Eurojackpot: 710 millioner i puljen - denne vinder opfyldte sin store drøm for langt mindre
25.3.2025 09:28:08 CET | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse
Selv om det ikke var førstepræmien på mange hundrede millioner kroner, så kunne en mand fra Hvidovre med det samme opfylde sin store drøm, da han vandt knap 2,5 millioner kroner i Eurojackpot.

Der var ikke langt fra tanke til handling – eller fra drøm til virkelighed – da en mand fra Hvidovre for nyligt blev medlem nummer 4661 i Danske Spils Millionærklub takket være en gevinst på næsten 2,5 millioner i Eurojackpot.
Så snart pengene gik ind på mandens konto, brugte han lige med det samme en stor bid af dem på at købe den drømmelejlighed, som han havde gået og fantaseret om.
”Normalt tjekker jeg ikke min kupon, men det gjorde jeg så lige den morgen, og ’Hva’ pokker! Der er fem rigtige og et tillægstal!’ Og så løb jeg rundt på gulvet og tænkte bare: NU køber jeg den lejlighed med det samme!” fortæller han ivrigt.
Som ejendomsmæglerne altid siger, så er det beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed, det handler om, når man handler hus og lejlighed. Og det var det også for manden fra Hvidovre.
”Jeg har altid ønsket at bo tættere på mit arbejde, og nu blev der en lejlighed ledig i den samme ejendom, hvor jeg arbejder, og så købte jeg den,” griner manden højlydt.
Forstår det stadig ikke
Selv om han både har fået pengene ind på kontoen og brugt mange af dem på en ny lejlighed, så er det som om han stadig ikke helt kan forstå, hvad der har ramt ham.
”Altså jeg har altid klaret mig, og jeg har købt hvad jeg ville, når jeg ville. Men nu har jeg betalt min gæld og jeg har en lejlighed, hvor jeg vil bo. Jamen jeg er meget lykkelig,” siger han glad.
Glad – og en lille smule rundt på gulvet, for det hele er stadig så nyt for ham. For eksempel er han endnu ikke helt på plads i sin nye lejlighed, som han først nu skal til at indrette.
”Jeg skal ud at have nye møbler. Der skal være nye møbler over det hele. Jeg skal ikke have andet med end min kommode, som jeg godt kan lide,” funderer han.
”Og når alt er på plads med lejligheden og møblerne og alle udgifterne, så står der stadig en million kroner på kontoen. Arh, lidt over, ik? Og så skal jeg ud at rejse. Jeg tror jeg skal en uge eller to sydpå til varmen…” siger han.
Om Danske Spils Millionærklub
Alle, der er så heldige at vinde en gevinst på 1.000.000 eller derover i Danske Spils lotterier, får tildelt deres helt eget, unikke millionærnummer. Det er beviset på, at de er medlem af Danske Spils Millionærklub. Alle millionvindere modtager millionærrådgivning, bliver inviteret til en særlig frokost hos Danske Spil, hvor de kan møde andre heldige vindere af mindst 1.000.000 - og hvert år bliver man som ny millionær og medlem i Danske Spils Millionærklub desuden inviteret til den årlige Millionær-julefrokost. Siden Lotto så dagens lys i 1989 er tallet af millionærer efterhånden nået op på over 4.500 - og der kommer flere til hver eneste uge.
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
San fra Brønderslev havde lige fået ny bil – så ringede Danske Spil med 200.000 kroner: ”Jeg troede, det var svindel”12.3.2026 08:50:00 CET | Pressemeddelelse
San Chan fra Brønderslev var glad for sin helt nye bil, da han meget uventet vandt den store gevinst i den gratis Klub Lotto.
Danske Spil: Troels Lund Poulsen end ikke i danskernes top 311.3.2026 10:21:41 CET | Pressemeddelelse
Kunderne hos Danske Spil har i mere end en måned haft mulighed for at gætte på Danmarks kommende statsminister – de mest populære lige nu er Mette Frederiksen, Lars Løkke Rasmussen og Alex Vanopslagh.
Vokseværk: FodboldtrøjeFredag har igen slået sin egen rekord9.3.2026 13:06:04 CET | Pressemeddelelse
Mandag formiddag har Danske Spil og Børnecancerfondens indsamling, FodboldtrøjeFredag, samlet 14,6 mio. kr. ind til fordel for børn med kræft. Indsamlingen er stadig i gang.
Fik fantastisk forårsbesked fra Danske Spil9.3.2026 09:14:51 CET | Pressemeddelelse
For to helt almindelige danskere bød weekenden på en glædelig overraskelse af de større, da de pludselig fik en dejlig forårsbesked: De vandt hver især en million kroner i Lotto.
FodboldtrøjeFredag på vej mod rekordindsamling IGEN!6.3.2026 18:22:36 CET | Pressemeddelelse
Danske Spils og Børnecancerfondens årlige indsamlingsdag, FodboldtrøjeFredag, har kurs mod endnu et rekord-resultat: Der er nu samlet mere ind, end der var på samme tid sidste år – og donationerne tikker stadig ind i støt tempo.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum