Finanssektoren er en central medspiller i at sikre milliardinvesteringer i EU's sikkerhed, konkurrenceevne og grønne omstilling
24.3.2025 14:35:23 CET | Finans Danmark | Pressemeddelelse
Europas konkurrenceevne og sikkerhed skal forbedres. Det kræver, at vi investerer massivt i forsvar, energiforsyning, den grønne omstilling og digitalisering. Offentlig finansiering rækker ikke. Hvordan sikrer vi, at finanssektoren bedst muligt kan bidrage med den nødvendige finansiering til Europas fremtid? Det er i fokus på konferencen "Shaping the Future of European Finance", som Finans Danmark i dag afholder sammen med Tænketanken Europa og Danske Bank.
Ruslands krig i Ukraine og usikkerheden om USA’s rolle som NATO-partner i de kommende år har sat den vestlige verdens sikkerhedsarkitektur på prøve. Samtidig er Europas konkurrenceevne stærkt udfordret af ikke mindst USA og Kina. EU står over for store politiske udfordringer – og et dertilhørende behov for massive investeringer i sikkerhed og forsvar, energiforsyning, den grønne omstilling og digitalisering. Her er både offentlige og private investeringer i EU’s strategiske sektorer helt centrale. Men hvordan styrker vi finanssektorens muligheder for at mobilisere privat kapital i et hidtil uset omfang og tempo i Europa? Det er rammen for de drøftelser på dagens konference, som Finans Danmark, Tænketanken Europa og Danske Bank står bag. Den afholdes hos Danske Bank, og på konferencen deltager blandt andre EU-kommissær for finansiel stabilitet, finansielle tjenesteydelser og kapitalmarkedsunionen Maria Luís Albuquerque samt præsident for Jacques Delors-instituttet, fhv. premierminister i Italien Enrico Letta.
”For at sikre Europas konkurrenceevne, styrke kontinentets forsvar samt levere både energiforsyning og grøn omstilling er det afgørende, at vi får mobiliseret den private kapital i en hidtil uset skala og hastighed. Der skal ikke herske nogen tvivl om vores vilje til at samarbejde og bidrage i både Bruxelles og Danmark – det er en fælles opgave at sikre, at Europa forbliver et sikkert og konkurrencedygtigt kontinent, der aktivt former sin egen fremtid. Men det kræver, at rammerne for EU’s finansielle sektor tilpasses tilsvarende, så man sikrer, at sektoren har de muskler der skal til for at løfte opgaven," siger Lars Gert Lose, administrerende direktør i Finans Danmark.
Derfor foreslår Finans Danmarks seks nødvendige skridt, som skal sikre, at bankerne bedst muligt kan bidrage til at løfte de store samfundsopgaver:
-
Sikre lige vilkår for Europas banker på det globale marked
-
Forbedre mulighederne på kapitalmarkederne, så det bliver lettere at investere på tværs af Europa
-
Reducere byrder og forenkle lovgivningen
-
Mindske risici ved bankfinansiering og investeringer i store samfundsprojekter
-
Sikre et effektivt og proportionalt tilsyn med sektoren
-
Fjerne forhindringer og øge mulighederne for finansiering af forsvarsindustrien.
“De stigende kapitalkrav og den komplekse regulering fra EU udfordrer bankernes finansieringsmuskler. Samtidig er der behov for at reducere investeringsrisikoen for at tiltrække mere privat kapital. Det kræver et tættere og mere ambitiøst samarbejde mellem det offentlige og private. I finanssektoren er vi klar til at bidrage til finansieringen af Europas fremtid," siger Lars Gert Lose.
Finans Danmark
Finans Danmark er interesse- og arbejdsgiverorganisation for penge- og realkreditinstitutter, kapitalforvaltere, børsmæglere, investeringsfonde, samt datacentraler, it- og fintechvirksomheder i den finansielle sektor.
Følg pressemeddelelser fra Finans Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Finans Danmark
Færre huse til salg – men store regionale forskelle på boligmarkedet9.11.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Finans Danmark har offentliggjort de nyeste tal for boligmarkedet for oktober 2026.
Rådet for Afkastforventninger offentliggør nye afkastforventninger for 1. halvår 20272.11.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Rådet for Afkastforventninger har opdateret sine forventninger til afkast, risiko og inflation for 1. halvår 2027.
Rekordlav andel af boligejernes ydelser ender i restance30.10.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Finans Danmark har netop offentliggjort de nyeste tal for, hvor stor en del af boligejernes ydelser der ikke er blevet betalt senest 3½ måned efter termin. Opgørelsen dækker både parcel- og rækkehuse, ejerlejligheder samt fritidshuse.
Finans Danmark advarer: Faresignaler hos fire ud af ti finfluencere22.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere end hver tredje unge investor har fulgt råd fra finfluencere på sociale medier. En undersøgelse viser imidlertid mange brodne kar, og Finans Danmark advarer mod profiler, der lokker med luksusliv, falske følgere og hurtige gevinster.
Boligkøbere optager flere lån – og fast rente er igen i fremgang21.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne optog 16.200 nye lån til køb af ejerboliger i tredje kvartal 2026 – det højeste antal siden tredje kvartal 2021. Fremgangen var størst i Nordjylland, Østjylland og Nordsjælland, mens antallet faldt i København by. Samtidig vælger flere boligkøbere igen fast rente - andelen af fastforrentede lån er steget med 7,1 procentpoint på et år. Det viser de nyeste tal fra Finans Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum