Assens Forsyning

Vandløb 2025 satte globale vanddilemmaer i børnehøjde

Del

For andet år i træk inviterede Assens Forsyning kommunens 3., 4. og 5. klasser til VANDløb rundt om Forsyningsparken lidt uden for Assens. De mere end 100 tilmeldte elever fra 3 skoler fik udover kage, saft og lidt motion også stof til eftertanke med sig hjem.

På billedet ses en medarbejder fra Assens Forsyning vejlede tre piger fra 5.a Haarby Skole. De knæler alle omkring et quizark.
Uha det er lidt svært. VANDløb 2025 fik rygvind af strålende solskin. Her ses fra venstre Hans fra Assens Forsyning samt Nikoline, Sara og Livia fra 5.a Haarby Skole i tæt dialog om quiz-svarene. Assens Forsyning A/S 2025

VANDløbet arrangeres af KredsLab, der er Assens Forsynings nye skoletjeneste. Initiativet bakker op om FN’s Vandets Dag, der hvert år den 22. marts år sætter global fokus på vigtigheden af rent drikkevand til alle.

Vejrguderne var med hele vejen og smilede med lune varmegrader og strålende solskin. 

Quiz om vanddilemmaer
Start og målfelt var naturligvis ved Assens Vandværk. Herfra blev eleverne gruppevis sendt ud på den 1,5 km lange rute. Her havde de gæve forsyningsfolk taget opstilling ved seks aktivitetsposter med vanddilemmaer. På de 6 poster viste børnene stor energi og viden om de mange quizspørgsmål om blandt andet om kritisk vandforsyning, vandkvalitet, spildevandshåndtering og klodens svindende drikkevandsressourcer. Endelig fik de også mulighed for at smage på råvand og se et vaskeægte gammeldags lokum i gården. Alt i alt en dejlig dag i Forsyningsparken for både børn og voksne.

Lodtrækning om brunsviger og kakao
Efter veloverstået VANDløb fik alle eleverne saftevand, kage og müslibar. De udfyldte quizark blev lagt i puljen til lodtrækning om brunsviger og kakao til hele klassen. Vinderen offentliggøres i uge 13 på Assens Forsynings Facebook-side.



Kontakter

Billeder

VANDløb 2025. Aktivitetsposten med "oldefars lokum" er et sikkert hit hos børnene, der har svært ved at se sig selv skulle ud på tønden midt om natten. I den lille udstilling kiunne børnene ved selvsyn se hvor meget de hver især afleverer på toilettet på ét år, dvs. ca. 64 kg afføring, 370 liter urin og ca. 92 ruller toiletpapir. Kilde Assens Forsyning A/S.
VANDløb 2025. Aktivitetsposten med "oldefars lokum" er et sikkert hit hos børnene, der har svært ved at se sig selv skulle ud på tønden midt om natten. I den lille udstilling kiunne børnene ved selvsyn se hvor meget de hver især afleverer på toilettet på ét år, dvs. ca. 64 kg afføring, 370 liter urin og ca. 92 ruller toiletpapir. Kilde Assens Forsyning A/S.
Assens Forsyning A/S 2025
Download
VANDløb 2025. Lige over 100 forventningsfulde skolebørn fra Haarby Skole, Strandmølleskolen og Glamsbjerg Fri- og Efterskole fordriver tiden med leg og spil på ventepladsen inden de skal ud på ruten.
VANDløb 2025. Lige over 100 forventningsfulde skolebørn fra Haarby Skole, Strandmølleskolen og Glamsbjerg Fri- og Efterskole fordriver tiden med leg og spil på ventepladsen inden de skal ud på ruten.
Assens Forsyning A/S 2025
Download

Om Assens Forsyning A/S

Assens Forsyning A/S leverer bæredygtig forsyning af kritisk infrastruktur indenfor drikkevand, afløb og rensning af spildevand samt genbrug og bortskaffelse af affald. Vi beskæftiger cirka 60 dygtige og højtspecialiserede medarbejdere, der hver dag arbejder for at efterleve vores værdier, som er åbenhed, resultatorienteret, anerkendelse, loyalitet og fokus på personlig udvikling. Alle forsyningens services er samlet i en helt ny Forsyningspark, der ligger lidt uden for Assens by. Vi har en ambition om at være på forkant med den grønne udvikling, og vores vision er at levere bedre end forventet til vores kunder og forbrugere.

Følg pressemeddelelser fra Assens Forsyning

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Assens Forsyning

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye