Inger Støjberg gæster ITD’s vognmandsarrangement
21.3.2025 07:28:31 CET | ITD - International Transport Danmark | Pressemeddelelse
Når ITD – International Transport Danmark – den 24. maj slår dørene op for årets første Åbent Vognmandsmøde, bliver det med prominent politisk deltagelse. Danmarksdemokraternes partiformand, Inger Støjberg, er hovedtaleren og vil adressere de udfordringer, transportbranchen står over for.

Sidste november debuterede ITD med konceptet Åbent Vognmandsmøde – et initiativ, der blev taget særdeles godt imod med over 200 deltagere. I år gentager de succesen, og med Inger Støjberg som en af hovedtalerne bliver der sat et skarpt fokus på branchens politiske udfordringer.
”Vi er utroligt glade for, at Inger Støjberg vil deltage. Vi har længe haft et godt samarbejde med Danmarksdemokraterne, og vores klare oplevelse er, at både Kenneth Fredslund (red. transportordfører for Danmarksdemokraterne) og Inger Støjberg forstår branchens udfordringer og de problemer, der i høj grad opstår som følge af politisk indblanding,” siger Stefan K. Schou, administrerende direktør for ITD.
Et arrangement i skyggen af vejskatten
ITD og Danmarksdemokraterne har haft tæt dialog de seneste år, ikke mindst i forbindelse med deres fælles kritik af den kilometerbaserede vejafgift. Senest deltog transportordfører Kenneth Fredslund i ITD’s podcast "Vognmanden", hvor han blandt andet diskuterede de udfordringer, vejskatten medfører for transportbranchen.
”Jeg er rigtig glad for at være inviteret med til Åbent Vognmandsmøde. Især i denne tid, hvor transportbranchen har rigeligt at slås med. Det er ikke nogen hemmelighed, at vi i Danmarksdemokraterne er store modstandere af regeringens vejafgift, der selvfølgelig rammer vognmændene og generelt danskere i landdistrikterne,” siger Inger Støjberg.
Mere end politik – et samlingspunkt for branchen
Åbent Vognmandsmøde er et åbent arrangement for alle vognmænd – både medlemmer og ikke-medlemmer af ITD. Ud over Inger Støjberg vil den populære foredragsholder Nils Villemoes levere et oplæg om ledelse og udvikling.
Efter de faglige indlæg byder ITD på helstegt pattegris med flødekartofler, hvorefter vognmændene får mulighed for at netværke, "sparke dæk" og møde en række producenter og leverandører fra branchen.
Arrangementet afholdes lørdag den 24. maj hos vognmand Jens Konrad A/S i Silkeborg, hvor deltagerne også kan opleve en imponerende samling af veteranlastbiler.
Man kan tilmelde sig Åbent Vognmandsmøde på www.itd.dk.
Kontakter
Simone Lykke SørensenPresse- og kommunikationskonsulent
Tlf:60208647sls@itd.dkJeppe Frank ChristensenPolitisk chefITD
Tlf:60208400jfc@itd.dkFølg pressemeddelelser fra ITD - International Transport Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ITD - International Transport Danmark
Genvalgt ITD-formand erklærer krig mod bureaukratiet30.3.2026 10:16:13 CEST | Pressemeddelelse
Bureaukrati og administrative byrder er vokset markant og presser vognmændenes daglige drift og økonomi. Sådan lød advarslen fra International Transport Danmarks genvalgte formand på organisationens generalforsamling lørdag.
Genvalgt ITD-formand: Manglen på chauffører kræver politisk handling30.3.2026 10:02:58 CEST | Pressemeddelelse
Chaufførmanglen i transportbranchen skal højere op på den politiske dagsorden. Det fastslog International Transport Danmarks genvalgte formand, John Agervig Skovrup, i sin tale på organisationens generalforsamling lørdag.
H.T. Transport og Spedition modtager pris for særligt socialt ansvar28.3.2026 14:10:22 CET | Pressemeddelelse
En stærk indsats inden for socialt ansvar har sikret H.T. Transport & Spedition A/S FDE Fondens Initiativpris 2026, som netop er blevet uddelt ved International Transport Danmarks generalforsamling. Virksomheden hyldes for en indsats, hvor der bliver taget hånd om medarbejdere – og ansvar for omverdenen.
International Transport Danmark forynger bestyrelsen med nyt medlem28.3.2026 13:34:59 CET | Pressemeddelelse
På International Transport Danmarks generalforsamling gav medlemmerne genvalg til bestyrelsesformand John Agervig Skovrup. Samtidig blev bestyrelsen forynget med et nyt medlem, og tre nye suppleanter trådte til.
Brancheformand slår alarm over danske vognmænds rammevilkår25.3.2026 14:09:31 CET | Pressemeddelelse
Bureaukrati, afgifter og mangel på arbejdskraft presser vognmandsbranchen så hårdt, at flere giver op. Derfor bør det nye folketing prioritere bedre rammevilkår, understreger John Skovrup, formand for International Transport Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum