Karrysild, rugbrød og rejer: Overskudsmad fra Lidl glæder udsatte familier i påsken
10.4.2025 06:00:00 CEST | Blå Kors Danmark | Pressemeddelelse
Ikke alle har råd til mad til påsken. Derfor går Blå Kors Danmark og Lidl endnu en gang sammen om at uddele overskudsmad fra kædens butikker til økonomisk udsatte familier og brugere af botilbud og væresteder onsdag den 16. april.

Påske er for mange lig med forårets komme, hygge, fællesskab og god mad. Men for familier, der kæmper med økonomien eller sociale udfordringer, kan påsken være en presset tid, der ofte er forbundet med store bekymringer.
For at give en håndsrækning til dem, der har mest brug for det, donerer dagligvarekæden Lidl igen i år overskudsmad fra sine butikker til Blå Kors Danmarks sociale tilbud.
Efter lukketid onsdag den 16. april henter frivillige fra Blå Kors poser med overskudsmad i udvalgte Lidl-butikker og deler dem ud til udsatte familier og enlige voksne gennem Blå Kors’ familienetværk, væresteder og botilbud flere stedet i landet.
Maden, som ellers ville gå til spilde, kommer i stedet til at sprede glæde rundt om påskebordene hos dem, der ikke har meget at gøre godt med.
"Maden bringer både glæde og håb. Når pengene er små, er påsken ofte ekstra udfordrende, og derfor er det fantastisk, at vi med hjælp fra Lidl kan gøre påskedagene lidt nemmere for nogle af dem, der har det svært," siger Morten Skov Mogensen, generalsekretær i Blå Kors Danmark.
Ønsker at sprede glæde hos børn og voksne
Blå Kors og Lidl har siden 2017 samarbejdet om at hjælpe udsatte børn, unge og voksne samtidig med at reducere madspildet i butikkerne. I år hentes der overskudsmad fra 16 Lidl-butikker rundt om i landet.
Head of Corporate Affairs i Lidl, Claus Krogh, håber, at de fyldte poser med overskudsmad vil være en hjælp for mange familier.
“Dette initiativ kunne ikke være muligt uden Blå Kors og deres mange dedikerede frivillige samt vores dygtige butikspersonale, der bliver til efter lukketid aftenen før skærtorsdag og pakker overskudsmad. Så dem vil jeg alle meget gerne sige mange tak til,” siger Claus Krogh og fortsætter:
“At samles omkring et måltid er også at være en del af et fællesskab, hvor man deler en god oplevelse sammen – og den følelse forstærkes i påsken. Vi er derfor glade for og stolte over, at overskudsmad fra vores butikker endnu en gang kan være med til at sprede glæde hos de mest trængte familier og socialt udsatte i Danmark.”
Overskudsmaden bliver uddelt til familier og enlige voksne gennem syv familienetværk, et værested og to botilbud for hjemløse og mennesker, der kæmper med alkohol- eller stofmisbrug og psykisk sygdom.
De henter mad i påsken:
- Blå Kors Minibo i Hobro
- Blå Kors Pensionat Taastrup
- Den Blå Oase i Aabenraa
- Familienetværket Herning
- Familienetværket Hjørring
- Familienetværket Middelfart
- Familienetværket Nykøbing Falster
- Familienetværket Odense
- Familienetværket Silkeborg
- Familienetværket Skjern
- Familienetværket Aalborg SV
Nøgleord
Kontakter
Thomas Røddik KorneliussenKommunikationschef og chef for partnerskaber i Blå Kors Danmark
Tlf:26 20 20 46trk@blaakors.dkThomas SejersenPresseansvarlig - Lidl
Tlf:76 35 00 10presse@lidl.dkBilleder

Følg pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Et råb om håb: tvSyd følger livet i Blå Kors Danmark12.5.2026 10:47:38 CEST | Pressemeddelelse
Ny dokumentarserie kommer tæt på livet med misbrug, hjemløshed og håbet om en ny begyndelse. ”Alt for ofte ser vi problemerne før mennesket. Serien minder os om, at der altid er et værdifuldt menneske bag,” siger Blå Kors Danmarks generalsekretær.
Blå Kors Genbrug i Billund flytter længere ned ad gaden11.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Blå Kors Genbrug i Billund bliver i byen og flytter længere ned ad Kløvermarken i hjertet af Billund.
Blå Kors Genbrug vender tilbage til Næstved8.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter tre års fravær er Blå Kors Genbrug tæt på at åbne en ny butik i Næstved – med stor lokal opbakning og plads til flere frivillige.
Nu kan udsatte borgere få lægebehandling på varmestue i Herning6.5.2026 08:58:25 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag den 5. maj begyndte et pilotprojekt med åben lægekonsultation på Blå Kors Danmarks varmestue i Herning. Det er startskuddet til en større indsats for at sikre en let tilgængelig lægehjælp på borgernes præmisser til nogle af de mest udsatte i hele Region Midtjylland.
Fire ud af fem familier rammes af stigende madpriser4.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny undersøgelse fra Blå Kors Danmark viser, at stigende priser på fødevarer rammer trivsel og hverdagsliv blandt familier i organisationens familienetværk.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum