
Køberrådgivning hitter: “Vi har aldrig haft så travlt”
Interessen for køberrådgivning er stigende blandt danske boligkøbere. Det mærker man hos Købsmæglerne, hvor antallet af henvendelser har rundet langt over 100 om måneden.

For få år siden kendte de færreste til begrebet købermægler. Men det har ændret sig, hvis man spørger Thomas Boe og Rasmus Andersen, der er indehavere af Købsmæglerne i Aalborg:
»Vi har aldrig løbet så stærkt, som vi gør nu. Over weekenden kommer der så mange kundehenvendelser, at vi har været nødt til at sætte mandagen af til at gennemgå henvendelser,« forklarer Rasmus Andersen.
Forklaringen på den store interesse er ifølge indehaverne et boligmarked, hvor flere købere søger tryghed:
»Køberne har fået øjnene op for, hvad en købermægler kan tilbyde,« forklarer Thomas Boe.
Han peger på, at hele fidusen med en købermægler er, at køberen får en mægler på sin side af forhandlingsbordet, der kan bide skeer med de erfarne ejendomsmæglere.
»Vi er selv tidligere ejendomsmæglere, og hele vores virksomhed startede jo ud fra ønsket om at hjælpe køberne, som vi synes står meget alene i hele boligkøbet,« uddyber Thomas.
Hos Købsmæglerne står de på købernes side, hvor de blandt andet hjælper med at bedømme boligen, forhandle prisen og gennemgå alt papirarbejde efterfølgende.
Travlhed kræver flere hænder
Ud over den store efterspørgsel har Købsmæglerne også fået skruet op for synligheden, hvilket har været med til at sætte skub i henvendelserne:
»Vi får jo 100+ henvendelser om måneden lige nu fra boligkøbere, der vil have vurderet deres muligheder«, fortæller Rasmus Andersen om samarbejdet med Apropos Bureau, der står for virksomhedens marketing.
Hidtil har Thomas Boe og Rasmus Andersen selv håndteret opgaverne, men den positive konsekvens af den stigende efterspørgsel betyder, at de har brug for flere hænder:
»Vi oplever en stigende efterspørgsel på køberrådgivning i hele landet – især i København. Derfor er det næste naturlige skridt for os at udvide med en lokal afdeling i hovedstaden og finde en ny kollega til teamet,« afslutter Rasmus Andersen om fremtidsplanerne.
Nøgleord
Kontakter
Rasmus AndersenIndehavere, køberrådgiver og ejendomsmægler
Tlf:31 900 156Rasmus@koebsmaeglerne.dkThomas BoeIndehaver, køberrådgiver og ejendomsmægler
Tlf:31 900 155thomas@koebsmaeglerne.dkBilleder
Om Købsmæglerne ApS
Købsmæglerne blev etableret i 2016 og drives af indehaverne Thomas Boe og Rasmus Andersen, der tilsammen har over 40 års erfaring inden for boligkøb. De har allerede hjulpet mere end 2.000 boligkøbere med at sikre deres drømmehjem.
De tilbyder rådgivning gennem hele købsprocessen, herunder gratis købsanalyse, deltagelse i fremvisning, prisforhandling, juridisk gennemgang samt udarbejdelse af testamente og samejeoverenskomst.

Følg pressemeddelelser fra Købsmæglerne ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.