Ny særudstilling om Rudersdal under 2. Verdenskrig
24.3.2025 10:14:45 CET | Rudersdal Kommune | Pressemeddelelse
I anledning af 80-året for Danmarks befrielse åbner Rudersdal Museer en ny særudstilling, der kaster lys over besættelsestiden i Rudersdal.
Den 28. marts slår Mothsgården i Søllerød dørene op for særudstillingen ”Besat & befriet – Rudersdal i krigen 1940-45”, hvor besøgende på Mothsgården kan opleve, hvordan 2. Verdenskrig satte sit præg på lokalsamfundet.
- En udstilling med 2. Verdenskrig som tema er ikke nyt, men markeringen for 80-året for befrielsen – og dermed også 85-året for besættelsens start – har en ny og særlig betydning for os i dag. Krig er ikke noget, der blot hører historien til, desværre. Markeringen taler til os med fornyet kraft, og udstillingen her er en relevant stemme at lytte opmærksomt til, fordi krig er kommet tættere på vores eget liv, siger museumschef Vivi Lena Andersen.
Verdenskrigen rammer Rudersdal
Den 9. april 1940 blev Danmark besat af Tyskland, og også i Rudersdal blev hverdagen forandret. Benzinmangel førte til stillestående biler, og mørklægning, varemangel og samarbejdspolitik lagde sig som en skygge over dagligdagen.
Samtidig blev ideologiske modsætninger tydelige i gadebilledet: Danske nazister marcherede i Holtes gader, mens værnemagtens soldater fra de store lejre nær Birkerød bevogtede jernbanen.
Men modstanden voksede også. På Holte Gymnasium samledes borgerne til alsang for at styrke sammenholdet, og i Birkerød arbejdede partiet Dansk Samling for at mobilisere national modstand mod besættelsesmagten. Sabotageaktioner, stikkerlikvideringer og tyske gengældelsesaktioner blev en del af dagligdagen, mens den danske befolkning måtte navigere i en tid præget af frygt, håb og modstand.
- Besættelsestidensatte dybe spor i vores lokalsamfund, og det er afgørende, at vi bliver ved med at fortælle historien – både om afsavn og frygt, men også om mod, fællesskab og sammenhold. Denne udstilling er en vigtig mulighed for at forstå, hvordan 2. Verdenskrig formede hverdagen i Rudersdal, og hvorfor frihed aldrig må tages for givet, siger Ann Sofie Orth, borgmester i Rudersdal Kommune.
Arrangementsrække sætter besættelsestiden i perspektiv
Som en del af markeringen af 80-året for befrielsen vil Rudersdal Museer året igennem afholde en række arrangementer for alle aldre, der sætter besættelsestiden, krig og undtagelsestilstande i perspektiv.
- Udstillingen og de arrangementer, der er planlagt ved Rudersdal Museer, er med til at sætte refleksioner hos os selv i gang. Hvordan vil jeg selv agere i undtagelsestilstand, siger Vivi Lena Andersen.
Arrangementsrække i forbindelse med ”Besat & befriet”
- 5. april, 3. maj og 21. juni: Lørdagssysler. Håndarbejde på tværs af landegrænser.
- 9., 10. og 11. april: For skoler. Samarbejde med Røde Kors og teaterkompagniet Teatergrad om teaterforestilling for børn om krig.
- 4. maj 2025: Støb dit eget lys på Mothgsården. Alsang i rådssalen.
- 24. – 25. maj: Temaweekend på Mothsgården: Bæredygtighed med inspiration fra besættelsestiden. Spareråd, opskrifter og fortællinger.
- 10. juni og 28. august: By- og skovvandring. Guidet vandretur i krigens skygge ved historiker og arkivar, Morten Meinert Jensen.
- Alle onsdage og lørdage i juli: Mini-rollespil for børn om at være på flugt under 2. Verdenskrig ved formidlingsinspektør, Maria Østerby Elleby.
- September: Rudersdal Museer bringer "Besat & befriet" ud på kommunens pleje- og dagcentre med fotos, fortællinger og fællessang.
- 5.-21. september: Pop-up-udstilling i byrum ifm. Golden Days festivalen, ”Krig og kærlighed”.
- 24. september: Historisk middag. Til middag under besættelsen med opskrifter fra 1940-45.
- Oktober: Foredrag ved historiker og arkivar, Morten Meinert Jensen om flugten og oktober 1943.
- Uge 42: Efterårsferieaktivitet: Kodebryderen ENIGMA – kan du bryde koden og løse gåden?
- Jul: Historisk julebord på Mothsgården á la 1940-45
Følg med på museets hjemmeside og sociale medier for mere information.
Særudstillingen "Besat & Befriet – Rudersdal i krigen 1940-45" kan opleves på Mothsgården fra den 28. marts 2025 til den 19. oktober 2025.
Kontakter
Ann Sofie OrthBorgmester
Tlf:+45 46 11 10 12annsofie@rudersdal.dkVivi Lena AndersenMuseumschef
vivil@rudersdal.dkOm Rudersdal Kommune
Rudersdal Kommune er tæt på og meget grønnere - med både bymiljø, arkitekturperler og naturskønne områder. Kommunen ligger med sine godt 57.000 indbyggere der, hvor Københavns forstæder hører op, og Nordsjællands skove, søer og åbne landskaber begynder. Her er grønt, så langt øjet rækker, med ranke kongebøge, gennem dale og bakker – og med malerisk flotte områder langs Furesøen, Sjælsø, Mølleåen og Øresund.
Følg pressemeddelelser fra Rudersdal Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Rudersdal Kommune
Første skridt på vejen mod Et Vildere Rudersdal9.9.2026 11:05:34 CEST | Pressemeddelelse
Fra en invasiv plante i Maglemosen og en sjælden sommerfugl i Birkerød til naturen i Eskemose Skov og havbunden ud for Vedbæk. Nu sættes de første konkrete indsatser i gang under Rudersdals nye biodiversitetsstrategi.
Rudersdal hylder frivilligheden og årets prismodtagere7.9.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Frivillige ildsjæle, unge ledere og nye talenter skal hyldes, når Rudersdal Kommune den 25. september inviterer til årets Frivilligfest på Mariehøj. Her skal årets prismodtagere på scenen og fejres for deres særlige indsats.
Borgmester sygemeldt1.9.2026 10:02:22 CEST | Pressemeddelelse
Rudersdal Kommunes borgmester Ann Sofie Orth er sygemeldt, og viceborgmesteren overtager midlertidigt posten.
Høstmarked på Mothsgården30.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Landets ældste landsted inviterer til høstmarkedet ”SMAG … på Rudersdal” søndag den 6. september kl.11.00-16.00. Kom forbi til en hyggelig dag med boder, musik og smagsprøver.
Holte Hal 3 tager form26.8.2026 14:07:26 CEST | Pressemeddelelse
Spærene er rejst, kransen er på plads, og Holte Hal 3 står nu tydeligt frem på Rudegaard. Onsdag blev en vigtig milepæl i byggeriet markeret med rejsegilde. I foråret 2027 står den nye hal efter planen klar til at styrke rammerne om idrætslivet på Rudegaard.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum