Guldborgsund Kommune styrker indsatsen for at få unge i fritidsjob
Guldborgsund Kommune har besluttet at ansætte en fritidsjobguide for at hjælpe flere unge med at få fritidsjob. Beskæftigelsesudvalget og Børn og Skoleudvalget står bag initiativet, som skal bygge bro mellem de unge og lokale virksomheder.

Forskning viser, at unge med fritidsjob klarer sig bedre senere i livet. Undersøgelser fra VIVE og Den Sociale Kapitalfond viser, at unge med fritidsjob har 2,5-3 gange højere sandsynlighed for at være i job som 25-29-årige. De har også 20-30% lavere risiko for at modtage en fængselsdom som 25-årige.
Fritidsjobguiden ansættes i et 3-årigt forsøgsprojekt. Målgruppen er elever i de ældste klasser i folkeskolen. Fritidsjobguiden skal arbejde tæt sammen med folkeskolerne, Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) og lokale virksomheder.
Fritidsjobguiden skal bygge bro mellem de unge og virksomhederne. Guiden skal også hjælpe de unge med praktiske ting som at åbne frikort og oprette en NemKonto. Derudover skal fritidsjobguiden være bindeled mellem den unge, arbejdsgiver, skoler og forældre.
”Fritidsjob er en værdifuld mulighed for mange unge. Ud over at de tjener penge, så får de konkret arbejdserfaring og måske snuset til job og brancher, som kan hjælpe dem i deres valg af uddannelse. Med ansættelse af en fritidsjobguide kan vi styrke vores samarbejde med de lokale virksomheder om fritidsjob”, siger formand for Beskæftigelsesudvalget René Christensen.
Formand for Børn og Skoleudvalget Martin Lohse supplerer: ”Mange unge har brug for hjælp til at søge et fritidsjob. Det kan være hjælp til finde et job og til at lave en ansøgning, der beskriver det, de er gode til. Og det kan være hjælp til at tackle de udfordringer, de møder i fritidsjobbet. Her kan fritidsjobguiden spille en vigtig rolle.”
Guldborgsund Kommune har i forvejen et samarbejde med lokale virksomheder om en ungegaranti for de 18-24-årige. Med ansættelse af en fritidsjobguide udvides samarbejdet til også at omfatte unge under 18 år.
”Det er rigtigt positivt, at Guldborgsund Kommune nu ansætter en fritidsjobguide. DI har efterspurgt et tættere samarbejde med kommunen om fritidsjobindsatsen, og der er stor interesse blandt de lokale virksomheder for at ansætte de unge”, udtaler formand for DI Lolland-Falster Jakob Søndergaard Nielsen
Fritidsjobguiden forventes at starte op pr. 1. maj.
Kontakter
Andreas JohansenPresse- og kommunikationskonsulentGuldborgsund Kommune
Tlf:25182357andr@guldborgsund.dkMartin LohseFormand for Børn & Skoleudvalget
Tlf:25 18 18 13marlo@guldborgsund.dkRené ChristensenFormand for Beskæftigelsesudvalget
Tlf:52501118rc@guldborgsund.dkBilleder

Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
15 millioner kroner uddeles til folkeoplysende foreninger i Guldborgsund Kommune12.5.2025 12:42:33 CEST | Pressemeddelelse
De folkeoplysende foreninger i Guldborgsund bliver tildelt ca. 15 millioner kroner i 2025 til folkeoplysende aktiviteter, herunder lokaletilskud, aktivitetstilskud og undervisningstilskud. Det har Folkeoplysningsudvalget i Guldborgsund godkendt.
Guldborgsund Kommune vinder KL's Forebyggelsespris 20259.5.2025 09:22:44 CEST | Pressemeddelelse
Fredag formiddag blev Guldborgsund Kommune udpeget som vinder af KL’s forebyggelsespris på KL's Social- og Sundhedspolitiske Forum 2025. Projektet ”Åbne mødesteder” blev belønnet for at skabe rum for borgerne i samarbejde mellem borgerne og kommunen.
Puljemidler til dramaskole og litteraturfestival8.5.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fokus-puljen bevilliger mere end 100.000 kroner til to projekter, der begge har til formål at få børn og unge engageret i kulturen.
Midlertidig lukning af Svømmecenter Falster7.5.2025 10:06:30 CEST | Pressemeddelelse
Svømmecenter Falster skal have nyt ventilationsanlæg og er derfor nødt til at holdet lukket hen over sommeren.
Hvordan skal fremtidens plejeboliger se ud? Nu inddrages organisationer, borgere og medarbejdere6.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I løbet af maj og juni skal en lang række organisationer, frivillige, borgere og medarbejdere sammen lave et oplæg til, hvordan arkitektur, natur og indretning kan skabe de bedste rammer for det gode hverdagsliv på Guldborgsund Kommunes plejecentre.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum