Voldsudsatte kvinder mangler støtte og efterværn: Nu vil forening skabe landsdækkende, digitale fællesskaber
Foreningen Projekt Q-Værk vil med støtte fra VELUX FONDEN nu hjælpe flere kvinder, der har forladt et voldeligt forhold. Det sker i et nyt projekt, som bygger bro mellem kommuner, krisecentre og sundhedsaktører og som skal sikre, at kvinderne ikke står alene, men får fleksibel, anonym og lettilgængelig støtte, uanset hvor de bor.

Selvom tusinder af kvinder hvert år udsættes for partnervold, mangler kvinderne støttende fællesskaber, når de har været på krisecenterophold eller har fået ambulant rådgivningsforløb.
Det vil foreningen Projekt Q-Værk nu ændre på gennem et nyt udviklingsprojekt, hvor ambitionen er at skabe en landsdækkende, digital efterværnsindsats. Projektet løber til 2028 og organiseres som et samarbejde mellem Projekt Q-Værk, Frederiksberg Kommune, Køge Kommune og Landsorganisationen for Kvindekrisecentre (LOKK).
”Voldsudsatte kvinder oplever ensomhed, senfølger af volden og manglende fællesskaber, som gør det svært at etablere et nyt liv. De skal derfor have adgang til en landsdækkende, digital efterværnsindsats. Vi begyndte som et fysisk fællesskab, men har siden lanceret digitale fællesskaber. Simpelthen fordi kvinderne vi var i kontakt med, efterspurgte det. Kvinderne føler sig som de eneste i verden, der har været udsat for partnervold. Det er forbundet med en enorm skam. Men når kvinderne kommer ind i de digitale fællesskaber, får de et sprog, og de ser, at de ikke står alene med deres oplevelser,” siger Birgitte Toft-Petersen, Projekt Q-Værks udviklingschef.
118.000 kvinder udsættes ifølge den seneste undersøgelse, ’Vold og overgreb i Danmark 2021’ fra Statens Institut for Folkesundhed, hvert år for fysisk og/eller psykisk partnervold.
Selvom voldsudsatte kvinder har ret til at få hjælp på krisecentrene, er det ifølge Birgitte Toft-Petersen langt fra alle, som har behov for et krisecenterophold.
”Krisecentrene er et afgørende tilbud til kvinder, som står i akutte situationer. Men tallene taler deres tydelige sprog: Det er langtfra alle, som vælger at tage ophold på et krisecenter. Vi skal derfor spørge os selv: Kan vi gøre noget for at øge adgangen til støtte og hjælp for de mange, der i dag ikke har et sted at gå hen med deres oplevelser – også på den lange bane, når hverdagslivet slår knuder? Det er her, de digitale fællesskaber har et helt særligt potentiale, fordi de er nemme at tilgå og kan differentieres efter forskellige behov,” siger Birgitte Toft-Petersen.
VELUX FONDEN støtter projektet med 4,5 mio. kroner gennem programmet ‘Mental trivsel’.
“Vi glæder os til at følge Projekt Q-Værks projekt, som flugter med fondens ambitioner om at bidrage til at styrke trivslen og handlekraften hos mennesker i socialt udsatte positioner. Projektets brugerdrevne, digitale fællesskab skaber et fleksibelt tilbud, der kan nå mennesker, som i dag kan have længere vej til de eksisterende behandlings- og rådgivningsmuligheder,” siger Ane Hendriksen, direktør i VELUX FONDEN.
Brobygning på tværs af sektorer
Projekt Q-Værk så dagens lys i 2018, hvor foreningen åbnede Danmarks første netværkshus med fysiske fællesskaber målrettet voldsudsatte kvinder. De lancerede i marts 2023 det digitale tilbud Lulutalk.dk.
Projekt Q-Værks tanke med Lulutalk.dk var oprindeligt, at foreningen ville tilbyde en vidensdel bestående af en brevkasse og en podcast og en community-del, hvor brugerne kunne komme med til samtalegrupper, sociale arrangementer og webinarer.
”Vi oversatte vores fysiske tilbud til digitale tilbud. Men vi er, som projektet også sætter fokus på, blevet klogere. For hvad er et digitalt fællesskab? Vi kan se, at vores podcast og brevkasse gør, at henholdsvis 83 og 88 procent af de kvinder, vi spørger, føler sig mindre alene. Vi oplever, at fællesskaberne kan have forskellige grader af direkte interaktion. Projektet skal derfor undersøge, hvordan vi kan tage alt det gode ved et fællesskab, men variere graderne af forpligtelse og interaktion for at tilpasse os kvindernes forskellige situationer og behov,” siger Birgitte Toft-Petersen.
VELUX FONDENs bevilling skal sikre metodeudvikling ad to parallelle spor:
- Det første spor fokuserer på udviklingen af en model for tværsektoriel brobygning med kommuner, krisecentre og sundhedsfaglige aktører for at sikre overgangen mellem et krisecenterophold eller anden voldsfaglig rådgivning til deltagelse i det digitale fællesskab.
- Det andet spor handler om udviklingen af digitale fællesskaber centreret omkring, hvordan et digitalt fællesskab virker inkluderende og responderer på forskellige kvinders behov. Det digitale fællesskab rummer derfor differentierede deltagelsesformer.
Kontakter
Anne Louise Fisker NielsenSenior KommunikationsrådgiverVELUX FONDEN
Tlf:+45 27 90 12 22afn@veluxfonden.dkBirgitte Toft-PetersenUdviklingschef og medstifter, Projekt Q-Værk
Tlf:61 41 44 71btp@qvaerk.dkBilleder
Om VELUX FONDEN
VELUX FONDEN er en almennyttig fond, der ønsker et demokratisk og bæredygtigt samfund på et oplyst og inkluderende grundlag.
VELUX FONDEN arbejder for at forbedre menneskers liv og handlemuligheder i et demokratisk og bæredygtigt samfund ved at støtte forskning og indsatser inden for eller på tværs af sociale forhold, alderstrin, voksenlivets overgange, samfund og kultur samt havmiljøet. VELUX FONDENs 2030-strategi adresserer således en lang række væsentlige samfundsudfordringer inden for områderne Sociale indsatser, Et hav i balance, Human- og samfundsvidenskabelig forskning og kultur samt Voksenlivets overgange og forandringer.
Læs mere på www.veluxfonden.dk
Følg pressemeddelelser fra VELUX FONDEN
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra VELUX FONDEN
Nye kræfter hos VELUX FONDEN skal drive nyt initiativ om samspillet mellem bæredygtighed og demokrati7.3.2025 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Jakob Østergård Carstensen skal som ny udviklingskonsulent stå for fondens nye initiativ ’Demokratisk bæredygtighed’. Frem mod 2030 vil VELUX FONDEN teste nye involverende tilgange til en retfærdig omstilling til et bæredygtigt samfund i samarbejde med forskere, praktikere og borgere.
Kronisk sygdom rammer også pårørende: Forskningsprojekt vil identificere faktorer, der kan mindske uligheden24.1.2025 07:45:00 CET | Pressemeddelelse
Samfundet forventer i stigende grad, at de pårørende tager over og giver omsorg til deres nærmeste. Nu skal fondsstøttet forskningsprojekt undersøge de sociale og kønsmæssige uligheder i de pårørendes helbred og livskvalitet.
Litteraturtalenter flytter ind på universiteterne22.1.2025 08:21:22 CET | Pressemeddelelse
Otte forfattere kommer de næste to år til at have deres daglige gang på syv forskellige universiteter, hvor de med arbejdslegater fra VELUX FONDEN skal inspirere og lade sig inspirere af forskere og studerende.
Nyt liv til Vejle Fjord: Genopretning af fjordens havmiljø fortsætter21.1.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Projekt Sund Vejle Fjord går nu ind i sin anden fase for de næste fem år og dermed tages et nyt stort skridt i genopretningen af fjordens økosystemer. Samtidig tages kampen op over for udledning af kvælstof fra oplandet.
Deltagere til Impact Lab 2.0 er valgt: Samarbejde om demokratisk bæredygtighed tager form14.1.2025 08:43:36 CET | Pressemeddelelse
VELUX FONDEN og Dronning Marys Center løfter nu sløret for navnene på de 15 forskere og praktikere, der er udvalgt til at deltage i et nyt laboratorium under projektet Impact Lab 2.0. De skal over det næste år i fællesskab nytænke miljømæssige, sociale og demokratiske udfordringer for at udvikle socialt bæredygtige løsninger på blandt andet kommunale udfordringer i den grønne omstilling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum