Presseinvitation: Regeringen inviterer til lancering af anbefalinger fra vækstteam for Det Blå Danmark
25.3.2025 09:04:55 CET | Erhvervsministeriet | Pressemeddelelse
I en verden præget af geopolitiske spændinger, handelsbarrierer og pres på forsyningskæder er Det Blå Danmarks førerposition udfordret. Den internationale konkurrence er skærpet markant, hvor andre lande investerer milliardsummer i den grønne omstilling af skibsfarten.
Samtidig skal der investeres massivt i nye teknologier, brændstoffer og infrastruktur for at leve op til det globalt aftalte mål om, at den internationale skibsfart skal være klimaneutral omkring 2050.
Derfor nedsatte regeringen sidste år et vækstteam for Det Blå Danmark, som skulle udarbejde anbefalinger til, hvordan Danmark fastholder sin globale førerposition som søfartsnation og udnytter de muligheder, der følger af den grønne omstilling af skibsfarten.
Onsdag den 26. marts 2025 modtager regeringen vækstteamets anbefalinger, som skal danne grundlag for et nyt udspil for Det Blå Danmark. Pressen inviteres med til overdragelsen med erhvervsminister Morten Bødskov.
Der vil være mulighed for bilaterale interviews med erhvervsministeren efter præsentation af anbefalinger og en kort panelsamtale.
Tid: Onsdag d. 26. marts kl. 11.45.
Sted: Teglholmsgade 41, 2450 KBH SV, MAN Energy Solutions – Medarbejderhuset.
Der er adgang for pressen fra kl. 11.30, og der skal fremvises gyldigt pressekort ved indgangen.
Tilmelding er nødvendig og skal ske til presserådgiver Jacob Carlsen Mazor på jacmaz@em.dk.
Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Bødskov: Ulovligt billigt bras fra tredjelande er gift for EU26.2.2026 09:00:05 CET | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov rejser i dag til Bruxelles for at deltage i dagens EU’s konkurrencerådsmøde. Med sig har han en klar vej til at tøjle de massive problemer med onlinemarkedspladser fra tredjelande, som fx Temu.
100 millioner til dansk biosolutions: Bødskov sætter handling bag ordene i Bruxelles26.2.2026 08:00:07 CET | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov rejser i dag til konkurrenceevnerådsmøde i Bruxelles. Her vil han sætte fokus på styrkelsen af europæisk biosolutions. Samtidig sættes der handling bag ordene, når der i Danmark lanceres en pulje på 100 mio. kr. til at styrke dansk biosolutions.
Byrdelettelser for op til 21,5 mia. kr. på vej til dansk erhvervsliv24.2.2026 10:41:35 CET | Pressemeddelelse
Regeringen sætter gang i næste fase af Automatisk Erhvervsrapportering, der bringer den samlede potentielle byrdelettelse i tiltaget op på 21,5 mia. kr. Samtidigt skal virksomheders tidsforbrug og udgifter til tilsyn reduceres med knap 10 pct.
Milliardløft til iværksætteri i landdistrikterne: 48 aftaler om vækstlån for næsten 84 mio. kr.23.2.2026 10:11:15 CET | Pressemeddelelse
Danske virksomheder i landdistrikterne har for alvor fået glæde af den milliard, der med den historiske Iværksætteraftale blev øremærket til vækstlån. Siden ordningen trådte i kraft i februar 2025, er der givet 48 lån målrettet virksomheder i landkommuner til en samlet værdi af næsten 84 mio. kr.
92 millioner kroner skal sparke liv i endnu flere danske bymidter20.2.2026 15:00:08 CET | Pressemeddelelse
Med en ny udmøntning fra Indstillingsudvalg for bæredygtig byudvikling får 16 byer i Danmark nu muligheden for at skabe mere levende bymidter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum