Danskerne sparer op til denne destination
Data viser stigning i rejseopsparing på 33 procent. Specielt én destination er øverst på ønskelisten og slår Paris af pinden som sidste års mest populære destination at spare op til.

Danskerne sparer op til denne destination
Ifølge tal fra den digitale bank Lunars mere end 100.000 privatkunder er ferieopsparing en stigende prioritet blandt danskerne. Specifikt for destinationer som danskerne sparer op til at besøge, finder man en nylig lancering fra rejseselskabet TUI – Japan. Den bemærkelsesværdige stigning på 64 procent i antallet af ferieopsparinger til Japan betyder, at Paris er vippet af pinden som den mest populære destination at spare op til.
Tidligere denne måned lancerede TUI lige netop Japan og Tokyo som en ny destination i deres portefølje af rejsemål. TUI tilbyder forskellige ruteflysafgange til Japan og mere end 100 hoteller at vælge imellem.
”Japan er en af de destinationer, som er øverst på mange danskeres bucket list. Det er sådan en destination, de fleste besøger én gang, og hvor den får hele armen med oplevelser, mens man er der. Derfor er den øgede interesse ikke overraskende,” siger Mikkel Hansen, kommunikationschef hos TUI.
Lige nu har TUI en kampagne med Turkish Airlines, som løber frem til og med d. 31. marts, hvor der bl.a. er penge at spare på rejser til Japan. Du kan læse mere om kampagnen her.
Tokyo – steder du ikke må gå glip af:
- Ginza – Her finder du luksusshopping, kendte mærkevarebutikker og stilfulde tagbarer.
- Shibuya – Trendy butikker, store shoppingcentre og spillehaller – et centrum for shopping og underholdning. Her ligger også den verdensberømte Shibuya-krydsning.
- Shinjuku – Besøg det livlige Kabukicho-område, herunder det festlige Shinjuku Golden-Gai, som vågner til live sent om aftenen. Her gemmer sig mange små barer i smalle gyder.
- Akihabara – For teknologientusiaster er denne højteknologiske bydel et must, med det nyeste inden for elektronik og gadgets.
- Harajuku – En af Tokyos mest farverige bydele, hvor nye trends opstår, især populær blandt unge.
- Asakusa – En af Tokyos mest traditionelle bydele med shoppinggader, gamle bygninger og byens ældste buddhisttempel, Senso-ji.
Kontakter
Mikkel HansenKommunikationschefTUI Danmark
Tlf:+45 32 75 67 99mikkel.hansen@tui.dkOm TUI
TUI er verdens førende rejsekoncern og opererer sine hoteller, krydstogtskibe, flyselskaber og udflugter verden over. TUI-aktien er børsnoteret i Tyskland. I regnskabsåret 2023 havde TUI-koncernen +60.000 ansatte, +20 millioner kunder og en omsætning på +20 mia. euro. Hele værdikæden for turisme er under ét tag og tæller +400 TUI-ejede hoteller, 17 krydstogtskibe og fem flyselskaber med mere end 100 fly. I Danmark sender TUI op imod 200.000 danskere på ferie om året. TUI's primære produkt er pakkerejser til udlandet med enten charterfly eller rutefly, men produktporteføljen tæller også skiferie, kør-selv-ferie og udflugter. TUI er i Danmark medlem af industriorganisationen Rejsearrangører i Danmark (RID) og Rejsegarantifonden. TUI har sit danske kontor i København.

Følg pressemeddelelser fra TUI Danmark A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TUI Danmark A/S
Stor interesse for påskerejser: Specielt storbyferie hitter20.3.2025 09:19:02 CET | Pressemeddelelse
Rejseselskabet TUI har solgt 63 procent flere påskerejser sammenlignet med sidste år. Europæiske storbyer er specielt i høj kurs.
TUI åbner sit første sanserum på hotel20.3.2025 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Sanserummet er designet til at støtte neurodivergente gæster og deres familier.
Her er storbyerne, som danskerne vil til denne sommer18.3.2025 10:02:45 CET | Pressemeddelelse
Tal fra TUI viser, at disse otte storbyer er i vækst hos danskerne.
Nyhed fra TUI: Oplev foråret i Tokyo14.3.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
I foråret kan danske rejsende opleve kirsebærblomstringen i Tokyo med TUI.
Hotelpartner vinder bæredygtighedspris6.3.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
TUI har hædret to hotelpartnere, som har ydet vigtige bidrag i arbejdet med at skabe et mere bæredygtigt rejsemarked i Tyrkiet og på Kreta.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum