Filadelfia

Podcast og magasiner på flere sprog

Del

I anledning af den internationale lilla epilepsidag publicerer Specialrådgivning om Epilepsi podcast og magasiner på flere sprog

Ida på 18 år slår op med sin efterskolekæreste, som ikke kan håndtere hendes anfald. Ida vil ikke være anderledes, men det er svært at føle sig normal.

Thea på 25 år får medicin og har ikke kørekort på grund af sin epilepsi. Hun var før sygdommen altid foran i skolen, men det ændrede sig, da hun fik epileptiske anfald. 

Hør de to unge fortælle om livet som ung med epilepsi - det påvirker både hjernen og hjertet. Nu kan man høre fortællingerne ikke alene på dansk, men også på engelsk via podcast Kortsluttet - ung med epilepsi. 

Når sproget er en barriere
Samtidig udgiver Specialrådgivning om Epilepsi fem magasiner om livet med epilepsi som barn, ung og voksen på henholdsvis engelsk og arabisk. 

Lanceringen sker på Purple Day den 26. marts. En international dag, hvor man markerer epilepsisagen. 

Formålet med at oversætte podcast og magasinerne er at sikre tilgængelighed for flere. Materialet er allerede publiceret på dansk. Men nu hjælper specialrådgivningen de familier, hvor det danske sprog er en barriere.

"Vi har oversat for at sikre, at viden om epilepsi også når familier i Danmark, som primært taler engelsk eller arabisk. Dermed mindsker vi risikoen for misinformation", fortæller Laila Dahl, chef for Specialrådgivning om Epilepsi.

Internationalt samarbejde
Magasinerne fortæller, hvordan man bedst understøtter hvad enten det er i skolen, arbejde eller i hverdagsaktiviteter. Både fagprofessionelle og patienter/pårørende kan læse med. 

Materialet er sendt til samarbejdspartnere i Australien, Holland, Norge og Storbritannien. 

"Vi håber, at vi kan bidrage til et tættere bånd med vores udenlandske samarbejdspartnere, så vi sammen kan dele og udvikle viden, der også har relevans i Danmark", siger Laila Dahl. 

76.000 mennesker lever med epilepsi i Danmark. Specialrådgivning om Epilepsi giver landsdækkende gratis rådgivning og er er tilknyttet Epilepsihospitalet Filadelfia og er en del af VISO under Socialstyrelsen. 

Kontakter

Billeder

Laila Dahl, chef for Specialrådgivining om Epilepsi.
- Vi har oversat, så flere kan forstå, hvad det indebærer at have epilepsi, forklarer Laila Dahl, chef for Specialrådgivning om Epilepsi.
Download

Links

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye