HOFOR er klar til kamp mod højtstående grundvand
Et nyt lovforslag giver forsyningsselskaber mulighed for at lave løsninger, der kan afhjælpe problemer med højtstående grundvand. HOFOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, er klar til at gå i gang og kan se fordele i at have ansvar for både regnvand og højtstående grundvand.

Højtstående grundvand truer flere og flere borgere. På landsplan estimerer GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser For Danmark og Grønland), at 450.000 boliger er udsatte og har grundvand, der ofte står blot en meter under jorden. Som det er nu, er det boligejerne selv, der har ansvaret. Med det nye lovforslag får HOFOR og andre forsyningsselskaber mulighed for at beskytte borgerne mod højtstående grundvand.
”Klimaforandringerne giver større risiko for oversvømmelser fra både regn, højtstående grundvand og stormflod. Det er helt centralt, at vi skal løse nogle af de udfordringer på tværs, og derfor er vi meget glade for tilliden til, at forsyningsselskaberne får ansvaret for både at håndtere regnvand og højtstående grundvand”, siger Henrik Plougmann Olsen, administrerende direktør i HOFOR.
Vi er klar til at finde løsninger
Når loven er vedtaget, skal kommunerne udpege risikoområder, hvor der er problemer med højtstående grundvand. Derefter skal forsyningerne vurdere, hvor det kan betale sig økonomisk at løse udfordringerne kollektivt, og hvilke løsninger, der fungerer lokalt. Den opgave står HOFOR klar til at løse.
”Det er rigtig godt, at der nu er lavet et forslag til, hvordan vi kan komme i gang. Nu får vi lov til at starte de undersøgelser, der skal til for at lave de helt rigtige løsninger. Vi ser frem til at samarbejde med kommuner og andre interessenter for at implementere de kollektive løsninger og derved beskytte vores samfund mod de udfordringer, som højtstående grundvand giver”, fortæller Henrik Plougmann Olsen og uddyber: “Det vil tage tid, inden de første løsninger står klar, men det vigtige er, at vi nu har muligheden for at tage os af opgaven”, understreger direktøren, som også kan se nogle synergimuligheder i den nye opgave:
”Vi laver allerede løsninger, som håndterer mere regnvand og skybrud, og nogle steder skal vi måske blot ændre lidt på de løsninger for også at håndtere det højtstående grundvand”.
Vigtigt med fleksible muligheder
Udfordringer med højtstående grundvand er ikke ens, og derfor er det ikke bare én fælles løsning, som forsyningsselskaberne skal nå frem til.
Der kan være ét område med højtstående grundvand i et gammelt moseområde, mens et andet område har problemer med højtstående grundvand på grund af havvand, der trænger sig på.
”Derfor hæfter vi os ved, at lovforslaget giver mulighed for fleksible løsninger. Det er vigtigt for, at vi kan løse udfordringerne på optimal vis”, pointerer Henrik Plougmann Olsen.
HOFOR har påpeget udfordringer med de forskellige vandtyper, som både flere skybrud, stormfloder og højtstående grundvand, giver byerne. Derfor bliver det fremsatte lovforslag om milliardinvesteringer til klimasikring mod højtstående grundvand mødt med stor imødekommenhed fra HOFOR, der som landets største forsyningsvirksomhed også gerne påtager sig ansvaret for de truende grundvandsstigninger.
Kontakter
Christina OtzenPressechef
Tlf:27952147chot@hofor.dkBilleder
Om HOFOR
HOFOR står for Hovedstadsområdets Forsyningsselskab. Vi forsyner byer med vand, spildevandsafledning, fjernvarme, bygas og fjernkøling og opfører vindmøller.
Følg pressemeddelelser fra HOFOR A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra HOFOR A/S
Skybrud kan være på vej mod hovedstadsområdet6.7.2025 19:37:56 CEST | Pressemeddelelse
DMI har varslet lokale skybrud søndag aften den 6. juli til mandag den 7. juli kl. 12.00 i hovedstadsområdet. HOFOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, opfordrer til ekstra opmærksomhed, da veje kan blive oversvømmet og kloakdæksler løsne sig. Undgå kontakt med spildevand og undgå at bade i havnebade og bynære strande.
HOFOR moderniserer vandanlæg for en milliard4.7.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tinghøj Beholderanlæg er nedslidt og skal moderniseres for over en milliard kroner. I går blev der underskrevet kontrakter af HOFOR og de tre entreprenørfirmaer, der skal stå for udførelsen. Efter planen begynder moderniseringen i slutningen af 2026 og forventes færdigt i 2031.
Skybrud kan være på vej mod hovedstadsområdet1.7.2025 21:11:31 CEST | Pressemeddelelse
DMI har varslet lokale skybrud med hagl og kraftige vindstød onsdag den 2. juli fra ca. kl. 18 til omkring kl. 23 i hovedstadsområdet og store dele af Sjælland. HOFOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, opfordrer til ekstra opmærksomhed, da veje kan blive oversvømmet og kloakdæksler løsne sig. Undgå kontakt med spildevand og undgå at bade i havnebade og bynære strande.
Ny tilladelse: Økonomi afgør fremtiden for Middelgrundens ikoniske vindmøller ud for København27.6.2025 08:03:32 CEST | Pressemeddelelse
Efter 25 år som et grønt vartegn ved indflyvningen til København har Middelgrundens Havvindmøllepark fået ok for at producere grøn strøm i endnu 25 år. Tilladelsens vilkår sammen med ændrede markedsforhold gør dog, at projektets økonomi skal genberegnes, inden møllernes fremtid er afklaret.
Hærværk ved naturplejeprojekt - Pas godt på hesten som græsser her18.6.2025 11:41:02 CEST | Pressemeddelelse
HOFOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, har startet et naturplejeprojekt for at beskytte fredede planter. Men hærværk på et hegn modarbejder indsatsen på området.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum