Voldsudsatte kvinder mangler støtte og efterværn: Nu vil forening skabe landsdækkende, digitale fællesskaber

Selvom tusinder af kvinder hvert år udsættes for partnervold, mangler kvinderne støttende fællesskaber, når de har været på krisecenterophold eller har fået ambulant rådgivningsforløb.

Det vil foreningen Projekt Q-Værk nu ændre på gennem et nyt udviklingsprojekt, hvor ambitionen er at skabe en landsdækkende, digital efterværnsindsats. Projektet løber til 2028 og organiseres som et samarbejde mellem Projekt Q-Værk, Frederiksberg Kommune, Køge Kommune og Landsorganisationen for Kvindekrisecentre (LOKK).

”Voldsudsatte kvinder oplever ensomhed, senfølger af volden og manglende fællesskaber, som gør det svært at etablere et nyt liv. De skal derfor have adgang til en landsdækkende, digital efterværnsindsats. Vi begyndte som et fysisk fællesskab, men har siden lanceret digitale fællesskaber. Simpelthen fordi kvinderne vi var i kontakt med, efterspurgte det. Kvinderne føler sig som de eneste i verden, der har været udsat for partnervold. Det er forbundet med en enorm skam. Men når kvinderne kommer ind i de digitale fællesskaber, får de et sprog, og de ser, at de ikke står alene med deres oplevelser,” siger Birgitte Toft-Petersen, Projekt Q-Værks udviklingschef.

118.000 kvinder udsættes ifølge den seneste undersøgelse, ’Vold og overgreb i Danmark 2021’ fra Statens Institut for Folkesundhed, hvert år for fysisk og/eller psykisk partnervold.

Selvom voldsudsatte kvinder har ret til at få hjælp på krisecentrene, er det ifølge Birgitte Toft-Petersen langt fra alle, som har behov for et krisecenterophold.

”Krisecentrene er et afgørende tilbud til kvinder, som står i akutte situationer. Men tallene taler deres tydelige sprog: Det er langtfra alle, som vælger at tage ophold på et krisecenter. Vi skal derfor spørge os selv: Kan vi gøre noget for at øge adgangen til støtte og hjælp for de mange, der i dag ikke har et sted at gå hen med deres oplevelser – også på den lange bane, når hverdagslivet slår knuder? Det er her, de digitale fællesskaber har et helt særligt potentiale, fordi de er nemme at tilgå og kan differentieres efter forskellige behov,” siger Birgitte Toft-Petersen.

VELUX FONDEN støtter projektet med 4,5 mio. kroner gennem programmet ‘Mental trivsel’.

“Vi glæder os til at følge Projekt Q-Værks projekt, som flugter med fondens ambitioner om at bidrage til at styrke trivslen og handlekraften hos mennesker i socialt udsatte positioner. Projektets brugerdrevne, digitale fællesskab skaber et fleksibelt tilbud, der kan nå mennesker, som i dag kan have længere vej til de eksisterende behandlings- og rådgivningsmuligheder,” siger Ane Hendriksen, direktør i VELUX FONDEN.

Brobygning på tværs af sektorer

Projekt Q-Værk så dagens lys i 2018, hvor foreningen åbnede Danmarks første netværkshus med fysiske fællesskaber målrettet voldsudsatte kvinder. De lancerede i marts 2023 det digitale tilbud Lulutalk.dk.

Projekt Q-Værks tanke med Lulutalk.dk var oprindeligt, at foreningen ville tilbyde en vidensdel bestående af en brevkasse og en podcast og en community-del, hvor brugerne kunne komme med til samtalegrupper, sociale arrangementer og webinarer.

”Vi oversatte vores fysiske tilbud til digitale tilbud. Men vi er, som projektet også sætter fokus på, blevet klogere. For hvad er et digitalt fællesskab? Vi kan se, at vores podcast og brevkasse gør, at henholdsvis 83 og 88 procent af de kvinder, vi spørger, føler sig mindre alene. Vi oplever, at fællesskaberne kan have forskellige grader af direkte interaktion. Projektet skal derfor undersøge, hvordan vi kan tage alt det gode ved et fællesskab, men variere graderne af forpligtelse og interaktion for at tilpasse os kvindernes forskellige situationer og behov,” siger Birgitte Toft-Petersen.

VELUX FONDENs bevilling skal sikre metodeudvikling ad to parallelle spor: 

1. Det første spor fokuserer på udviklingen af en model for tværsektoriel brobygning med kommuner, krisecentre og sundhedsfaglige aktører for at sikre overgangen mellem et krisecenterophold eller anden voldsfaglig rådgivning til deltagelse i det digitale fællesskab.
2. Det andet spor handler om udviklingen af digitale fællesskaber centreret omkring, hvordan et digitalt fællesskab virker inkluderende og responderer på forskellige kvinders behov. Det digitale fællesskab rummer derfor differentierede deltagelsesformer.