Lynladere på vej til motorvejen syd for Skanderborg
24.3.2025 08:00:00 CET | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse
Vejdirektoratets entreprenør påbegynder nu arbejdet med at bygge ladeparker til elbiler på rastepladserne Ejer Bavnehøj Øst og Ejer Bavnehøj Vest langs E45 Østjyske Motorvej. Ladeparkerne forventes klar til brug i januar 2026.

Vejdirektoratet etablerer nu i alt 32 lynladepladser på Ejer Bavnehøj rastepladserne, der ligger på hhv. øst- og vestsiden af Østjyske Motorvej ved Skanderborg. Elbilister i hver retning kan således se frem til 16 lynladepladser der vil kunne tages i brug til januar næste år.
”Med Ejer Bavnehøj projektet og dermed årets andet sæt ladeparker, der nu skydes i gang, er vi kommet godt fra start med vores planer om at opføre 22 ladeparker i 2025. Vi glæder os samtidig over, at de mange elbilister på de danske veje snart vil få endnu bedre mulighed for at lynlade undervejs på turen. Ladestanderne i de nye parker vil kunne lade med op til 400 kW, så det bliver en hel del hurtigere at lade op på farten,” fortæller projektleder Charlotte Veiss-Pedersen fra Vejdirektoratet.
Det vil være OK og Cirkle K, der sætter strøm til ladestanderne, da de har vundet udbuddet som ladeoperatører på de to rastepladser. Af i alt 16 lynladepladser, der kommer på hver rasteplads, vil otte ladestandere betjenes af OK og otte af Cirkle K. Minimum to af ladepladserne vil være til lange køretøjer såsom varevogne og biler med campingvogn eller trailer.
Ladeparkerne overdækkes desuden, så bilisterne kan stå i læ for sol og regn, og på taget etableres solceller, der skal bidrage til den grønne omstilling.
Jord fra byggeri bliver til støjvold
Jorden, der graves op i forbindelse med opførelsen af ladeparken, vil få nyt liv som støjvold langs E45, hvor Vejdirektoratet allerede arbejder på en udvidelse af motorvejen til tre spor i hver retning. På strækningen syd for Skanderborg kommer man til at genbruge jorden og etablere støjvolde langs den udbyggede motorvej.
“Vi så en oplagt mulighed for at genbruge al den jord, der bliver tilovers, når vi graver ud til ladeparkerne, i stedet for at transportere den væk og bruge unødige ressourcer. Vi forsøger selvfølgelig - som mange andre - at tænke i cirkulære løsninger, når det er muligt ”, siger Charlotte Veiss-Pedersen.
Færre p-pladser under arbejdet
I forbindelse med anlægsarbejdet er Vejdirektoratet nødt til midlertidigt at inddrage nogle af de eksisterende p-pladser på rastepladserne, da entreprenøren skal bruge dem til arbejdsareal. Når arbejdet med at bygge de to ladeparker er færdigt, vil trafikanter igen kunne bruge p-pladserne.
Fakta om ladeparkerne
OK og Cirkle K er operatører på begge ladeparker. Af konkurrencehensyn har Vejdirektoratet opdelt ladeparker med 16 eller flere ladepunkter, så der er flere ladeoperatører på rastepladserne.
Brdr. Møller er entreprenør på opgaven, og DAV Nordic står for etableringen af overdækninger med solceller.
Med Infrastrukturplan 2035 er der afsat 500 millioner kroner til udrulning af ladeinfrastrukturen. De første lynladepladser er allerede åbnet, og i 2026 skal 22 nye ladeparker med samlet set 288 lynladepladser stå klar langs de danske motorveje.
Læs mere om de offentlige lynladere
Nøgleord
Kontakter
Charlotte Veiss-PedersenProjektlederVejdirektoratet
Tlf:72 44 22 08cwr@vd.dkJulie KiellbergKommunikationskonsulentVejdirektoratet
Tlf:72443601Tlf:61503601juk1@vd.dkVejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Billeder
Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
(Opdateret) Tilkørsler til E45 mod Aalborg spærres ved Aarhus N28.8.2026 12:55:00 CEST | Pressemeddelelse
Tilkørslerne til E45 mod Aalborg spærres ved Motorvejskryds Aarhus N frem til 4. september. Samtidig er trafikken i nordgående retning reduceret til ét spor forbi motorvejskrydset. Trafikanter må derfor forvente forlænget rejsetid.
Spærring af til- og frakørsler på E45 omkring Horsens V27.8.2026 09:55:48 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratets entreprenør lægger i løbet af september det sidste lag asfalt på E45 Østjyske Motorvej omkring til- og frakørsel 56a Horsens V. Det betyder periodevise rampespærringer.
Vejdirektoratet lægger ny asfalt på Svendborgmotorvejen ved Odense27.8.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra torsdag 3. september og cirka fire uger frem udskifter Vejdirektoratet den nedslidte asfalt på Svendborgmotorvejen ved Odense. Arbejdet finder sted i begge køreretninger omkring Motorvejskryds Odense og omfatter også en del af ramperne i motorvejskrydset.
Ny cykelsti skal gøre det mere sikkert at cykle mellem Mønsted og Daugbjerg26.8.2026 11:21:48 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet anlægger en cykelsti langs Holstebrovej mellem Mønsted og Daugbjerg, der skal gøre det mere sikkert og trygt at tage cyklen mellem de to byer. Arbejdet begynder i uge 36, og cykelstien forventes at stå færdig i foråret 2027.
Nu bliver cykelturen mellem Søften og Aarhus både kortere og mere sikker25.8.2026 10:24:51 CEST | Pressemeddelelse
Cyklister mellem Søften og Aarhus får nu en kortere, rarere og mere sikker vej gennem motorvejskrydset Aarhus N. Vejdirektoratet og Favrskov Kommune har lagt sidste hånd på de nye og forbedrede cykelstier gennem området, hvor den omfattende ombygning af motorvejskrydset fortsat er i gang.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

