Bæredygtig opdrættet sandart møder verdensklasse gastronomi
25.3.2025 05:30:00 CET | Dansk Akvakultur Producentorganisation | Pressemeddelelse
Fredag den 16. maj 2025 bliver Torvet i Nykøbing Falster centrum for gastronomisk præcision og kulinarisk kreativitet, når udtagelseskonkurrencen til Bocuse d’Or 2027 afholdes under Madens Folkemøde.

Den internationale gastronomiske scene fik i januar 2025 igen en dansk triumf, da Sebastian Holberg Svendsgaard, Phillip Nilsen og resten af holdet sikrede en imponerende sølvmedalje ved Bocuse d’Or i Lyon – også kendt som de uofficielle verdensmesterskaber for kokke. Nu er tiden kommet til at finde den næste danske deltager, og konkurrencen bliver både intens med et stjernespækket dommerpanel og dygtige kandidater.
Sandart fra dansk akvakultur i fokus
I år bliver udtagelsen til Bocuse d’Or noget ganske særligt for Dansk Akvakultur Producentorganisation (DAPO). Brancheorganisationens medlem, AquaPri, sponsorerer nemlig gourmetfisken sandart til konkurrencen, hvor de fire deltagende kokke skal udfolde deres evner med netop denne unikke fisk.
René Christensen, direktør for DAPO, udtaler:
"Vi er utroligt stolte over, at AquaPri, som er førende inden for opdræt af sandart, har fået mulighed for at sponsorere til denne prestigefyldte konkurrence. Sandarten er en helt særlig fisk – både fordi den er uhyre vanskelig at opdrætte på grund af sin kannibalistiske natur, og fordi AquaPri er den eneste virksomhed i verden, der har udviklet en metode til bæredygtigt opdræt af sandart. Det er verdensklasse innovation, og det glæder mig, at nogle af Danmarks dygtigste kokke får mulighed for at arbejde med denne fantastiske råvare under udtagelsen i Nykøbing Falster."

De fire deltagende kokke er:
• René Trane, Broløkke Herregård
• Jens Vincent, Restaurant Domæne
• Kristoffer Madsen, Molskroen
• Christian Wellendorf Bak, Babette
I månederne op til konkurrencen skal kokkene forberede sig intenst, og publikum kan forvente at opleve en kulinarisk kamp på højeste niveau.
Et stærkt samarbejde for bæredygtig gastronomi
Madens Folkemøde er et samlingssted for samtalen om vores mad og madkultur, og her mødes beslutningstagere, forskere, producenter og borgere for at diskutere de centrale spørgsmål om fødevarer. At udtagelseskonkurrencen til Bocuse d’Or afholdes i Nykøbing Falster under Madens Folkemøde er et stærkt signal om samarbejdet mellem gastronomi og bæredygtig fødevareproduktion.
Praktisk information:
• Dato: Fredag den 16. maj 2025
• Sted: Torvet, Nykøbing Falster
• Adgang: Gratis for alle besøgende
Om AquaPri og sandartopdræt
AquaPri har siden 2005 haft fuld kontrol over hele opdrætsfasen af sandart – fra æg til spiseklar fisk. I 2016 indviede virksomheden et højteknologisk RAS-anlæg, som gør det muligt at producere op til 700 tons sandart om året. Med en ensartet, høj kvalitet leverer AquaPri frisk sandart til gourmetrestauranter over hele Europa – året rundt.
AquaPris sandart er kendt for sin delikate kødstruktur og høje proteinindhold. Fisken er fri for parasitter og kan anvendes fersk til både sushi og sashimi. Samtidig står opdrættet sandart på den grønne liste hos WWF, hvilket gør den til et bæredygtigt valg.
Læs mere om Madens Folkemøde på Madens Folkemøde og om AquaPri på AquaPri.
Nøgleord
Kontakter
Cecilie Winther KristensenPresse- og kommunikationsansvarligDansk Akvakultur Producentorganisation
Tlf:20150860cecilie@danskakvakultur.dkRené ChristensenDirektørDansk Akvakultur Producentorganisation
Tlf:52501118rene@danskakvakultur.dkFølg pressemeddelelser fra Dansk Akvakultur Producentorganisation
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Akvakultur Producentorganisation
Ny FN-rapport bakker op om behovet for mere akvakultur i Danmark og EU14.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
FAO’s nye hovedrapport viser, at verdens produktion af fisk, skaldyr og andre akvatiske fødevarer har nået et historisk højt niveau. Væksten kommer i stigende grad fra akvakultur.
Dansk Akvakultur Producentorganisation åbner ny medlemskategori for tangproducenter9.6.2026 08:34:54 CEST | Pressemeddelelse
Ny medlemskategori skal give tangproducenter større adgang til DAPO og styrke organisationens repræsentation af et akvakulturerhverv i udvikling.
Dansk Akvakultur Producentorganisation ønsker den nye regering tillykke3.6.2026 15:07:01 CEST | Pressemeddelelse
Med den nye regeringsdannelse ændres ressortfordelingen på fødevare-, fiskeri-, natur- og dyrevelfærdsområdet. Dansk Akvakultur Producentorganisation ser frem til et konstruktivt samarbejde med de nye ministre om udvikling af dansk akvakultur.
EU-Parlamentet anbefaler plads til havbrug: Danmark bør følge den europæiske retning1.6.2026 08:16:28 CEST | Pressemeddelelse
Europa-Parlamentet sender et klart signal om, at akvakultur og havbrug skal have en reel plads i den maritime planlægning. Det er en vigtig anerkendelse af akvakultur som en strategisk fødevaresektor, mener Dansk Akvakultur Producentorganisation.
Dansk Akvakultur Producentorganisation anker Onsevig-sagen til Højesteret18.5.2026 12:58:13 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Akvakultur Producentorganisation (DAPO) anker Østre Landsrets dom i sagen om Onsevig Havbrug til Højesteret.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum