E.ON Danmark

E.ON og ARC går sammen om at fange CO2 på Amager Bakke

Del

400.000 ton CO2. Så meget vil det nye partnerskab mellem det internationale energiselskab E.ON og det kommunale affaldsenergianlæg ARC årligt fange fra udledningen på Amager Bakke – også kendt som CopenHill.

CopenCapture-aftale underskrives i toppen af skorstenen på CopenHill af CEO i ARC, Jacob H. Simonsen og CCO i E.ON Energy Projects, Jan Kurrelvink.
CopenCapture-aftale underskrives i toppen af skorstenen på CopenHill af CEO i ARC, Jacob H. Simonsen og CCO i E.ON Energy Projects, Jan Kurrelvink.

I dag starter kapløbet om Energistyrelsens store CCS-udbud på 28,7 mia. kr., hvor deadline for at søge om prækvalifikation oprinder.

Midlerne skal bruges til at indfange og lagre CO2 fra 2030, og nu melder et nyt partnerskab sig på banen til den opgave. Det tyske energiselskab E.ON og den fælleskommunale affalds- og energivirksomhed ARC går sammen om projektet CopenCapture, der har som ambition at indfange hele 400.000 ton CO2 årligt fra Amager Bakkes udledning og lagre den i undergrunden.

På toppen af Amager Bakke har parterne underskrevet en eksklusiv aftale, der skal gøre det kendte, danske affaldsenergianlæg til et internationalt fyrtårn for CO2-fangst og -lagring (CCS).

”Elektrificering kan reducere mange typer CO2-udledning. Men vi har ikke egnede teknologier, der kan eliminere behovet for miljørigtig behandling af restaffald, der ikke kan genbruges eller genanvendes. At omdanne restaffaldet til lokal varme og elektricitet for lokalsamfund og virksomheder er den bedste løsning, vi har. Men affaldsenergi (WtE) har fortsat en udfordring: CO₂-udledning fra processen. Derfor er CO2-fangst på affaldsenergi en helt afgørende klimaløsning, vi som virksomhed ønsker at bidrage til," siger Marten Bunnemann, CEO for E.ON Energy Infrastructure Solutions, og fortsætter:

”Set fra vores perspektiv bør det mest moderne og ikoniske WtE-anlæg i verden også være et frontløberprojekt for CCS. Amager Bakke er et moderne anlæg med lang levetid, der er i drift året rundt og lever op til de højeste miljøstandarder. Danmark har med udbuddet skabt gode forudsætninger for at etablere nye CCS-projekter. Partnerskabet om CopenCapture er en unik mulighed for skabe et internationalt foregangsprojekt, der viser, hvordan vi kan tackle en af de sværeste og mest komplekse klimaudfordringer, nemlig den øgede CO2-udledning.”

Et foregangsprojekt for offentligt-privat klimasamarbejde
Partnerskabet er ifølge Jane Egebjerg Andersen, COO hos ARC, et godt eksempel på, hvordan offentlige og private virksomheder kan arbejde sammen:

”Med E.ON som partner får vi det bedste fra to verdener. Hos ARC kan vi fortsætte med at levere god affaldshåndtering og -behandling og sikker, konkurrencedygtig fjernvarme til borgerne, mens E.ON kan bidrage med deres store teknologiske ekspertise og internationale erfaring med store energiprojekter til at realisere CopenCapture og bygge CO2-fangstanlægget,” siger Jane Egebjerg Andersen og fortsætter:

”At opgradere Copenhill med CopenCapture er et naturligt næste skridt for os og kan blive et meget vigtigt bidrag til at nå de klimamål, der er besluttet politisk – i København, i Danmark såvel som med Paris-aftalen.”

Med en ambition om at indfange 400.000 tons CO2 årligt vil CopenCapture også være en vigtig brik i forhold til at København når sine klimamål.

Den nye partnerskabsaftale markerer, at E.ON ansøger om prækvalifikation til Energistyrelsens CCS-udbud, der har et krav om fuld fangst af CO2 i 2030. Selve etableringen af CopenCapture er betinget af tilskud fra CCS-puljen.

En betydelig del af den udledte CO2 stammer fra organiske materialer (eks. beskidt papir og pap). Denne CO2 er såkaldt biogen, og fangst af denne vil føre til såkaldte negative emissioner – CO2 fra et naturligt kulstofkredsløb som fanges og fjernes permanent fra atmosfæren. Disse negative emissioner kan sælges som klimakreditter – højkvalitets Carbon Removal Credits (CRC’er), som vil blive solgt på det frivillige marked for CO2-kreditter, hvor virksomheder kan købe CO2-reduktioner enten som kompensation eller bidrag.

Fakta om CopenCapture
CopenCapture er et banebrydende projekt inden for kulstoffangst og -lagring (CCS), der vil tage det ikoniske affaldsenergianlæg Copenhill til et nyt niveau inden for affaldshåndtering. Anlægget er beliggende i København og ejes samt drives af Amager Ressource Center (ARC). Som et af verdens mest avancerede affaldsenergianlæg er ARC nu på vej til at blive en global frontløber inden for affaldsbehandling med lavere CO₂-udledning. Projektet er udviklet i et eksklusivt partnerskab mellem E.ON Energy Projects GmbH (E.ON) og ARC og har til formål at indfange 400.000 ton CO₂ om året, hvilket styrker Københavns position som foregangsby inden for klimahandling. 
www.copencapture.com

Om ARC
ARC er til for at levere affaldsservices til samfundet. Vores opgave er at hjælpe borgere og virksomheder med at bortskaffe deres affald på den mest miljø- og klimavenlige måde. ARC:

  • Driver genbrugsstationer i Storkøbenhavn
  • Indsamler affald i København, Dragør og Tårnby
  • Driver Amager Bakke, hvor det ikke-genanvendelige restaffald behandles miljømæssigt forsvarligt, og der samtidig produceres el og fjernvarme til ca. 90.000 husstandes årlige forbrug


Om E.ON
E.ON er et internationalt børsnoteret energiselskab med hovedsæde i Essen, Tyskland, der fokuserer på energinetværk, kundeløsninger og energisalg. Som en af Europas største energiselskaber spiller E.ON en ledende rolle i udviklingen af en bæredygtig, digital og decentraliseret energifremtid. Til dette formål udvikler og sælger omkring 75.000 medarbejdere produkter og løsninger til private, kommercielle og industrielle kunder. Mere end 47 millioner kunder køber elektricitet, gas, digitale produkter eller løsninger inden for elektrisk mobilitet, energieffektivitet og klimabeskyttelse fra E.ON. E.ON i Danmark udvikler, bygger og driver ladeløsninger til elbiler, fjernvarme til private hjem, virksomheder og kommuner samt producerer 10 % af Danmarks samlede biometan gennem medejerskab af fem biogasanlæg. For mere information, besøg www.eon.com.

For yderligere information, kontakt

Alexander Ihl,  Head of Press and Employee Relations, E.ON
+49 201 1844224
alexander.ihl@eon.com

Sune Martin Scheibye, pressechef, ARC
+45 24 60 02 22
sus@a-r-c.dk

Billeder

Jacob H. Simonsen, CEO i ARC og Jan Kurrelvink, CCO i E.ON Energy Projects
Jacob H. Simonsen, CEO i ARC og Jan Kurrelvink, CCO i E.ON Energy Projects
Download
Jacob H. Simonsen, CEO i ARC og Jan Kurrelvink, CCO i E.ON Energy Projects
Jacob H. Simonsen, CEO i ARC og Jan Kurrelvink, CCO i E.ON Energy Projects
Download
E.ON og ARC: Med udsigt til et samarbejde om CO2 fangst
E.ON og ARC: Med udsigt til et samarbejde om CO2 fangst
Download
Jacob H. Simonsen, CEO i ARC og Jan Kurrelvink, CCO i E.ON Energy Projects
Jacob H. Simonsen, CEO i ARC og Jan Kurrelvink, CCO i E.ON Energy Projects
Download

Vedhæftede filer

Links

Følg pressemeddelelser fra E.ON Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra E.ON Danmark

Oplad din elbil på varmeværket - E.ON lancerer lynladestation i Frederikssund14.1.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse

De to velkendte murede skorstene på Løgismose er dér, hvor E.ON i dag laver varmen til over 2.000 boliger i Frederikssund – men nu kan du også få ladet din elbil op på kraftvarmeværket. Dermed kan E.ON, som også er en nøgleaktør inden for elbil-opladning, tilbyde endnu mere energi til Frederikssund, i forbindelse med E.ON Drive Infrastructures nyetablerede lynladestation på varmeværkets grund.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye