KlimaEnergi og Verdo Go Green indgår strategisk partnerskab om solcelleanlæg til erhvervslivet
Med det nye partnerskab vil de to jyske selskaber gøre det nemmere at etablere solcelleanlæg, så flere virksomheder kan reducere deres energiomkostninger og sikre sig mod stigende elpriser, samtidig med at de styrker deres CSR og ESG-målsætninger med vedvarende energi.

Partnerskabet er målrettet både nye og eksisterende kunder. Planen er at kombinere KlimaEnergis ekspertise inden for solcelleanlæg med Verdo Go Greens erfaringer som elleverandør, produktionselleverandør og leverandør af ladeløsninger til elbil.
Det giver mulighed for at tilbyde virksomheder skalerbare løsninger, der er tilpasset alt fra mindre kontorbygninger til store industrivirksomheder med komplet projektstyring fra rådgivning og installation til drift og vedligeholdelse.
Den type løsninger, er der stor efterspørgsel på, forklarer salgschef Peter Lux fra KlimaEnergi:
"Vi ser stadig flere virksomheder, som gerne vil levere på deres ESG-målsætninger. De er interesserede i solceller, fordi de ved, at det er en langsigtet og økonomisk fordelagtig investering, der kan reducere energiomkostningerne markant og beskytte mod prisstigninger, men de har brug for nogen, der kan tage sig af det som en komplet løsning, der dækker 360 grader rundt. Det er det, vi nu kan tilbyde med det nye samarbejde med Verdo, og det er jeg rigtig glad for," siger Peter Lux.
KlimaEnergi er med snart 20 års erfaring blandt Danmarks førende indenfor solcelleanlæg, og Verdo Go Green er en veletableret elleverandør for både private, erhvervskunder og offentlige institutioner. Begge selskaber har tradition for at skræddersy løsninger efter kundernes behov, og derfor er der også lagt op til fælles innovation som en del af partnerskabet, forklarer Senior Business Development Manager, Daniel Kristian Bylling-Westergaard, fra Verdo Go Green. Han ser store perspektiver i partnerskabet:
”Vi står med en meget stærk produktportefølje, hvor vi kan skræddersy alt indenfor el- og ladeløsninger og solcelleanlæg, så vi står godt, og jeg glæder mig til at folde det nye samarbejde ud. Der er et stort udviklingspotentiale i de skalerbare løsninger. Det vil komme kunderne til gavn, og samtidig styrke vores position på markedet," siger Daniel Kristian Bylling-Westergaard.
De første solcelleprojekter under det nye partnerskab er allerede leveret, installeret og sat i drift og begge virksomheder forventer en stærk efterspørgsel fra erhvervslivet.
Kontakter
Peter LuxSalgschefKlimaEnergi
Tlf:24258772pel@klimaenergi.dkDaniel Kristian Bylling-WestergaardSenior Business Development ManagerVerdo Go Green
Tlf:2060 9456dakb@verdo.comBilleder
Følg pressemeddelelser fra Verdo Energi og Forsyning
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Verdo Energi og Forsyning
Ny biomassekedel styrker varmeforsyningen i Haslev23.4.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En særtransport kørte for nylig i langsomt tempo over Storebæltsbroen i tidsrummet mellem kl. 02 og 05 og fik de få bilister, der kørte over broen samtidigt, til at spærre øjnene op. Det er trods alt ikke hver nat, at to cirka 14 og 11 meter lange og 4,5 meter høje transporter med hovedelementer til et energianlæg, der vejer henholdsvis 51 og 22 ton, begiver sig den lange vej fra Herning til slutdestinationen Haslev på Sjælland, hvor elementerne skulle leveres til Haslev Fjernvarme.
5,5 kilometer hovedledning holder liv i drømmen om fjernvarme i Spentrup11.4.2025 08:36:15 CEST | Pressemeddelelse
Verdo Varme er klar med et nyt fjernvarmeprojekt til borgerne i Spentrup vest for Randers. Projektet er blevet til i dialog med Spentrup Varmeværk, der sidste år måtte opgive selv at etablere fjernvarme, da det oprindelige projekt blev for dyrt.
Strålende vejr og godt humør præger Vandets Dag på Naturcenteret i Randers24.3.2025 13:22:37 CET | Pressemeddelelse
Vandets Dag blev i år markeret i strålende solskin og med højt humør, da engagerede 3. klasser deltog i en række spændende aktiviteter på Naturcenteret i Randers. Dagen bød på 10 forskellige poster, som blev bemandet af henholdsvis Vandmiljø Randers, Randers Naturcenter, Randers Bibliotek og Verdo Vand.
Verdo Vand finder historiske dokumenter under oprydning12.3.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
En række historiske dokumenter og tegninger, der kaster nyt lys over udviklingen af vandforsyningen i Randers Kommune er dukket frem hos Verdo Vand. De ældste fund stammer helt tilbage fra 1871 og inkluderer detaljerede kortlægninger af vandledninger, planer for vandværker og de strategiske beslutninger, der har formet kommunens vandforsyning i mange år.
Verdo Energy Systems ansætter ny divisionsdirektør28.2.2025 11:00:36 CET | Pressemeddelelse
Verdo Energy Systems har ansat en ny divisionsdirektør pr. 1. marts 2025. Det drejer sig om Ken Larsen, som for mange af medarbejderne i Verdo Energy Systems allerede er et kendt ansigt, idet han har været ansat som chefkonsulent i divisionen siden december 2024.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum