Furesø fortsætter hurtig byggesagsbehandling og er nr. 1 i Nordsjælland
Furesø Kommune fastholder sin position som en af Danmarks hurtigste kommuner, når det gælder byggesagsbehandlingen for byggeansøgninger med nationale servicemål.

Nye tal fra DI Byggeri viser, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i kommunen er faldet fra 34 dage i 2023 til blot 18 dage i 2024, hvilket placerer Furesø som den hurtigste i Nordsjælland og i top 10 på landsplan.
Sammenlignet med Nordsjællands gennemsnit på 77 dage og landsgennemsnittet på 58 dage, markerer Furesø sig som en kommune med stabil og effektiv sagsbehandling.
Udvalgsformand for Plan og Byudvikling, Bettina Ugelvig (A), glæder sig over den markante placering og fremhæver den målrettede indsats:
"Furesø har i mange år ligget i toppen, når det kommer til hurtig og effektiv byggesagsbehandling. At vi nu er den hurtigste kommune i Nordsjælland og blandt de absolut hurtigste på landsplan, bekræfter vores målrettede arbejde for at gøre det nemmere for borgere og virksomheder at bygge i Furesø. Stabilitet og effektivitet er nøglen til vores succes.”
Prioriteret sagsbehandling
Furesø Kommune arbejder efter en klar prioriteringsstrategi, hvor sager med nationale servicemål – såsom byggetilladelser til enfamiliehuse, etagebyggeri og erhvervsbyggeri – behandles først. Det betyder, at 89 % af sagerne om enfamilieshuse og 84 % af sagerne om simple konstruktioner overholder servicemålene, mens det tilsvarende tal på landsplan er henholdsvis 57 % og 62 %.
Sager, der kræver en mere omfangsrig vurdering, kan have en længere behandlingstid. Dette gælder eksempelvis komplekse forespørgsler, hvor sagsbehandlingen kan tage længere tid, da de kræver grundige vurderinger og ofte involverer flere myndigheder. Det gælder desværre også for lovliggørelsessager, hvor der ikke foreligger en underskrevet købsaftale. Der er behandlingstiden fortsat mindst ét år.
Flere borgere kan i 2025 modtage besked om, at deres sag desværre først kan behandles efter yderligere ventetid. Prioriteringen vil fortsat være erhvervssager, der skaber arbejdspladser samt byggesager med nationale servicemål.
Fokus på effektivisering og bedre service
For at sikre fortsat effektivitet arbejder Furesø Kommune løbende på at forbedre sagsbehandlingen gennem digitalisering og teknologiske løsninger. I 2025 vil forvaltningen arbejde med at AI og robotteknologi skal effektivisere byggesagsbehandlingen og forbedre serviceniveauet for ansøgere.
"Vi ønsker at fastholde vores position som en af Danmarks hurtigste kommuner – men vi ønsker også at sikre høj kvalitet i sagsbehandlingen. Vi arbejder derfor hele tiden på at finde nye måder at balancere effektivitet og grundighed, så vi kan give den bedst mulige service til borgere og virksomheder,” siger Louise Piester, centerchef for By og Miljø i Furesø Kommune.
Kontakter
Bettina Ugelvig (A)
1. viceborgmester,
Formand for Plan- og Byudvikling
Medlem af Økonomiudvalget
Louise PiesterCenterchef i Center for By og Miljø
Tlf:72165643lps5@furesoe.dkKommunikation
Tlf:72354012kommunikation@furesoe.dkwww.furesoe.dkFølg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Ny ældrelov: En mere personlig og sammenhængende pleje8.7.2025 09:36:23 CEST | Pressemeddelelse
Den 1. juli trådte en ny ældrelov i kraft. Fremover planlægges hjælpen til Furesøs ældre borgere ud fra deres hverdag og behov, de vil blive mødt af velkendte ansigter i faste teams, og så vil indsatsen altid søge at gøre den ældre borgere så selvhjulpen som mulig.
Furesø Kommune opfylder mål for genanvendelse af affald30.6.2025 15:05:05 CEST | Pressemeddelelse
Furesø Kommune har et år før tid nået mål for reel genanvendelse af husholdningsaffald. Desuden er tendensen, at mængden af affald fra husholdninger ikke længere stiger.
Furesø Kulturskole lancerer Kulturpakker til kommunens dagtilbud og skoler23.6.2025 10:47:42 CEST | Pressemeddelelse
Furesø Kulturskole blev en realitet i 2024, da Farum Billedskole blev lagt ind under Furesø Musikskole, og har siden kunnet tilbyde en bred vifte af hold og aktiviteter for børn og unge indenfor kunstneriske og musiske fag. Nu lancerer Kulturskolen et nyt program med tilbud til skoler og dagtilbud under navnet Kulturpakker.
Faglighed og omsorg i højsædet: Kvalitet og nærvær i Børnehuset Vingesus19.6.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I Børnehuset Vingesus i Furesø Kommune starter relationen mellem barn og dagtilbud ikke ved lågen – den begynder hjemme i stuen. Her møder pædagoger og forældre hinanden for første gang, og et spirende tillidsbånd bliver skabt. Det er ikke bare en gestus – det er en grundsten i den pædagogiske tilgang, hvor tryghed, respekt og ægte nysgerrighed på barnet er i centrum.
Lokale unge vil få flere unge til at stemme i Furesø18.6.2025 13:57:13 CEST | Pressemeddelelse
Støtte fra Furesø Kommune, Nordea-fonden og Tuborgfondet har gjort det muligt at ansætte fire lokale unge, som vil hæve valgdeltagelsen blandt unge i Furesø Kommune. De har allerede store planer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum