Aabenraa Kommune tager initiativ til mere demensvenlig turisme
24.3.2025 15:46:55 CET | Aabenraa Kommune | Pressemeddelelse
Aabenraa Kommune lancerer nyt initiativ, der skal gøre det lettere for mennesker med demens og deres pårørende at holde ferie i trygge rammer.

Aabenraa Kommune vil bane vejen for en mere inkluderende turisme ved at udvikle et koncept for demensvenlig turisme. Udvalget for Bæredygtig Udvikling i Aabenraa Kommune har derfor besluttet, at der i samarbejde med Alzheimerforeningen skal afprøves et nyt feriekoncept i år. Initiativet tager afsæt i Alzheimerforeningens populære aktivitet ”Ferieophold med indhold”, og formålet er at give mennesker med demens og deres pårørende mulighed for at tage en velfortjent ferie i trygge rammer.
- Ferie er en mulighed for at skabe gode oplevelser og et afbræk fra hverdagen – også for mennesker med demens. Det er vigtigt at sikre, at ferien bliver en tryg og meningsfuld oplevelse, hvor mennesker med demens kan nyde samvær, nye indtryk og velkendte rutiner i trygge rammer. Derfor ser vi frem til, at vi her i Aabenraa Kommune kan udvikle ferieoplevelser, der imødekommer disse behov, siger formanden for Udvalget for Bæredygtig Udvikling, Erik Uldall Hansen.
I Danmark lever cirka 100.000 mennesker på 65 år eller derover med demens, og antallet forventes at stige i de kommende år. Samtidig har omkring 400.000 danskere en nær pårørende med sygdommen. Alzheimerforeningen ser derfor samarbejdet som et positivt skridt mod en mere inkluderende turisme.
- Mennesker med demens har også brug for ferie, men det kan være en udfordring, fordi sygdommen kræver trygge rammer og forudsigelighed. På et ferieophold som dette kan man slappe af og bare være sig selv uden frygt for at blive misforstået eller set skævt til. Det giver en pause fra sygdommens begrænsninger og mulighed for at nyde samværet med andre i samme situation. Samtidig får de pårørende et frirum, hvor de kan være sammen med deres kære uden at skulle tage sig af det praktiske hele tiden, siger Mette Raun Fjordside, direktør i Alzheimerforeningen.
Det nye koncept skal efter planen afprøves i sensommeren, hvor et ferieophold for personer med demens og deres pårørende bliver skræddersyet sammen med Alzheimerforeningen, så det bliver et struktureret og overskueligt ferieprogram, der tager højde for de særlige behov, som mennesker med demens har.
- Vi ser frem til at prøve dette koncept af i 2025 og evaluere, hvordan det evt. kan gøres til en fast del af vores turismeindsats. Vores ambition er, at alle har mulighed for at opleve det gode liv i Aabenraa Kommune, afslutter Erik Uldall Hansen.
Kontakter
Erik Uldall Hansen
Formand, Udvalget for Bæredygtig Udvikling, Aabenraa Kommune
Tlf.: 23344453
E-mail: euh@aabenraa.dk
Helle Malene Kjølsen Olsen
Afdelingschef, Erhverv & Bæredygtighed, Aabenraa Kommune
Tlf.: 26 19 78 13
E-mail: jfie@aabenraa.dk
Eva Thun
Demensfaglig rådgiver, Alzheimerforeningen
Tlf.: 52 10 93 74
E-mail: eth@alzheimer.dk
Jon Fiala Bjerre
Pressechef, Alzheimerforeningen
Tlf.: 25 76 34 38
E-mail: jon@alzheimer.dk
Jonas Fievé
Kommunikationskonsulent, Aabenraa Kommune
Tlf.: 24 91 79 28
E-mail: jfie@aabenraa.dk
BETINGELSER FOR BRUG AF BILLEDMATERIALE: * Rettigheden til anvendelse af medfølgende billedmateriale er udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende nyhed og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge. * Anvendelse skal altid ske med angivelse af hele den oplyste billedbyline.
Følg pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Aabenraa Kommunes borgmester indtræder i KL’s bestyrelse16.3.2026 14:36:32 CET | Pressemeddelelse
På KL’s topmøde 2026 er Aabenraa Kommunes borgmester, Jan Riber Jakobsen, blevet valgt ind i KL’s bestyrelse for valgperioden 2026-2030.
Flere forbedringer i sundheden blandt borgere i Aabenraa Kommune6.3.2026 08:37:55 CET | Pressemeddelelse
Flere borgere i Aabenraa Kommune lever sundere. Det fremgår af sundhedsprofilen ”Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark”, som netop er offentliggjort. Der er, i lighed med resten af regionen, også udpeget nogle udfordringer i sundheden blandt Aabenraa Kommunes borgere.
Aabenraa Kommune tager historisk skridt i den grønne omstilling26.2.2026 13:36:34 CET | Pressemeddelelse
Byrådet i Aabenraa Kommune besluttede i går at anmode Arwos Holding A/S om at etablere et nyt anpartsselskab til Teknisk Vand. Samtidig vedtog Byrådet at indskyde 20 millioner kroner til selskabet. Teknisk Vand er en forudsætning for at lykkes med den grønne omstilling, og det er samtidig en nyskabende måde at udnytte blandt andet spildevandet på og samtidig beskytte grundvandet.
Ny erhvervsundersøgelse placerer Aabenraa Kommune i toppen på eksport24.2.2026 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Iris Group har i dag offentliggjort deres årlige undersøgelse ”lokale erhvervspræstationer – erhvervsudviklingen i kommunerne”. Aabenraa Kommune klarer sig særligt godt på eksportområdet.
Fælles sønderjysk bo- og jobmesse for tredje gang26.1.2026 14:28:57 CET | Pressemeddelelse
For tredje gang samler de sønderjyske kommuner kræfterne, når den fælles bo- og jobmesse løber af stablen fredag den 18. september i Tønderhallerne. Her inviterer UdviklingsRåd Sønderjylland sammen med kommunerne Aabenraa, Haderslev, Sønderborg og Tønder både lokale og potentielle tilflyttere til at udforske mulighederne for job, bolig og hverdagsliv i Sønderjylland.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum