Dreamers’ Circus gæster Næstved på deres efterårsturné i 2025
21.3.2025 14:49:57 CET | Grønnegades Kaserne Kulturcenter | Pressemeddelelse
Det internationalt anerkendte danske orkester Dreamers' Circus har netop offentliggjort deres danmarksturné i efteråret 2025, og Næstved er blandt de udvalgte byer på turnéplanen. Koncerten i Næstved finder sted den 26. september 2025, og billetsalget er netop startet.

Turnéen følger udgivelsen af Dreamers’ Circus’ seneste album "Handed On", som allerede har høstet stor ros fra både publikum og anmeldere. Orkesteret er kendt for deres unikke evne til at forene elementer fra roots, jazz, folkemusik og klassisk musik i en moderne og nytænkende lyd. Deres musikalske udtryk har høstet stor anerkendelse både herhjemme og internationalt efter flittige turnéer i Europa, USA og Japan.
Er der et mere ambitiøst og opfindsomt akustisk band i den nordiske musikalske sfære end Dreamers’ Circus? Trioen består af tre virtuose musikere:
- Rune Tonsgaard Sørensen (violin) – Opvokset i en rigtig folkemusikfamilie, men med en imponerende klassisk karriere, der blandt andet har ført til rollen som koncertmester for Copenhagen Phil da han var i starten af tyverne.
- Nikolaj Busk (klaver og harmonika) – Har en stærk baggrund i folkemusik, men hans talent for at arrangere og optræde har gjort ham efterspurgt også inden for pop og jazz.
- Ale Carr (cittern) – Svenskfødte Carrs rytmiske citternspil danner et solidt fundament for bandets særegne sound og vidner om en dyb forankring i folkemusikken.
Siden dannelsen i København i 2009 har Dreamers’ Circus etableret sig som et af Danmarks førende ensembler. De er blevet anerkendt af Statens Kunstfond som et "Special Ensemble" og har bevist deres status som musikalske ambassadører for nordisk musik på de største scener i verden.
En koncert med Dreamers’ Circus er en oplevelse af magi, leg og kreativitet – en smeltedigel af folkemusikkens følsomhed, jazzens improvisation og den klassiske musiks kompleksitet. Hvis du vil opleve Dreamers' Circus’ særlige musikalske univers live, er det nu, du skal sikre dig billet til koncerten i Næstved den 26. september.
Billetterne kan købes på www.gkkultur.dk og fra billetkontoret på Grønnegades Kaserne Kulturcenter(hverdage kl. 10-15.) Du kan også ringe til kulturcentret på 5588 3940 og høre nærmere om dine muligheder.
Kontakter
John NørbjergKulturcenterlederGrønnegades Kaserne Kulturcenter
Tlf:5588393941Tlf:2024 5340jonor@naestved.dkChristian EhlersMarkedsføring, billetsalg og web. Stedfortræder for kulturcenterleder.Grønnegades Kaserne Kulturcenter
Tlf:25451029chehl@naestved.dkBilleder
Om Grønnegades Kaserne Kulturcenter
Grønnegades Kaserne Kulturcenter i Næstved er Sydsjællands største kulturcenter med koncerter, teater, foredrag, stand-up samt andre arrangementer. Kulturcentret er beliggende i de tidligere kasernebygninger, der var kendt som Grønnegades Kaserne og alle de gamle bygninger er i dag blevet indrettet til en række forskellige kulturelle formål.
Følg pressemeddelelser fra Grønnegades Kaserne Kulturcenter
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Grønnegades Kaserne Kulturcenter
Gadeteaterfestivalen Street Cut strikker sig farverig5.2.2026 11:45:25 CET | Pressemeddelelse
I de kommende måneder får lokale strikke- og hækleglade rig mulighed for at varme op til sommerens internationale gadeteaterfestival i Næstved. Resultatet bliver en festivalplads hvor lokale frivillige kræfter er med til at pynte op med strik i lange baner.
SENIOR STAND-UP MED JAN HERTZ3.2.2026 15:32:45 CET | Pressemeddelelse
Efter 50 år i underholdningsbranchen indtager 76-årige Jan Hertz publikum på en helt ny måde. Den 24. marts optræder den scenevante skuespiller med sin medrivende og sjove Senior Stand-up - specielt designet til det grå guld.
Mærk julestemningen i hjertet af Næstved, når Grønnegades Kaserne forvandler sig til et sandt juleeventyr20.11.2025 12:12:47 CET | Pressemeddelelse
Grønnegades Kaserne Kulturcenter holder igen i år en gratis juleweekend for hele familien. Kom med og oplev et hav af forskellige juleaktiviteter den 6. og 7. december. Fyld maverne med varme julegodter og nyd juletiden med hele familien.
Martin Nørgaard starter turné i byen hvor det hele startede10.11.2025 12:26:23 CET | Pressemeddelelse
Den 3. oktober 2026 har en af Danmarks skarpeste komikere, Martin Nørgaard, premiere for sit nye show i Næstved. Turnéen starter lige der, hvor hele comedy-rejsen begyndte – nemlig i Næstved.
Oplev en magisk aften i Næstved til kulturnatten25.9.2025 14:59:45 CEST | Pressemeddelelse
Fredag den 3. oktober forvandler Næstved sig endnu engang til et levende kulturcentrum, når byen åbner dørene til årets Kulturnat. Allerede fra kl. 16.00 og helt frem til midnat kan både børn, unge og voksne gå på opdagelse i et væld af oplevelser, lige fra musik og kunst til spændende gys, viden og kreative aktiviteter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


