuratesse blev opgjort til 10.238 ynglepar.
Sverige havde i 2010 rundt regnet 30.000 ynglepar, men den svenske bestand er ikke opgjort siden. Den er dog voksende.
I 2010 blev det skønnet, at der om sommeren var 100.000 traner i Sverige inklusive de oversomrende, ikke-ynglende fugle.
Frankrig fik sit første par ynglende traner i 100 år i år 2000.
Også Holland og England er blevet tranelande.
I 2018 ynglede 56 par traner i England i en introduceret bestand.
Verdens samlede bestand af traner skønnes at være på rundt regnet 400.000 fugle.
Godt halvdelen af tranerne benytter sig af den vesteuropæiske trækrute til vinterkvarterer i Frankrig og Spanien.
Traner, der yngler i Finland og østpå i Rusland, holder vinter i Nordafrika og Etiopien
Omkring 1850 blev tranen udryddet som ynglefugl i Danmark. Cirka 100 år senere vendte den tilbage, og har nu for alvor bidt sig fast som en dansk fugl.
Uden for yngletiden lever tranerne langt hen ad vejen af levninger fra landbruget i form af spildkorn, kartofler og majs.
I yngletiden og delvist i resten af året består føden af smådyr, padder, småfisk og bær, som tranerne finder på klitheder, i moser og på sumpede enge.
Kontakter
Knud N. FlenstedBiologDansk Ornitologisk Forening (DOF) / BirdLife Danmark
Tlf:21 24 22 75knud.flensted@dof.dkFølg pressemeddelelser fra DOF BirdLife
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DOF BirdLife
Danmarks bestand af havørne nærmer sig 200 ynglepar7.10.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
186 par havørne har i år fået 231 unger på vingerne. Det er det højeste antal unger på en ynglesæson, der er registreret af de mange frivillige redekoordinatorer i DOF BirdLifes Projekt Ørn, som året rundt holder øje med havørnene og bestandens udvikling.
Skestorke har ynglet i Kattegat i verdens nordligste kolonier16.9.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Et rekordstort antal på knap 700 skestorke har ynglet i otte kolonier i Danmark i 2025. Stenøerne Nordre Rønner ved Læsø og Deget ved Frederikshavn er nye ynglelokaliteter for den eksotiske skestork, der i takt med klimaændringer udvider sin udbredelse nordpå. På DOFbasen kan man se, hvor flokke af skestorke holder til netop nu, inden de forlader Danmark og trækker mod sydligere vådområder.
Masseturisme og vindsport truer Vadehavets fugle11.9.2025 06:30:00 CEST | Nyhed
På papiret ser det godt ud i Vadehavet, der er nationalpark og vildtreservat, og hele området er på UNESCOs liste over verdensarv på grund af sine fugle- og naturværdier. I praksis kniber det dog med at beskytte de fugle, der er afhængige af Vadehavet som spisekammer og rasteplads. Øget turisme er sammen med vindsport en stigende trussel mod sårbare fuglearter. Der er brug for en opstramning af Vadehavsbekendtgørelsen, så kysterne bliver opdelt i zoner, hvor turisme er adskilt fra fugleflokke, mener DOF BirdLife. Netop nu opholder Europas største flokke af dværgterner, splitterner og Danmarks bestand af hvidbrystede præstekraver sig på Rømø og Fanø, men de skræmmes af vindsport og turisme på strandene.
September sensation: Blå glente-par forbereder sig på at yngle i Danmark9.9.2025 10:12:12 CEST | Nyhed
I omkring en uge har et par blå glenter holdt til i et åbent landskab ved Aulum i Vestjylland. De ekstremt sjældne rovfugle har parret sig gentagne gange, og alt tegner til, at fuglene vil yngle trods det sene tidspunkt af året. Det er første gang i Danmark, at blå glente etablerer territorium.
Jagt gør vandfugle i Danmark mere sky, end de er i andre lande29.8.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Jagtsæsonen starter d. 1. september: Danske andefugle og gæs flygter på 10-12 gange så lange afstande, som de gør i lande med ingen eller kun lidt jagt på vandfugle. Det dokumenterer flere end 8.100 målinger af fugles flugtafstand, som er udført verden over, oplyser DOF BirdLife
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum