Q-Park Operations Denmark A/S

Sommertid starter på søndag – husk at tjekke din P-skive

Del

Foråret er for alvor kommet! Solen skinner længere, dagene bliver lysere, og pollen fylder luften. Men midt i forårsglæden er der en vigtig detalje at huske: På søndag den 30. marts kl. 2:00 skifter vi til sommertid.

Husk også bilens ur, når du skifter til sommertid

Med forårssol og udeliv i fokus er det let at glemme, at uret i bilen ikke justerer sig selv. Og når bilens ur står forkert, risikerer du også at indstille din P-skive forkert – en forglemmelse, der kan ende med en uønsket hilsen fra P-vagten.

Hos Q-Park ved vi, at det ikke er dét forårstegn, de fleste ønsker sig. Derfor minder vi som altid bilister om at huske uret i bilen, når vi skifter til sommertid.

Er din elektroniske P-skive opdateret?

Har du en elektronisk P-skive, så vær opmærksom på, at ikke alle modeller automatisk opdaterer til sommertid. Det er derfor en god idé at dobbelttjekke, så du er sikker på, at den viser den korrekte tid.

"Det er vores opgave at sørge for, at parkeringspladserne anvendes korrekt på de steder, hvor vi udfører parkeringskontrol," siger Q-Parks direktør Alex Pedersen. "Vores P-vagter kan kun tage udgangspunkt i P-skiven, og derfor opfordrer vi alle bilister til at være særligt opmærksomme på tidsindstillingen."

Så tag en pause fra forårshyggen og påskeliljerne, og husk at stille uret – både på armen og i bilen.

Sommertidsskiftet medfører ikke ændringer i Q-Parks bemanding på søndag.

Quality in parking
Q-Park er et europæisk parkeringsselskab med hovedkontor i Maastricht i Holland. I Danmark har Q-Park Operations Denmark A/S tilbudt parkeringskontrol og betalingsparkering siden 2005 og beskæftiger i dag omkring 360 medarbejdere. Find mere information om Q-Park i Danmark på www.q-park.dk

For yderligere information kontakt venligst:
Q-Park Danmark A/S

Alex Pedersen
Adm. Dir.+45 30 168 100
alex.pedersen@q-park.dk

Nøgleord

Kontakter

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye