Uligheden i formuer er vokset de seneste tre år
Der er blevet større afstand mellem top og bund, når det kommer til danskernes formue, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). I løbet af de seneste tre år er uligheden i formuer vokset med omkring to procentpoint målt ved Gini-koefficienten.
FORMUEULIGHED
Forskellen mellem de rige og de fattige er blevet større over de seneste tre år.
Det viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af nye data fra Danmarks Statistiks registre, der nu gør det muligt at sammenligne danskernes private formuer frem til 2023. Analysen måler udviklingen i formueuligheden målt ved Gini-koefficienten.
En Gini-koefficient på 100 betyder, at der er fuld ulighed. Det vil sige, at én person ejer alt. Ved 0 er der fuld lighed, hvor alle ejer lige meget.
Ved udgangen af 2023 var uligheden i formuer på 72,9 procent. I 2020 var Gini-koefficienten på 71,0 procent. Uligheden i formuer er altså vokset med knap 2 procentpoint siden 2020.
"Formuerne er temmelig ulige fordelt, og forskellene vokser. Fordelingen af værdierne var allerede skæv, men er simpelthen blevet endnu skævere," siger Sune Caspersen, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
”Det er særligt aktieinvesteringerne, som også omfatter ejerandele i familieejede virksomheder, der er vokset kraftigt og i forvejen var meget skævt fordelt. Udbredelsen af arbejdsmarkedspensioner har på den anden side fungeret som en bremse for de voksende formueforskelle”, siger Sune Caspersen.
Uligheden i formue er større end indkomstuligheden
Gini-koefficienten bruges ofte til at belyse graden af ulighed i et samfund ud fra indkomster. Ifølge Danmarks Statistik var Gini-koefficienten opgjort på disponibel indkomst på 30,6 procent i 2023.
”Uligheden i indkomster er vokset ret markant i en årrække, men alligevel er Danmark et relativt lige samfund, når det kommer til indkomster. Der tegner sig dog et helt andet billede, når man kigger på formuer. Uligheden er meget større, selv når tallene renses for betydningen af alder,” siger Sune Caspersen.
Analysen viser samtidig, at uligheden er vokset inden for de fleste aldersgrupper. Kun blandt de unge under 30 år er der sket et fald i formueforskellene, mens den er nogenlunde konstant blandt de ældre på 70 år og derover. I alle andre aldersgrupper er uligheden vokset.
Analysens hovedkonklusioner
- De samlede formueforskelle målt ved Gini-koefficienten er vokset med knap to procentpoint over de seneste tre år. Gini-koefficienten er et typisk anvendt mål ved opgørelser af indkomstulighed, men kan også anvendes til opgørelser af formueulighed.
- Stigningen i Gini-koefficienten dækker over, at formueforskellene falder blandt de unge på 25 år, mens de vokser blandt de 30-65-årige. For de ældre 70- og 75-årige er formuefor-skellene nogenlunde konstante. Tallene viser samtidig, at formueforskellene ikke drives af, at ældre har større formue end yngre, da uligheden inden for hvert alderstrin er omtrent lige så stor som på tværs af alle voksne danskere.
- Formuekoncentrationen i toppen er stor i Danmark. Den mest velhavende procent af danskerne ejer nemlig hver fjerde formuekrone (25,1 pct.). Andelen er vokset med 3,4 procent-point siden 2020, men er faldet en smule (0,9 procentpoint) de seneste to år.
Tabel: Formueforskellene er vokset siden 2020
Tabellen viser udviklingen i formueforskellene opgjort ved Gini-koefficienten for nettoformue.
|
År |
Uligheden i formue målt ved Gini-koefficient |
|
2020 |
71,0 pct. |
|
2021 |
72,6 pct. |
|
2022 |
72,7 pct. |
|
2023 |
72,9 pct. |
Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre
Nøgleord
Kontakter
Sune CaspersenChefanalytiker
Tlf:26 20 02 28sc@ae.dkJakob Kjærgaard BrunKommunikationskonsulent
Tlf:26 27 66 86jab@ae.dkLinks
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.
Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Rekord: Antallet af studenter uden uddannelse stiger28.6.2025 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
28.600 studenter under 30 år er hverken færdige eller i gang med en uddannelse fem år efter studentereksamenen, viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det er rekordmange og cirka 13.000 flere end for ti år siden. En fremskrivning viser endda, at tallet kan runde 34.000 personer i 2029.
Nyt CO2-kvotesystem rammer husholdninger med lave indkomster hårdest27.6.2025 07:04:36 CEST | Pressemeddelelse
Husholdninger med lave indkomster vil være mest sårbare over for ny udvidelse af EU’s CO2-kvotesystem, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Social klimaplan bør målrettes derefter, mener AE.
Uddannelse er nøglen til at bryde den negative sociale arv: Disse uddannelser løfter flest væk fra forældrenes indkomstniveau24.6.2025 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Uddannelse er blevet vigtigere for at bryde den sociale arv, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Særligt uddannelser som pædagog, social- og sundhedsassistent og detailuddannelser er hyppige veje væk fra bunden for de fattigste børn. Se listen over uddannelser herunder.
Liberal Alliance kommunikerede for lavt tal om eget forslag: Tre gange flere vil miste dagpengeretten16.6.2025 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Liberal Alliances forslag om at halvere dagpengeperioden kan tage dagpengene fra cirka 32.000 personer, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Tallet er cirka tre gange højere end det, der har været fremme i medierne i forbindelse med partiets præsentation af forslaget.
Flere unge er uden job og uddannelse: Nu er de næsten 45.00012.6.2025 05:06:38 CEST | Pressemeddelelse
44.600 unge mellem 15 og 24 år er uden job og uddannelse, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det er en stigning på cirka 1.800 personer det seneste år. Stigningen er drevet af, at færre unge begynder på en uddannelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum