Bornholmsk sennep fra Lidl vinder prestigefyldt europæisk pris
24.3.2025 12:40:00 CET | Lidl Danmark | Pressemeddelelse
Lidl Danmark kan igen i år fejre international hæder, efter at kædens klassiske sennep fra Bornholms Oliemølle, som er en del af den populære En Bid af Danmark-serie, har vundet European Private Label Awards 2025 i kategorien ‘Sauces and Condiments’.

Hvert år kårer branchemediet European Supermarket Magazine de bedste private label-produkter i detailhandlen på tværs af Europa. I år var Lidl repræsenteret med to nominerede produkter, og nu står det klart, at produktet Klassisk Sennep fra Bornholm har vundet sin kategori.
Hos Bornholms Oliemølle vækker prisen både glæde og stolthed, og direktør, Henrik Kai Hansen, fortæller:
"Vi har et par bornholmsmestre gående på fabrikken, men vi har ingen europamestre… før nu. Vi er enormt glade og stolte af vores bornholmske sennep, og det er altid fantastisk at få sådan en anerkendelse. Vi bruger vores egne sennepsfrø, dyrket lokalt, og bruger god tid på at smage produktet til, så det får den helt rigtige balance og høje kvalitet. Det betyder meget for os som mindre virksomhed, at Lidl sætter pris på kvalitet og giver plads til det på hylderne."
Direktøren fortæller desuden, at medarbejderne i dag har fået en halv fridag til at fejre sejren med en god frokost ude i byen. Men hvis nogen tror, at det betyder, de læner sig tilbage, så kan de godt tro om igen.
"Vi har store forventninger til vores helt nye dild-sennep, som indenfor et par uger lanceres som en del af En Bid af Danmark-serien. Den er perfekt til fisk, blandt andet røget og gravad laks, og bliver et luksusprodukt baseret på vores egne sennepsfrø og rapskimolie".
”Det er et tydeligt billede på, at dansk kvalitet kan konkurrere på højeste internationale niveau”
Lidl har gennem En Bid af Danmark-serien et særligt fokus på at bringe lokale, danske råvarer ud til forbrugerne i hele landet uden at gå på kompromis med kædens skarpe priser. Serien er udviklet i samarbejde med passionerede danske producenter, der har kvalitet og håndværk i højsædet.
Peer Sandtner, som er indkøbsdirektør i Lidl Danmark, er glad for sejren og den anerkendelse, det giver til både Lidl og de danske producenter.
"Det her er et tydeligt bevis på, at dansk kvalitet kan konkurrere på højeste internationale niveau. Vi arbejder målrettet på at give vores kunder adgang til unikke, danske produkter af høj kvalitet til en god pris," siger han og uddyber:
”Med denne prestigefyldte anerkendelse vil vi fortsætte vores engagement i at fremme lokale, danske fødevarer og hjælpe forbrugerne med at vælge danske kvalitetsprodukter. Lidl er en international dagligvarekæde, men vi er også en del af Danmark, og vi er stolte af, at vi i år kan fejre 20 års jubilæum herhjemme.”
Nøgleord
Kontakter
Thomas SejersenPressechef - Lidl
Tlf:76 35 00 10presse@lidl.dkOm Lidl Danmark
I Lidl Danmark står vi for den bedste kvalitet til den bedste pris. Som dagligvarekæde koncentrerer vi os om det væsentlige. Gennem vores effektive processer og det tillidsfulde samarbejde med vores partnere garanterer vi et fremragende forhold mellem kvalitet og pris og et velgennemtænkt vareudbud. Som kunde i Lidl kan du trygt regne med, at vores produkter er friske og af god kvalitet. Vores medarbejdere arbejder hver dag for, at vores kunder nemt og enkelt kan købe ind i vores 163 butikker.
Du er altid velkommen til at skrive til os på presse@lidl.dk
Følg pressemeddelelser fra Lidl Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lidl Danmark
Mere end et halvt år i front: Lidl sikrer lave fødevarepriser23.10.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For sjette måned i træk vinder Lidl Madprisluppens pristest af de billigste hyldevarer i Danmark. I en tid hvor en række priser kun går op, går Lidl forrest i bestræbelserne på at sikre, at prisen på fødevarer går ned, hvilket giver danskerne lidt mere råderum i økonomien.
Vigtig kundeinformation19.10.2026 16:31:17 CEST | Pressemeddelelse
Røget ørred 125 g i varianterne Classic og Black Pepper af mærket Nautica med udløbsdato d. 15.10.2026 og 16.10.2026 tilbagekaldes grundet risiko for listeria.
Lidl vinder pristjek på økologi: Næsten 100 kroners forskel mellem billigste og dyreste kurv16.10.2026 11:01:42 CEST | Pressemeddelelse
Der er stor forskel på regningen, når danskerne køber økologi. Det viser en ny uafhængig prisgennemgang fra Madprisluppen, hvor Lidl har den billigste kurv med 22 økologiske varer blandt syv dagligvarekæder. Hos testens dyreste kæde koster kurven over 94 kroner mere.
Lidl Danmark udpeger ny CEO9.10.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Pr. marts 2027 får Lidl Danmark ny CEO.
Lidl præsenterer kæmpemæssig ombygning i nyt butikskoncept2.10.2026 10:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Lidl har påbegyndt ombygningen af adskillige butikker som en del af kædens nye butikskoncept. Kunderne vil blive mødt af duften af friskbagt bake off, et åbent frugt- og grønttorv ved indgangen, mere plads til hverdagsfavoritterne og et ensartet butiksmiljø, der gør det nemmere for kunderne at finde rundt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum